Populært lige nu

Passage Festival minianmeldelser – gadeteater i fokus

Passage Festival 2026

SCENEN SAT: Er remedieringer virkelig vejen frem for dansk scenekunst?

SCENEN SAT er ISCENE’s månedlige klumme, hvor skiftende stemmer fra scenekunstens verden deler deres erfaringer, holdninger og blikke på feltet. I dag spørger skribent Emil Amby,...
Annonce

★★★★☆☆ Tju Bang- sød og charmerende musikforestilling for de yngste

Der er dømt pyjamasfest for de yngste i Det Lille Teaters musikforestilling Tju Bang, hvor Alberte Windings ikoniske sangunivers fortolkes med sødme, leg, sang og bevægelse.  

Annonce

Tju Bang på Det Lille Teater er skabt til børn i alderen 2-5 år, og inviterer indenfor til en fin halv times musikalsk underholdning med Alberte Windings behagelige børnesange. 

Mathilde Eusebius, Ludvig Brostrup og Jela Natius Abilgaard, som Månebarnet og fantasifigurerne Tju og Bang i forestillingen Tju Bang på Det Lille Teater. FOTO: Emilia Therese
Mathilde Eusebius, Ludvig Brostrup og Jela Natius Abilgaard, som Månebarnet og fantasifigurerne Tju og Bang i forestillingen Tju Bang på Det Lille Teater. FOTO: Emilia Therese

Fuld af spilopper og ramasjang

Vi er i Månebarnets soveværelse. Pigen ligger i sin pastelfarvede alkove efter forældrene har sagt ”Go’ nat”. Men Månebarnet vil ikke sove. Hun er fuld af spilopper og ramasjang. Klimprer løs på et klokkespil og hopper ud af sengen med store badutspring.

Der er dømt Pippi når hun danser rundt med en gummistøvle på den ene fod og en brun stilet på den anden

Mathilde Eusebius er Månepige, som fornøjer salens små poder med højt humør og dejlige sange. Der er dømt Pippi når hun danser rundt med en gummistøvle på den ene fod og en brun stilet på den anden og hamrer løs på gulv og paneler for at hidkalde de to fantasivenner Tju og Bang. To charmerende klovnetyper med lidt finurligt rødt på kindben og næser. Den musikbegejstrede Tju med sit larmende båthorn i skikkelse af Jela Natius Abildgaard og den betuttede Bang i Ludvig Brostups sødmefulde fortolkning.

Mathilde Eusebius, Ludvig Brostrup og Jela Natius Abilgaard, som Månebarnet og fantasifigurerne Tju og Bang i forestillingen Tju Bang på Det Lille Teater. FOTO: Emilia Therese
Mathilde Eusebius, Ludvig Brostrup og Jela Natius Abilgaard, som Månebarnet og fantasifigurerne Tju og Bang i forestillingen Tju Bang på Det Lille Teater. FOTO: Emilia Therese

Varme farver og legende koreografi

Sammen går de tre pyjamasbørn om bord i Alberte Windings hitparade af børnesange. Vi får både Skummelstøvler, Tju Bang Chokolademand og den nyskrevne Dagene Prikker, mens de leger titte-bøh bag bagvæggens låger, bygger en båd af sengen, som sejler i så høj bølgegang, at Bang bliver søsyg, og leger i en kastekoreografi med bløde bær-bolde i varme farver til sangen Halløjsenbær.

Annonce

Sangene bindes sammen af rimende tekstfraser, børnelege og ønsker om action. En form, der famler lidt med at finde et fokus. Fx vil Tju lave ballade, men det er uvist hvorfor, og der rykkes ikke rigtig på udmeldingen, så det bliver småt med ballade.

Karaktererne og deres handlemotiver kunne med god effekt få mere skarphed, og tekstfraserne strammes op, så overgangene kunne bygge bedre bro. Heldigvis håndterer skuespillerne både sang, leg og bevægelser glimrende og charmerer de små på publikumsrækkerne med behagelige optrin og højt humør.

Annonce
Mathilde Eusebius, Ludvig Brostrup og Jela Natius Abilgaard i forestillingen Tju Bang på Det Lille Teater. FOTO: Emilia Therese
Mathilde Eusebius, Ludvig Brostrup og Jela Natius Abilgaard i forestillingen Tju Bang på Det Lille Teater. FOTO: Emilia Therese

Altid et genhør værd

Alberte Windings sange er altid et genhør værd, og komponist Jan Rørdam har skabt forestillingens backtrack, som rykker rytmisk fedt og understøtter Alberte Windings musikalske finurligheder godt. Sangene fremstår i deres genkendelige form uden de store musiske eksperimenter. Det skaber et trygt og genkendeligt univers, hvor det både er rart og rørende at lytte med.

Salen var fyldt denne formiddag af både institutioner og private publikum, og der var ingen tvivl om, at børnene lod sig rive med. Tju Bang er en helt igennem rar musikforestilling for de yngste.

Seneste

Operastafetten 6 – Louise Beck: Operaens enorme volumen kan sætte lyd til overhørte stemmer

Operastafetten. Frem mod dette års Copenhagen Opera Festival, der starter på...

Månedens guide: Musicals i resten af 2026

Sommeren er endnu ikke overstået, men teatersæsonen er faktisk...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Rie Hammer
Rie Hammer
Rie Hammer, chefredaktør for udvikling og ISCENE Live. Tidligere ansvarshavende redaktør på teatermagasinet Teater1. Fra 2001-2006 anmelder og skribent på gratisavisen Urban og har sideløbende skrevet stykker for børn og unge. Rie Hammer er juryformand for Årets Reumert.

Operastafetten 6 – Louise Beck: Operaens enorme volumen kan sætte lyd til overhørte stemmer

Operastafetten. Frem mod dette års Copenhagen Opera Festival, der starter på torsdag, i august lader vi på Louises Becks idé stafetten køre mellem branchens chefer i...

Månedens guide: Musicals i resten af 2026

Sommeren er endnu ikke overstået, men teatersæsonen er faktisk allerede i gang. Og efterårssæsonen byder på masser af guf for musicalfans over det meste...