Populært lige nu

Månedens Kunstnerportræt: Man skal kunne trives i usikkerheden – men det kan jeg heldigvis også

Månedens Kunstnerportræt. Igen i år danner det unikke Odd Fellow Palæ rammen om en af dansk teaters mest traditionsbårne institutioner: Grønnegårds Teatret. Den enes tradition,...
Annonce

Heidi C. Nielsen vinder finalen i Dramatisk Debut 2026 med et stærkt kvindeportræt

37-årige Heidi C. Nielsen fra Væggerløse på Falster og bosiddende i Brønshøj har vundet niende udgave af Dramatisk Debut – en slags X Factor for ny dansk dramatik, som Teater V i Valby står bag. Det skriver Teater V i en pressemeddelelse.

Annonce

Søndag aften blev vinderen af Teater V’s landsdækkende manuskriptkonkurrence Dramatisk Debut 2026 fundet ved en livestreamet finale, der kunne følges gratis i hele landet. Både jury og seerne hjemme i sofaen var med til at afgøre udfaldet.

Efter oplæsninger af de tre finalemanuskripter, fremført live af professionelle skuespillere, stod det klart, at vinderen blev Heidi C. Nielsen med teksten SEEBACH-TIMEN.

Vinderens reaktion

Heidi C. Nielsen glæder sig over afgørelsen:

“Tusind tak til alle, der har stemt på mig. Jeg er virkelig glad. Det var en kæmpe anerkendelse bare at være med blandt de tre i finalen. At vinde det hele føles som næste skridt i forhold til at kunne fortælle historier på en ny og anderledes måde, og det er det, jeg brænder for.”

Annonce

Til daglig arbejder Heidi for Børneulykkesfonden, hvor hun faciliterer kreative workshops for ukrainske børn på modtagecentre. Derudover er hun uddannet skuespiller fra East 15 Acting School i London, og hun håber i fremtiden at kunne danne et netværk af ligesindede kreative personer, hvor man kan skabe scenekunst, der taler ind i den tid, vi lever i.

De tre finalister og jury i Dramatisk Debut 2026. Foto: Teater V.
De tre finalister og jury i Dramatisk Debut 2026. Foto: Teater V.

Juryens begrundelse

Vinderstykket, SEEBACH-TIMEN om 34-årige Freya, er en tragikomisk forestilling om ventesorg, sammenbrud, håb og menneskets forunderlige evne til at overleve, når livet styrter sammen.

Annonce

Juryen bestående af syv teaterkyndige fagpersoner kom med rosende ord til vinderteksten.

“Stykket rummer et sjældent stærkt og velskrevet portræt af en moderne, rodløs kvinde. Vi kommer til at opleve verden fra Freyas perspektiv, og vi suges ind i hendes voldsomme følelser og ekstreme psykiske krise,” lyder det om det bedste af de i alt 41 indsendte manuskripter i konkurrencen.

Med sejren modtager Heidi C. Nielsen 100.000 kr. og får sin professionelle dramatikerdebut på Teater V. Der blev uddelt hhv. 10.000 kr. og 5.000 kr. til nummer to Bjarke Roald Ebbesen med MØNS KLINT og nummer tre Agnes Marie Riis Christens med GALGEN I SKOLEGÅRDEN. Derudover blev Publikumsprisen på 15.000 kr. også tildelt Heidi C. Nielsen på baggrund af seernes mere end 150 stemmer.

De tre finalister i Dramatisk Debut 2026. Foto: Teater V.
De tre finalister i Dramatisk Debut 2026. Foto: Teater V.

Teater for alle – også digitalt

Finalen blev afviklet som en landsdækkende digital begivenhed, hvilket er et bevidst valg fra Teater V, der prøver at gentænke teatrets rolle, og hvem det er til for. Teaterdirektør Pelle Koppel siger:

“Vi arbejder målrettet for, at teater skal være for alle – også for dem, der ikke nødvendigvis har mulighed for at sidde i salen. Med Dramatisk Debut og de digitale formater åbner vi teatret og giver publikum mulighed for at være aktive medspillere.

Dramatisk Debut har været afholdt hvert andet år siden 2010, og vinderstykket forventes opført på Teater V i februar 2027, hvor publikum får mulighed for at opleve manuskriptet i en fuld professionel opsætning.

Seneste

Marie Dahl Assembly – Vi ved, hvad vi kommer fra, og det er vi stolte af

Med forestillingen Silke. Sukker. Sand, der har premiere 30....

Operastafetten 2 – Vi vil præsentere opera, som har en relevans for det samfund og liv, vi lever i dag

Operastafetten. Frem mod dette års Copenhagen Opera Festival i...

★★★★☆☆ Kerteminde Sommerrevy er endnu et lovende nyt skud på revyhimlen

Sara Gadborg og Kasper Møller har sat sig for...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Marie Dahl Assembly – Vi ved, hvad vi kommer fra, og det er vi stolte af

Med forestillingen Silke. Sukker. Sand, der har premiere 30....

Operastafetten 2 – Vi vil præsentere opera, som har en relevans for det samfund og liv, vi lever i dag

Operastafetten. Frem mod dette års Copenhagen Opera Festival i...

★★★★☆☆ Kerteminde Sommerrevy er endnu et lovende nyt skud på revyhimlen

Sara Gadborg og Kasper Møller har sat sig for...

Kristján Ingimarsson Company søger en udviklings- og kommunikationsprofil

Kristján Ingimarsson Company (KIC) er midt i en transformation....

Marie Dahl Assembly – Vi ved, hvad vi kommer fra, og det er vi stolte af

Med forestillingen Silke. Sukker. Sand, der har premiere 30. juli under Passage Festival i Helsingør, står Marie Dahl Assembly over for en milepæl. Det...

Operastafetten 2 – Vi vil præsentere opera, som har en relevans for det samfund og liv, vi lever i dag

Operastafetten. Frem mod dette års Copenhagen Opera Festival i august lader vi på Louises Becks idé stafetten køre mellem branchens chefer i Aarhus, Holstebro,...

★★★★☆☆ Kerteminde Sommerrevy er endnu et lovende nyt skud på revyhimlen

Sara Gadborg og Kasper Møller har sat sig for at genoplive revytraditionen i Kerteminde, og tager et syvmileskridt med den mission i den allerførste...