Afgangsholdet på Talent V-KG sætter kirsebærret på toppen af kagen med Nasty Night

Det første afgangshold på TALENT V-KG afslutter uddannelsen med premieren på Nanna Tüchsens nye drama Nasty Night, der er skrevet sammen med eleverne og spiller på Teater V i disse dage. Vi spurgte eleverne om deres erfaringer med uddannelsen og samarbejdet med professionelle kunstnere om afgangsforestillingen.

TALENT V-KG er Københavns Scenekunstnerisk Grundkursus. Det er et samarbejde mellem Teater V og Københavns Åbne Gymnasium, hvor eleverne kan dyrke deres scenekunstneriske passion sideløbvende med gymnasieuddannelsen. Uddannelsen tager tre år, og dens første hold afslutter nu med premieren på Nanna Tüchsens Nasty Night, som hun har udviklet i samarbejde med de unge.

Nasty Night er en meta-forviklingskomedie og de unge fortæller, at den handler om at være ung på klub. Man følger en række forskellige karakterer, der er berusede af deres egne følelser, og en gruppe unge skuespillere, der med hjælp af en mentor skal spille roller, som ligger langt fra deres egen virkelighed. Det handler om grænser, identitet og om at træde ind i roller, og de unge forklarer, at den er vigtig, fordi den skildrer at være ung. At have det sjovt, men også at alle kæmper med noget hver især.

“Allerede da jeg læste manus, kunne jeg mærke at Nanna ser os, hvordan vi er som unge, både i det humoristiske, det sårbare, det sjove og det alvorlige, fortæller Louise Nordholm, der ligesom de øvrige elever har fået meget ud af at arbejde sammen med Nanna Tüchsen og instruktør Johan Sarauw: ” Jeg kan virkelig mærke, at de tager deres arbejde seriøst, og de brænder for det, de laver, hvilket gør, at jeg selv vil lægge al min energi i at skabe en fed forestilling sammen med dem og de andre på holdet.”

Vi giver den hårdt gas

Selvom Laura Marie Jessen synes det er lidt sørgeligt, at uddannelsen er ved vejs ende, glæder hun sig til at “give den hårdt gas” med Nasty Night, og synes som Louise Nordholm, at det har været helt særligt at være med i skriveprocessen. “Det er seriøst så fedt at være en del af første skridt til sidste prik på forestilling. At få lov at arbejde med et nyskrevet manus, inspireret af os elever. Især med en tekst der er meget poetry slam, og med så mange fortælle-lag og point of views, at det har været en rejse i sig selv, at forstå hvad der
forgår i manus”, fortæller hun.

Flora Kiki stemmer i: “Det har været super fedt at arbejde med Nanna og Johan. Megaintenst og meget anderledes end meget andet, vi har prøvet. Jeg har virkelig haft nogle fede oplevelser med scenekunsten. For mig er det en måde at kunne udtrykke mig selv på, på andre måder end jeg måske ville gøre i hverdagen. Jeg håber at det i fremtiden fortsætter og bliver mere og mere avanceret og abstrakt”, reflekterer hun over hele forløbet, der nu er ved vejs ende.

Kirsebærret på toppen af kagen

“Det føles surrealistisk at tiden lige pludselig er gået. Det føltes som i går at vi startede på første år,” supplerer Olivia Heggli, der også peger på, at netop fordi det er sidste gang, holdet laver forestilling sammen, er ambitionerne høje, “som om denne forestilling skal blive det bedste, vi nogensinde har lavet. Det er også sørgeligt, at det er sidste fælles projekt. Det skaber en form for fælles intenst engagement. Vi vil alle nyde det allersidste,” siger hun.  

Liva Lucia Nørskov har også en oplevelse af, at det er vildt og og overvældende, at det er slut nu, men også naturligt. “Det føles som det rigtige tidspunkt, at det slutter nu, samtidig med at det ikke helt er gået op for mig. Jeg har virkelig glædet mig til at lave den her forestilling, det er ligesom the final destination på de her tre år. Kirsebærret på toppen af kagen!” siger hun, der og så glæder sig over, at forestillingen afspejler “en ungdomskultur, vi genkender fra vores eget liv. Og at få lov til at spille en forestilling, der er professionelt skrevet og professionelt instrueret, er bare kæmpe stort!”, slår hun som de andre fast flere gange.

Åbner små skatkister

Eleverne har også gjort sig tanker om, hvad de selv tager med fra uddannelsen og hvad scenekunst betyder på et mere overordnet plan.

For Louise Nordholm er teater og scenekunst vigtigt, fordi det er med til at skabe fællesskaber. “Det skaber styrke, selvbevidsthed, åbenhed og ikke mindst at turde at være sig selv. For mig er det enormt vigtigt at snakke om de ting der er svære. Turde danse grimt eller se grim ud. Lære at fejle og være nysgerrig på de ting man er mindre god til. Og netop DET er scenekunsten med til at frembringe”, slår hun fast.

Liva Lucia Nørskov fortæller samstemmende om uddannelsen, at den har skubbet hende ud i situationer, der tvang hende til at være sårbar: “Jeg har lært hvornår jeg er presset, hvordan jeg bliver det, og hvordan jeg tackler det. Undervejs i de her tre år har jeg langsomt åbnet små skattekister i mig selv, som har gjort mig klogere på hvem jeg er som menneske. Det har givet mig nogle kæmpe ressourcer i at udvikle mig som skuespiller. Men jeg har også lært at arbejde sammen med andre mennesker, at turde være sårbar i et rum med andre og at sætte pris på andres sårbarhed.”

Blod på tanden

Olivia Heggli fortæller også, at hun er blevet “helt forandret” af uddannelsen: “Hver undervisningstime har for mig været udfordrende på den ene eller anden måde – hvilket har været det fedeste,” fortæller hun, der blandt andet tager evnen til at være i et rum og observere andre med sig videre sammen med blod på tanden til at gå efter et professionelt liv i scenekunsten.

Det gælder også Laura Marie Jessen, der er fyldt med håb og drømme om at udvikle på fremtidens underholdning og glæder sig over, at hun har lært ”nogle sjove, gode og utrolig dygtige mennesker” at kende på uddannelsen.

LÆS mere om forestillingen her