★★★☆☆☆ DROJ JORD for de mindste – naturvandring med masser af viden mangler en lidt stærkere sammenhæng

I DROJ JORD for de mindste inviteres publikum til at se, mærke og opleve naturen på en ny måde. Gennem små seancer lærer vi mere om Jordens skabelse, dens mange lag og dens udvikling. Og selvom det indimellem bliver lidt kompliceret for de yngste, er det stadig en velfungerende oplevelse.

Seidlers Sensorium har skabt en ny version af deres vandreperformance DROJ JORD. DROJ JORD for de mindste er – som titlen antyder – henvendt til en yngre målgruppe end forgængeren, nu til børn fra 4 år i stedet for fra 10 år og op.

Vandringen til den nye aldersgruppe har premiere i Stejlbjerganlægget i Kolding under årets KLAP Festival, hvor vejret heldigvis er med os. Selvom det er koldt, skinner solen og himlen er blå. Faktisk er det en ganske smuk dag at kaste et lidt nøjere blik på den natur, som vi så ofte bare passerer igennem.

Pludseligt møde med universet

Vi står en stor flok og venter spændte ved samlingspunktet, før performancen begynder. Flest voksne, men heldigvis også en håndfuld børn, der er klar på en oplevelse, som ingen af os helt ved, hvad går ud på.

Vi bliver hentet og fulgt op i parken, hvor vi inddeles i to hold, der sendes i hver vores retning. Her kunne en eller anden form for introduktion til det univers, vi er på vej ind i, have været rart. Måske bare en brøkdel af den beskrivelse om universet, som kan læses på Seidlers Sensoriums hjemmeside. Men vi klarer os.

Min gruppe har kun et enkelt barn med, som til gengæld er fuld af energi. Vi møder en kvinde ved en stor træstub. Hun vinker os nærmere og vi følger hende ind mellem træerne. ”Hvad går vi på?” spørger hun begejstret? Svaret er naturligvis jord. Den oplagte indledning til den efterfølgende seance, hvor hun viser os en lille model af Jordens lag, der består af jord, skal og kerne – ”Jordens jernhjerte”, som hun kalder det.

Svære ord og forklaringer

Som en lille forelæsning midt mellem træerne hører vi om Jordens skabelse. Om søsterplaneterne Tellus og Thaia, der en dag støder sammen og bliver til Jorden og kernen i dens midte. Vi hører fortællingen om superkontinentet Pangæa, som performeren samler i ler på den store kugle foran os. Vi ser, hvordan den bliver splittet op, bevæger sig i forskellige retninger og bliver til de nye kontinenter, vi kender i dag.

Det er smukt iscenesat og levende fortalt, men måske temmelig kompleks viden for de mindste. Barnet i vores gruppe mister i hvert fald hurtigt fokus og begynder at lege med sten og pinde, der ligger på jorden omkring os.

Det hjælper lidt på fokus, da en stor kuffert med små prøver findes frem. Hver prøve rummer sin egen fortælling. Om majs, om kridt, om narreguld eller måske om kornblomster. Vi kan ikke nå at høre dem alle. Men lidt mere viden, får vi med os, før vi sendes videre mod næste stop, hvor store planetlignende kugler kommer trillende ned ad en skråning.

Savner en stærkere sammenhæng

Det er et noget abrupt skifte. Som om vi sendes videre midt i en fortælling, vi ikke når at høre til ende. Og da vi kommer frem til boldene, hvor også det andet hold befinder sig, er alle de dertilhørende børn i fuld gang med at fange planetboldene sammen.

En ny performer dukker op og laver forskellige tricks med kloderne, som at snurre dem omkring eller balancere ovenpå dem. Hun taler om Jordens lag, om brandvarm klippelava og om tiden der går, når kloden drejer. Og hurtigt sendes vi igen videre, nu til Jordmoderen, der i Marika Seidlers rolige skikkelse inviterer os til at tilbringe lidt tid sammen med hende på et tæppe, hvor en stor klangskål er placeret i midten.

På skift får vi lov at stå midt i skålen i strømpesokker og mærke vibrationerne, når der slås på skålen. En meget sanselig oplevelse, der skal illustrere at stå i Jordens indre og helt fysisk mærke Jordens sang. Afslutningsvist ligger vi alle på ryggen på tæppet med hovederne tæt på skålen til en meditativ seance, hvor vi kan kigge lige op på den blå himmel og trækronerne.

Forskellige oplevelser alt efter alder

Der er mange fine intentioner i DROJ JORD for de mindste, men jeg savner mere sammenhæng mellem de forskellige elementer i performancen. Lidt mere guidning. Især da vi til slut sendes ind mellem træerne, hvor vi kan følge sporet af store, kunstige svampe og lytte til dem. For hvor er det meningen, vi skal bevæge os hen? Og skal vi lytte til hver enkelt svamps historie for at forstå en større sammenhæng?

Ideen om også at invitere de mindre børn ud til den særlige performative oplevelse i naturen er rigtig god. Det er især i performernes nærvær, at vandringens styrke ligger. For selvom det måske ikke er alle i den yngste del af målgruppen, der formår at holde opmærksomheden fanget af de mange svære begreber og forklaringer hele vejen igennem, så får de helt sikkert alle noget nyt med sig hjem. Og måske er nogle af de små også blevet lidt klogere på, hvordan vores klode er bygget op.

SE forestillingstrailer her