Populært lige nu

Åbningsreception af København Danser Studios: “Et rigtigt hjem til vores dansende familie”

København Danser Studios blev i torsdags indviet med en åbningsreception med bobler i cafeen, åbningstaler og oplæg på dansegulvet fra lejerne hos København Danser....

Udsultet scenekunst får et markant løft i finansloven, men er det nok til en reform?

Nyheden om finanslovsforliget, som giver knap 200 millioner kroner til en scenekunstreform over de næste fire år, skabte umiddelbart glæde og optimisme i stort...
Annonce

Ukrainsk koreograf præsenterer historie om naturen og mennesket i krigstid

Teater A præsenterer forestillingen The Hollow Land i Dansekapellet fra den 19. til den 22. november 2025 af den ukrainske koreograf og civile aktivist Anastasia Krasnoshchoka. Den handler om økocid – i dette tilfælde de oversete miljøkatastrofer, som krigen i Ukraine efterlader. Det skriver Teater A i en pressemeddelelse.

Annonce

Kunsten og kropssproget kan udtrykke omfanget af ødelæggelse, og hvad det betyder, når naturen bliver både et aktivt våben og et offer i krig, som påvirker os alle. Anastasiia Krasnoshchoka tror på, at særligt dansens sprog kan bruges til at adressere vigtige sociale og politiske emner. Hun anvender sin kunst til at igangsætte de svære samtaler.

Koreograf Anastasia Krasnoshchoka er uddannet på Copenhagen Contemporary Dance School, men med rødder i folkedansens verden. Hun har også en Ph.D. i laserdiode-belysning og bruger sin viden fra den akademiske verden i sit kunstneriske arbejde. Improvisation er en væsentlig del af hendes praksis. Det bidrager til spontanitet og autenticitet, ligesom hun ynder at arbejde med atmosfærer og kraftfulde følelser.

The Hollow Land af Anastasiia Krasnoshchoka. Foto: Stefanie-Tendler.
The Hollow Land af Anastasiia Krasnoshchoka. Foto: Stefanie-Tendler.

Fortællingen om det store vand

Anastasiia Krasnoshchokas første værk, Flowers Also Cry, spiller for tredje sæson i Danmark og Nordeuropa og modtog den europæiske Charlemagne Youth Prize i 2024. Om The Hollow Land udtaler hun:

“Med tiden vænner mennesker sig til de psykiske tilstande, de lever under. Efter et halvt år med fuldskala invasion troede jeg, at mit hjerte ikke længere kunne påvirkes af flere nyheder. Jeg troede, at jeg havde følt nok til at være blevet hærdet. Men den 6. juni 2023, da jeg hørte, at Kakhovka-dæmningen var blevet sprængt, ramte tragediens omfang mig på ny.

Annonce

Reservoiret, den holdt tilbage, var på størrelse med et hav – og nu var det hav strømmet over, opslugende landsbyer, hjem, marker… og havde taget mennesker, dyr og alt på sin vej med sig. Den store ukrainske instruktør Oleksandr Dovzhenko kaldte engang Kakhovka-reservoiret, da det blev bygget af Sovjet: наше нове море, наше нове горе – vores nye hav, vores nye sorg.

I dag rammer de ord mig endnu dybere. For mig – som en, der dybt bekymrer sig om dyrs rettigheder og naturen – har denne sorg hængt ved. Den er vokset stille og roligt, indtil den blev til et behov: behovet for at skabe, for at fortælle denne historie. Historien om det store vand er for omfattende til at blive glemt. Og sådan blev The Hollow Land til.”

Annonce

Kilde: Uddrag fra pressemeddelelse fra Teater A.

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre