Performing Landscapes: Hvad mener publikum om festivalens værker og formater?

På festivalen Performing Landscapes arbejder kunstnere og arrangører på at skabe et kunstnerisk landskab, som undersøger kunstens rolle og muligheder i en klima- og biodiversitetskrise. Men hvordan oplever publikum værkerne?

Festivalen Performing Landscapes er en del af Metropolis – Københavns Internationale Teater, som skaber performance og kunst i det offentlige rum. I 2024-28 er der fokus på natur, landskab og bæredygtighed. I denne proces arbejder Metropolis med begrebet Ecopolis, der er en ny kunstnerisk genre, der testes.

Trevor Davies, der er kunstnerisk leder af Metropolis, har tidligere fortalt i et interview til ISCENE, at Ecopolis peger på en vej ud og væk mod noget ukendt. På Performing Landscapes præsenteres værker, som alle reflekterer aspekter af Ecopolis i form af heling, lyd, materialer og alternative fremtider.

I denne billedreportage deler ISCENE citater med indtryk og tilkendegivelser fra publikum, der har deltaget i et væld af værker i naturen. Første del af Performing Landscapes blev afholdt på Refshaleøen i København i to weekender i maj 2025. Reportagen her er fra den anden weekend 16.-18. maj.

Læs også ISCENES reportage fra 9.-11. maj.

Oplevelsen skal mærkes på egen krop

Værkerne er som udgangspunkt soloværker. Publikum interagerer med værkerne som deltagere ud fra en ambition om at mærke på egen krop, hvordan der kan knyttes forbindelse og kommunikeres med omgivelserne.

Publikum kunne selv sammensætte de værker, de ønskede at opleve under festivalen. Der var blandt andet mulighed for at søge hvile i et steds materielle fundament og historier. Der var ceremonier for naturens materialer, hvor publikum i fællesskab forvandlede naturmaterialer til et skulpturelt værk.

Der var også sanselige sammenfletninger, hvor kroppe mødtes i bevægelser, mens andre værker faciliterede møder med naturens materialer, som flint og rust.

Forbindelse til landskabets lag

Nana-Francisca Schottländers This Is A Place to Rest inviterede fx publikum til en kunstnerisk, aktivistisk workshop-performance. Her var der mulighed for at undersøge, hvordan man forbinder sig til landskabets materielle lag og historie. Publikum blev iklædt hvide dragter og drog ud i landskabet på en audio-guidet tur. Her undersøgte man de materialer, som man mødte undervejs og fandt fx hvile på Refshaleøens rå beton.

Deltager: ”Genialt koncept. Jeg blev bedre og bedre til at finde hvile, og finde ro og tillid. Og nu har jeg det sådan: giv mig et stykke asfalt, og jeg lægger mig ned! Vigtigt værk. Himlen var min ven.”

At besynge og blive besunget

Andre værker gik auditivt til mødet med naturen og samspillet med deltagerne. Katrine Fabers Sange fra vores kroppe var en interaktiv performancevandring, der undersøgte, hvordan rum, natur og materialer afføder resonans.

Publikum sang og sansede sig gennem mødet med landskabet, mens de gav omgivelserne lyd og klang. Her var mulighed for refleksion over, hvordan lyd, resonans, linjer og strukturer genspejles i vores kroppe og bevidsthed.

Deltager: “Så fint og rørende. At besynge og blive besunget. At skrige UD og give sorgen rum, lyd og bevægelse. At opdage, at der er lyde, der forbinder kroppen til jorden, til havet og til træerne nedad. At alle nye begyndelser starter ved havet. At alt levende er sunget frem.”

Klar til kollaps

Festivalens værker favnede bredt i deres undersøgelser. Flere værker skabte rum for intime samtaleformater, hvor naturen var centrum. Der var værker som arbejdede med dans og dagdrømme, som brobygger til det omgivende landskab. Man kunne undersøge, hvordan det er at indgå i en helende og regenerativ rolle i det planetære økosystem.

Der var mulighed for at tale med en plante, hvis sproglighed havde afsæt i nyudviklede videnskabelige metoder og for at åbne for erindringens porte gennem håndskrevne tanker på papir.

I Sarah Lee Armstrongs koreografiske performance Ceremony of Collapse undersøgte deltagerne forfaldet i meditative og kollektivt forankrede koreografier.

Deltager: “Jeg fik lyst til at gå helt i stykker sammen med andre. Det havde jeg ikke set komme. Men nu er jeg måske nok klar til kollaps.”

Deltager: “Opløftende. Jeg var en del af en organisme. En kryolit måske. I solen. Tillid på beton. Sansende. Dansende. Bygger op, mens vi kollapser.”

At folde minder ud

I Oleg Koefoeds Samtale med Jorden og Vandet var naturen også i centrum. Her blev hver enkel medvirkendes erindring og forhold til jorden, vandet og stedet til et fælles samtaleemne.

Deltager: “At folde minder ud i alle farver og teksturer… lade poesien sno sig ud mellem stenene. Som vand altid finder vej.”

Jeg er natur

Udrejse og længsel efter hjem er en følelse som de fleste nok kender. Flere værker greb fat i følelsen i såvel form som tematik. Flere af festivalens værker tog fat i tematikken og lod deltagerne mærke de geologiske rødder og møde naturen og dens væsen.  

I Secret Hotels Langt ude i skoven, oplevede publikum en meditativ stund i skovens tid, hvor de kunne komme helt tæt på sig selv i mødet med træer og skovarter.

Deltager: “Tak for at lade forbindelsen vokse. At også jeg er natur, et blad på en gren. Saftig grøn, visnende, faldende.”

Vidunderligt mærkeligt

Performancen Indhyllet af Institute of Interconnected realities undersøgte selvet og menneskets møde med naturen. Her fik performancedeltagerne mulighed for at undersøge, hvad der toner frem, når man tømmer sindet for forudindtagede meninger og lader landskabet træde frem på ny inden i.

Deltager: “Vidunderligt mærkeligt, konsekvent, gennemlevet, tænkt, sanset, dybt og modigt i sin simpelhed.”

Deltagerne giver dermed udtryk for at have haft vidunderlige, opløftende og rørende oplevelser gennem de kunstneriske forbindelser til naturen i værker, der beskrives med ord som geniale, modige, sansende og vigtige.

I august og september drager Performing Landscapes på turné rundt i landet. Information opdateres HER.

Sommersæsonen Metropolis 2025 tager dig gennem 10 værker fra maj til september på en rejse gennem Københavns kultur- og naturlandskaber. Læs mere HER.

Læs om kunstnere i residencies i juli måned HER.

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Metropolis med fuld redaktionel frihed for ISCENE.