Danseglædens og kærlighedens uovervindelige kraft smyger sig generøst om publikum på Svendborg Teater, da Svendborg BalletTeater inviterede til deres første officielle premiere.
Champagnepropperne er sprunget og forventningerne er høje til det spritnye balletteater, der ønsker at gøre ballet mere tilgængelig i provinsen. Smilene er da også brede på direktør Claus Bjerregaard og balletchef Per Lundsgaard, der byder velkommen i den smukke sal med røde plyssæder, buede balkoner og lysekrone.
Programmet er to fine en-akters forestillinger, der begge er stærke bud på, hvad klassisk ballet kan udtrykke gennem lækker æstetik og formidling af følelser. Den første er et uddrag fra balletten Et Folkesagn (1854) af August Bournonville. Den anden er balletten War Letters af Christopher Marney. Værkerne danses begge af alle otte internationale dansere – nogle med erfaringer fra Tivoli Balletteater og Det Kongelige Teater.
Boblende Bournonville
August Bournonvilles fejende, kokette og hurtige trin, tilført tamburin, er blevet danset i ubrudt tradition, overleveret fra danser til danser. Præcis ligesom Dinna Bjørn nu har overleveret dem til Svendborg BalletTeater. Det er godt tænkt, for hvis man bygger sin institution på dansk ballets kulturskat, er der lagt en solid hjørnesten for den videre færd.
Danserne tilfører uddraget hele pakken af naturlig musikalitet, lethed og ynde, der indledes med en betagende fin solo af Ida Marie Krings, mens alle lyses op af danseglæde i de muntre optrin. Der er tilsvarende historiske vingesus i de halvlange, farvestrålende skørter for kvindernes vedkommende. De folder sig smukt ud ved høje benløft og vugger blidt over det artikulerede fodarbejde, mens herrerne vender sig flirtende i luften i imponerende høje spring.
Arven er givet videre og bobler af overskud hele vejen rundt som et danset glas champagne.
Arven er givet videre og bobler af overskud hele vejen rundt som et danset glas champagne. Et folkesagn er i sin helhed en romantisk fortælling om det gode mod det onde. Der er typisk en 2. akts underverden af elverpiger eller trolde, der lokker giftefærdige mænd i uføre. Denne aften folder livets kontrasterende skyggeside sig i stedet ud i den efterfølgende programpunkt, War Letters.
Vindue til en krigstid
En helt anden dyster tone er der nemlig under Marneys War Letters, hvor 2. verdenskrig har sat sine helt egne betingelser for kærligheden: ”Writing to you is my nightly escape.” Det er den trøst, den udsendte har i at holde kontakten med kæresten derhjemme. Værket er oprindeligt skabt til det britiske kompagni, Ballet Black, i 2013, men er nykoreograferet til danserne ved Svendborg BalletTeater.
Jimin Kim, iført kærlighedens røde kjolefarve, har desperationen lysende ud af øjnene overfor sin partner, danset af Vincent Vernal – begge med stor integritet. De yndefulde, artikulerede bevægelser og fald ned i gribende arme og omfavnelser bærer allerede savnet. Krigen er nærværende, og Carl Anton Riise Jacobsen og Robert Thomsen tilfører især deres soldater en skarphed, tyngde og intensitet, der spejler alvoren.
I en bittersød slutning ser vi både tabet og parrenes festlige genforening i en smuk fælles slutdans og et harmonisk tableau
Der er også en jazzet klubscene med discokugle og kække, farvestrålende kjoler. Jagten på kærligheden udspiller sig vittigt – ikke mindst med Beatrice Scifos skønne humor og timing. Arthur Wille kaster Laurie Nielsen op i imponerende spagat og excellerer selv i imponerende høje spring og vilde drej.
Den flabede sødme i klubscenen ligner også en hilsen til Jerome Robbins’ Fancy free i virkelighedsnære bevægelser som armbøjninger på gulv, legende trin og ekvilibristiske, høje spring med hænder i honnør. I en bittersød slutning ser vi både tabet og de fire pars festlige genforening i en farvestrålende scene med et harmonisk sluttableau.
Guldarv med flabet sødme
Fra luftig og let livsglæde til alvorsdyb krigstid med bimlende kirkeklokker over en lit de parade, er dans tydeligvis “ej blot til lyst”, som der står over Gl. Scene på Det Kongelige Teater. Det er meget muligt, at det smukke lys gør det ud for en egentlig scenografi, og at der ikke er et orkester i Svendborg BalletTeaters opsætning. Men essensen af, hvad dans kan formidle står lysende klart.
Essensen af, hvad dans kan formidle står lysende klart.
På blot halvanden time har otte vidunderlige internationale dansere givet os guldarven efter Bournonville samt et internationalt, moderne pust fra den rutinerede koreograf, britiske Christopher Marney. Programlægningen giver dermed danserne mulighed for at vise vidt forskellige kvaliteter i deres kunstneriske udtryk med et overskud, der får scenen til at se meget større ud, end den egentlig er.
Kostumerne er udlånt fra gode samarbejdspartnere og tilpasset danserne. Det er både bæredygtigt og et tegn på opbygningen af netværk, som Svendborg BalletTeater kommer til at svæve ud i verden på.
God vind og tillykke til alle!
Koreografi Dinna Bjørn og Christopher Marney. Producent: Helle Olsen Reher. Kostumer: Michael Nøhr (kostumechef), Musik J.P.E Hartman, Niels W. Gade, Dmitri Shostakovich og Glenn Miller. Lys og teknik: Ricko Hougaard og Mikkel Juul Eriksen.
Medvirkende: Ida Marie Krings, Carl Anton Riise Jaacobsen, Jimin Kim. Robert Thomsen, Vincent Vernal, Laurie Nielsen, Arthur Wille, Beatrice Scifo.
Samarbejdspartnere: Det Kongelige Teaters kostumeudlejning, Maskepot – Fyns Kostumeudlejning, Dance Maze, Central Musical Theare School og Danmarks Kostumarium.
Kærlighed og Krig – en balletaften spillede 7.-8. marts 2025 på Svendborg Teater.
