★★★★★☆ Julen findes (måske) ikke, men julemagien bryder frem på Aarhus Teater

Aarhus Teater har skabt en magisk, moderne juleforestilling med Julen findes ikke. Den hylder alt det varme og nostalgisk smukke ved selve højtiden, og får samtidig sendt et par satiriske svirp i retning af samtidens politiske fokus på, at arbejde gør fri – engang i fremtiden.

Da julelysene tændes på fronten af 1. balkon, lyder et kollektivt suk gennem salen. Det er julemagi!

Den har allerede indfundet sig på scenen, og nu rammer den også os. Så stærkt, at flere af børnene i publikum næsten ikke kan løsrive sig fra salen efter forestillingen, men bliver stående og stirrer henført på det roterende juletræ på scenen.

Adr, øjenkontakt

Det træ er ellers i den noget alternative genre. For det har Laust nemlig lavet i ler, da hans skærm manglede strøm og tvang ham til at finde nye interesser. Men i betragtning af, at julen slet ikke fandtes for to timer siden, er hans skæve træ et bevis for, at julen findes, hvis vi vil.

Heinrich Topp Christensen står bag manus og iscenesættelse, og han har ladet sig inspirere af aktuel politik og pejlemærker i vores samfund. Det var nemlig ikke nok med bededag. Julen er også afskaffet i arbejdets hellige navn af bestemmeminister Helga Antonsen, som Mette Døssing giver farlig kant. Der gemmer sig selvfølgelig en lille juleskuffet pige bag hendes diktatoriske ydre, og da hun først kommer frem, bliver det atter jul.

Men inden da kører nutidens samlebånd snorlige. Alles øjne er klistret til skærmene. I en grad, så Laust kalder det “psykoklamt”, da han pludselig får øjenkontakt med Hannah, men også “lidt nice” bliver de siden enige om. Uden skærme er de helt i vildrede, men finder så på at opsøge Hannahs nabo, den gamle farverige Karl Heinz. De vil egentlig drille ham, men ender i stedet med at finde endnu en ven i ham. Han sætter dem på sporet af den glemte jul, men er desværre lidt for distræt til helt at kunne huske, hvordan det var.

Cliffhanger før pausen

Laust og Hannah fortsætter missionen, og forsøger med svingende held at inddrage deres skærmafhængige klassekammerater, deres velmenende krea-lærer, Asbjørn, Hannahs mor og Lausts far, og mod slutningen også to bibliotekar-søstre i et tomt bibliotek.

Men bag dem sniger de sære grå mænd med øjne så store som tekopper sig rundt med deres lysende skærme. De inspicerede også salen før forestillingens start og sender små isninger af gru gennem os. Asbjørn kan heldigvis mere end at strikke, og slår i første omgang forfølgerne ud i en jubelvækkende, akrobatisk stagefight. Men de vender naturligvis tilbage, og det ser sort for det unge heltepar i cliffhangeren før pausen.

De vil vel ikke være ansvarlige for, at ældrebyrdemonsteret fortærer Ridder Velfærd, vel? Spørger bestemmeministeren inkvisitorisk, før børnene slippes fri og jagten på julen genoptages med opbakning fra både forældre og kammerater.

Tænder julelys i øjnene

Julen findes ikke er en uhyre vellykket juleforestilling, der indfanger alt det varme og nostalgisk smukke ved selve højtiden. Den bliver måske lidt lang i spyttet til sidst, men det gør ikke noget, for vi vil gerne være sammen med de frække, kejtede og supersøde karakterer så længe som muligt.

Clara Sophia Phillipson er kæk og Malte Conradsen følsom som parret i front. De forlænges kærligt i Hannahs mor, Laura Kjær Jensen, og Lausts fars, Rasmus Elbo, romance, der sammen med referencerne til politiske prioriteringer og værdier giver et par snapse til de voksne i publikum. Villads Bugge Bang er det perfekte cast til den rare, badutspringende Asbjørn, der måske, måske ikke er Anders Baggesen ikke mindre rare og finurlige Karl Heinz’ søn.

De fire skuespilstuderende Hampus Egelund Ahlberg, Mads-Lucas Aagaard, Asta Brüel Kainz og Mollie Næss-Schmidt hopper ind og ud af et hav af roller, og er sublimt skønne som de ugidelige klassekammerater, der pludselig opdager verden uden for skærmen.

Mie Riis spænder det stringente skærmunivers op mod et spraglet julet ditto, og lader farverne gå fra pastel til varm rød og grøn. Der er smæk på musik og koreografi i en gennemført julequest-forestilling, der tænder julelys i øjnene og varme i hjerterne med et iderigt, moderne manus i en virkelig sjov iscenesættelse.