Opgang2 – et teater i evig bevægelse

Hvordan står man fast, når man altid er på vej videre? Den balancegang er et vilkår for Pia Marcussen, chef for turnéteatret Opgang2, og ISCENE mødte hende til en snak om mangfoldighed, professionalisme og viljen til at stole på sit eget udtryk.

Jeg modtager en sms et par dage før vores aftalte møde: “Kære Emil. Jeg må desværre aflyse vores møde. En af mine spillere er blevet syg, og jeg skal instruere en ny spiller i rollen. Kh Pia.” Det er selvfølgelig ærgerligt, men på Opgang2 kan planer hurtigt ændres.

Sms’en er fra Pia Marcussen. Hun er både instruktør, dramatiker og teaterchef, men hvad der er lige så væsentligt i denne sammenhæng er, at hun er et af de der mennesker, der omgående giver én fornemmelsen af, at alt nok skal gå. Selvfølgelig fandt hun også en løsning på vores lille udfordring.

Teater for unge

I hjertet af Aarhus mellem Arne Jacobsens ikoniske rådhus og det knap så ikoniske Scandinavian Congress Center ligger Brobjergskolen. Her har Opgang2 til huse – et teater med et krystalklart fokus på den unge målgruppe. Foruden en prøvesal står diverse værksteder til rådighed, og her er plads til musik, malerkunst og digital kreativitet. Kun plakaterne fra tidligere forestillinger indikerer, at jeg er gået rigtigt.

“Jeg har altid selv haft det lidt svært med teater,” fortæller Marcussen indledningsvis. “Jeg har altid synes, at det var lidt pinagtigt eller kunstigt, og jeg har aldrig rigtigt kunne finde mig tilrette i det. Alligevel har jeg altid elsket at bruge teatrets magi.” Det er måske her, vi skal finde årsagen til, at hun og Opgang2 har valgt at gå en utraditionel vej.

I 2026 kan Opgang2 fejre 25 års-jubilæum som turnéteater. Siden 2013 har de haft et samarbejde med Aarhus Teater, hvilket betyder, at alle forestillinger har premiere på en klassisk teaterscene. Herefter slippes forestillingerne løs på skoler, i fængsler, boligforeninger, ungdomsklubber, kirker og alle andre steder, “hvor folk har deres hverdag,” som Marcussen formulerer det.

Med “folk” menes i høj grad de unge, men de unge er lige så forskellige som de voksne. Marcussen uddyber: “Det er afgørende, at vi får en mangfoldig repræsentation i fortællingerne, og vi har altid ville skabe en andens slags dramatik.”

Teater på farten

Kimen blev lagt, da hun for mange år siden stod i kø til en turnerende børneforestilling i et kulturhus på Djursland. De frivillige fortalte, at det tog tre timer at stille op og tre timer at pille ned igen. “Det var et stort teknisk set-up, men det sagde ikke rigtigt børnene noget,” erindrer Marcussen. Hun ville skabe en anden type teater, hvor det ikke skulle være det tekniske, der var i fokus – det skulle være det unge publikum:

“En forestilling er ikke noget uden sit publikum, og sådan er det med al kunst. Du kan have en smuk skulptur på et torv, og så kan der sidde en fugl og skide på den, og det var så det. Men når der kommer et menneske og kigger på den, så sker der et møde.”

Med Marcussens egne ord har Opgang2 det mest fantastiske publikum, man kan forestille sig, men det er ikke altid en nem opgave. “Med det publikum, vi har, kan man ikke stå og have en lukket fest. Man skal virkelig ville dem noget.”

Kunsten er i højsædet

Opgang2 har altid tilstræbt at afspejle det mangfoldige Danmark, både i fortællinger og spillere. I årtier har de orienteret sig mod den vestlige del af Aarhus, som er kendt for meget andet end scenekunst. Her søsatte de talentudvikling i samarbejde med professionelle aktører for derigennem at kunne rekruttere nye stemmer. Ikke som et integrationsprojekt, men for at sikre en mangfoldighed i dansk teater:

“Der var engang en gruppe unge drenge, som jeg mødte i forbindelse med talentforløb, hvor en af dem sagde: “Tak, fordi du vil lave noget med os, så vi ikke står og hænger på gadehjørnet.” Så måtte jeg forklare dem, at de faktisk ikke var her for deres brune øjnes skyld, men for min skyld. Fordi de kunne tilføre noget til Danmark.”

Marcussen tror på de unge, og hvad de kan bidrage med, men talentet, viljen og professionalismen skal være der, for “det er ikke nok bare at vise, at her står Saïd. Saïd skal også kunne noget.”

Gevinsten er teatrets særegne sceneudtryk og univers: “Hvis Opgang2 ikke var her, ville der virkelig mangle noget. Der ville mangle fortællinger om det udsatte ungdomsliv, ligegyldigt om du hedder Magnus eller Mahmoud, eller hvor du kommer fra.”

Spillerne skal ville det

Mangfoldighed er ikke kun et spørgsmål om etnicitet. En forestilling kan bestå af folk fra skuespiller- og musicalskoler, rappere og cirkusartister, ja sågar af wrestlere. Tricket består i at skabe et trygt rum, hvor alle kan bidrage til det fælles sprog og dets fortælling. “Vi skal jo ud i verden med det,” siger Marcussen, “og vi skal tro på, at vi kan ændre verden.”

Spillerne er ofte relativt unge, men Marcussen understreger, at erfaring er mindre vigtig end personlighed, professionalisme og talent. “Vores publikum er fantastisk, men de er også kompromisløse. Spillerne skal være autentiske, og de skal virkelig ville dem noget fra første sekund.”

Spillerne er typisk alene på turnéen, og de afvikler selv forestillingerne. Når de selv afvikler, forløber forestillingen efter deres egen puls og rytme, og det er nødvendigt. “De skal være til stede. De skal kunne nå dem, der sidder med mobilen på bagerste række. De skal få dem til at slukke mobilen og tænde lyset i deres øjne.”

Hold fast i dit udtryk

Jeg slukker for optageren, og vi taler herligt retningsløst de følgende fem – ti minutter. Marcussen kommer i tanke om noget, den tidligere direktør for Aarhus Teater, Stefan Larsson, engang sagde til hende, da han viste hende rundt på teatret: “Når du bliver forført af det store, smukke teaterrum, så hold fast i dit udtryk. Det er i det simple, din styrke ligger.”

Vi giver hinanden hånden og aftales at skrives ved.

Det er lørdag aften, og jeg sidder og skriver på artiklen, da endnu en sms tikker ind fra Pia: “Kære Emil. Tak for vores snak. Opgang2 har lige modtaget en pris fra Danske Teaterforeninger. Det er så fedt! Kh Pia.”

Prisen gives til Årets Nytænkende Sceneproducent, og du kan læse mere om overrækkelsen og juryens begrundelse af den og årets andre prismodtagere her.

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde medSceNet med fuld redaktionel frihed for ISCENE.