Så er der Valgflæsk – valgkampens sidste møde sætter kunst og kultur i centrum

Lækre visetoner lyder fra duoen Me & Miss T på scenen, mens en venlig betjent viser på plads. Kandidaterne sidder klar ved cafeborde foran scenen, mens vi andre stuver os sammen på stolerækkerne. Scenen er sat i Næstved, hvor Dansk Rakkerpak inviterer til Valgflæsk aftenen før valgdagen.

I dag skal der stemmes, så mandag aften var sidste chance for at gøre indtryk på vælgerne. I Næstved er der efterhånden tradition for, at partiernes spidskandidater træder op på slap line aftenen før valget til Valgflæsk, som det lokale egnsteater står bag.

Salen er tæt pakket og forventningen høj, da aftenens vært, Niels Grønne, byder velkommen med et forståelsespapir, han har skrevet til sig selv for “at få aftenen til at glide”. Det er krydret med små stik til de lokale kandidater og kommentarer om kunsten og kulturens plads og vilkår i samfundet. Det er også det, aftenen handler om. Alle spidskandidater får tre minutter give deres bud på kunst og kultur i fremtidens Næstved.

Kulturbegrebet er bredt i Næstved – eller Næver, som kommunen kærligt kaldes lokalt – og det er påfaldende, at kunst ikke fremhæves for egne kvaliteter, men primært ses som noget underholdende eller fællesskabende, der skal sprede glæde og skabe inklusion og sundhed. Næstveds kunstnere får i indslag mellem – og under – de politiske taler selv vist, at kunsten kan lidt mere end det med en flot varians og høj kvalitet.

Den gode tone skal pudses af

Konceptet er ikke debat, for “den gode tone skal pudses af, inden der skal laves alliancer på valgnatten tirsdag,” forklarer Grønne. Smilla Fisher er rundet af Næstveds stærke kulturtilbud til unge. Hun åbner ballet og sætter barren højt med sin spoken word-valgtale om at passe ind og give kulturen til alle. “Vi er bygget af de sange, vi elsker,” sagde hun blandt andet i sin rytmiske performance, der må have givet koldsved af præstationsangst ved de små cafeborde, hvor politikerne var bænket.

For nu er det deres tur til at træde op inddelt i tre kategorier: De Nye i Klassen, Borgmesterkandidaterne og Rosset, som Grønne sardonisk introducerer dem. Cheerleaderparret Mr. and Mrs. Næverdans ledsager talerne på podiet, hvor de hver især introduceres med glade, poppede og lidt satiriske toner. Det er måske det, der får første taler, Kim Laugesen fra Danmarksdemokraterne, til at nævne sit gig som “discjockey” under VM-fejringen i 92 som sin største kulturelle oplevelse.

Smilet lurer og kulminerer i grin

Andet har han ikke at sige om kultur, men han får da nævnt flere af de andre brandvarme, lokale emner som vindmøller – eller ej – og motorvejsstykket Gedestien, der på mirakuløs vis netop er vedtaget i Folketinget dagen før valget. Den motorvej giver anledning til mange drømme og kække bemærkninger i aftenens løb, hvor flere af kandidaterne frygtløst kaster sig ud i comedyens svære kunstart. Bedst går det, når selvironien er med som hos Liberal Alliances Kasper Schneider, Alternativets Liselotte Katarina Rotfeld og Venstres Kenneth Sørensen.

Andre kandidater holder sig mere ved egen læst og serverer præcise og personlige taler om deres forhold til kunst og kultur i kommunen. Atter andre griber deres introduktionssang som afsæt for en joke eller en refleksion. Fælles for alle er, at konceptet er svært at lade være at lege med på. Skuldrene falder, smilet lurer og kulminerer i grin sidst på aftenen, hvor blokkene får uafgjort i tovtrækning og synger fjollesang på række sammen med Ole Bent og Leif fra Dansk Folkemindesamling.

Husk at vi endnu ikke stemt

Inden da har har vi oplevet violinisten Bjarke Falgren, der også igen og igen nævnes som en af dem, der skaber muligheder for vækstlaget og for børn og unge i Næstved. Han jammer over Gedestien med pianisten Paolo Rosso, inden sidstnævnte griber trækharmonikaen og de slår over i melankolske tango- og pasodobletoner. Ind træder Sine Krag og Anna Lawaetz fra Kompagni47 med en akrobatisk version af de latinamerikanske dansetrin til aftenens største bifald.

De to vender tilbage senere sammen med Lilli O’Reilly og giver et kort uddrag af Kompagni47’s roste forestilling Engleagtig. I en let og charmerende legen kispus med publikum bliver også et par af kandidaterne inddraget i den ordløse udforskning af perfekthedskultur. Samarbejdet mellem Dansk Rakkerpak og Kompagni47 rækker ud over denne aften og er endnu et godt eksempel på at skabe udvikling og kunst af kvalitet, når institutionsteatre og frie producenter slår sig sammen.

Me & Miss T (Tanja Dornby og Christian Wolff) tager atter over i pausen, men inden da mindes publikum om, at der skal stemmes om aftenens Valgflæsk Borgmester på den udleverede stemmeseddel. Den er på bagsiden af den fællessang, der indledte aftenen med disse strofer:

“Der er noget galt i Næstved / Maglemølle maler helt ad helved’ til / Blå og rød serverer Valgflæsk / Men mon folket får det som vi vil / Kulturen bliver sjældent nævnt / Desværre bliver den alt for ofte glemt / Men kære po-li-ti-ker! / Husk at vi har endnu ikke stemt.

LÆS ISCENEs anmeldelse af Engleagtig her

Husk at stemme

Kunst og kultur er humor og satire, mener Alternativet, mens den radikale Andreas Pourkamali som den eneste understreger, at “Kultur handler om fællesskaber, dannelse og lokal stolthed, men før det handler det om at nogle kunstnere får lov til at udøve deres kunst – og deres ret til at ytre sig.” Enhedslisten tager sig selv af at udfordre ytringsfriheden med en støttekommentar til Palæstina, om end sagen intet har med kommunalpolitik at gøre.

Kunst og kultur binder sammen og er “mega-hyggelig”, mener mange. Næsten alle plæderer for mere kunst og kultur til alle børn og unge og priser det store arbejde, der allerede gøres i byens skoler og kulturinstitutioner, så børn kan folde sig ud som “blomsterknopper”. Nogle har konkrete drømme om en folkepark og foreningsliv, mens andre taler mere abstrakt om nye flagskibe og kultur som “den kærlighed, vi giver hinanden.”

En Valgflæsk-Borgmester kåres til sidst. Om den samme også vinder valget i Næstved Kommune, må de fremmødte og meget engagerede bysbørn vente til i nat med svar på. “Husk at stemme”, lød budskabet fra scenen, mens konservative Rune Kristensen greb momentet og med henvisning til værtens grønne look sagde: “Hav Niels indprentet på nethinden og stem grønt.”

Valgflæsk-formatet fungerer fremragende ved at kaste lys på kunsten og kulturens betydning i (lokal)samfundet, og dermed måske også skabe en anden form for refleksion hos de medvirkende politikere end mere klassiske debatter kan.