Scenekunstens Priser blev forleden uddelt på Performing Arts Platforms Nytårskur, hvor Årets Applaus gik til arkivar ved Aarhus Teater Marianne Philipsen, mens Himherandit Productions modtog prisen for Årets Forestilling 2024.
Scenekunstens Priser blev vanen tro uddelt på Performing Arts Platforms Nytårskur, hvor scenekunsten blev fejret for alt det, den kan – røre, udfordre og samle os, skriver platformen i en pressemeddelelse i dag.

Årets Forestilling 2024
Årets forestilling gik til Home Queer Home – Positive Perspectives af HIMHERANDIT Productions, som blev beskrevet som “En rørende og vigtig forestilling, der i Aarhus Rådhus i maj måned 2024 satte fokus på liv med HIV og nedbrød fordomme gennem stærke personlige fortællinger.”
SE de øvrige nominerede her
Årets Applaus
Årets Applaus gik til arkivar på Aarhus Teater, Marianne Philipsen, der gennem sit virke har sikret, at scenekunstens historie bevares og dens udvikling understøttes. Juryen motiverede prisen med disse ord:
“I den verden, vi lever i – med en hukommelse på ca. 25 sekunder – er det rart at vide, at vores prismodtager er i besiddelse af evnen til at kunne fastholde historien helt utroligt levende og engagerende i sin pleje af de skuldre vi – og teatret i særdeleshed – står på.
Marianne Philipsen – historiker og arkivar, fundraiser og foredragsholder, projektleder, udstillingskurator såvel som -designer – gør sig primært gældende på Aarhus Teater, men spreder også sin kunnen andre steder i Aarhus, om end det helst er i nærheden af Bispetorv, hun slår sine folder.
Fortiden er på ingen måde yt
Marianne Philipsen er selv overrasket over prisen, men er meget glad:
“Det kom som en stor overraskelse, at jeg skulle modtage Årets Applaus. Prisen betyder virkelig meget for mig, fordi det viser at betydningen af bevaring og formidling af historie, også indenfor den flygtige scenekunst, er vigtig. Fortiden er på ingen måde ”yt” og overflødig. Det er dejligt at opleve, at der efterhånden er opstået en større forståelse af, hvor vigtigt det er med historiebevidsthed.
Det siger jeg ikke bare, fordi jeg er historiker langt ind i kødet, men også fordi sandheden har trange vilkår i vores tid, hvor alt hvad den enkelte mener, synes eller føler får samme validitet som fakta og virkelighed. Derfor er historien vigtig – og derunder også scenekunstens historie, som jo har særligt vanskelige kår.”

En teaterforestilling lever i nuet
Marianne Philipsen roses i motivationen for at gøre arkivering til ”Det nye sort”: “Tidligere tiders utilgængelige værker bliver nu sendt ud til videnshungrende studerende, lektorer, skuespillere og instruktører med en svartid, der vil gøre enhver chatbot misundelig.”
Selv siger hun: “En teaterforestilling lever i nuet og dernæst i erindringen hos dem, der har skabt og opført den og hos det publikum, der har oplevet den. Det bliver aldrig det samme som den ene forestilling. Det er derfor overraskende, hvad man kan lære om teaterhistorien blot ved at se på forestillingsbilleder, læse og sammenligne manuskripter og sufflørmanuser.
Også programmer og scene- og kostumetegninger og alle mulige andre typer arkivalier, ja endda avisomtaler og anmeldelser (også de dårlige) kan give vigtige fingerpeg om både form, substans, teknik og virkemidler gennem tiden,” siger Marianne Philipsen og fortsætter:
“Hvis man har en fornemmelse af, hvad man står på skuldrene af, får man et meget bedre grundlag for at skabe selv. Og man undgår at tro, at man har opfundet det nye sort inden for teater, hvis man ved, at netop dén nuance af sort allerede blev flittigt anvendt i midten af forrige århundrede. Uden at det bliver dårligere af den grund – måske kan det tværtimod være inspirerende.”
En utrættelig ildsjæl
Arkivaren elsker også at formidle gennem både foredrag og i samarbejder med fx. museet KØN (dengang Kvindemuseet), som det også fremhæves i talen. Ved den lejlighed kom også kostumer og rekvisitter frem fra kælderen under teatret. Noget tyder på, at Aarhus Teater har en utrættelig ildsjæl, der passer godt på skattene og får dem frem i lyset:
“Mariannes utrættelige ønske om at levere den bedste formidling betyder også, at hun stiller op på alle tider af døgnet. Det kan være en almindelig torsdag eftermiddag eller til spøgelsesjagt på teatret midt om natten, når nu det alligevel er hende, der ved, hvor spøgelserne holder til. Det må kræve en vis lydhørhed over for historiens vingesus at kunne mærke fortidens legender og fodfolks tilstedeværelse på den måde,” lyder det afslutningsvist i pristalen:
“Med Årets Applaus hylder vi derfor i år en kvinde, der har formået at puste arkivstøvet af hine tiders værker og menneskeskæbner og give teaterhistorien et nyt liv i Aarhus.”
Kilde: Pressemeddelelse fra Performing Arts Platform og skriftlig udtalelse fra prismodtageren selv.