Populært lige nu

Annonce

Odense Sommerrevy bliver medlem af Dansk Scenekunst

Dansk Scenekunst fortsætter sit målrettede arbejde med at udvide foreninger med relevante scenekunstaktører. Forleden bød foreningen såedes velkommen til flere nye medlemmer, herunder Odense Sommerrevy, der dermed blev foreningens allerførste medlem fra revygenren, skriver foreningen i en pressemeddelelse. Vi spurgte aktørerne om forventningerne til samarbejdet.

Annonce

Dansk Scenekunst har siden foreningens navneskifte i sommeren 2025 åbnet sig mod et bredere felt af arbejdsgivere indenfor scenekunsten med en erklæret målsætning om at samle den levende scenekunst. Det gælder både musik- og scenekunstaktører – og foreningen kan altså nu også tælle revyer som medlemmer.

Odense Sommerrevy 2025. Foto: Peter Kjeldsen.
Revygengangerne De Strivte, her i Odense Sommerrevy 2025. Foto: Peter Kjeldsen.

Revyen passer ind i fællesskabet

For Odense Sommerrevy er indmeldelsen i Dansk Scenekunst et naturligt næste skridt, fortæller administrerende direktør i revyen, Lars Arvad: “Vi har igennem længere tid kigget på Dansk Scenekunst med stor begejstring. Vi glæder os meget til at blive en del af organisationen, og være en del af den spændende udvikling de er i gang med. Vi ser os selv som et aktivt medlem, der kan være med til at stille skarpt på revyen som genre i det store scenekunstbillede.”

Direktør for Dansk Scenekunst Peter Mark Lundberg er ligeledes glad for at have fået foreningens første revymedlem i foreningen: “Revyen er en unik del af den danske scenekunsttradition, der helt naturligt passer ind i fællesskabet i Dansk Scenekunst, hvor vi samler landets professionelle arbejdsgivere inden for den levende scenekunst i Danmark. Det er vigtigt, at vi udvikler os sammen om at udbrede scenekunsten til langt flere danskere,” siger han og fremhæver, at

“en bred medlemsskare giver os et mere nuanceret billede af scenekunstens virkelighed, og det gør vores fælles stemme stærkere. Når små, store, institutionelle, eksperimenterende og nu også revyproducenter er en del af samme organisation, skaber det et fællesskab, hvor vi kan lære af hinanden og løfte hele feltet i fællesskab. Mangfoldighed er en stor styrke – både politisk og kunstnerisk.”

Annonce




Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Anne Liisberg
Anne Liisberg
Journalistisk chefredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Jurymedlem i Revyernes revy, Den Danske Cirkuspris og comedyfestivalen UP. Bestyrelsesmedlem i Foreningen Danske Teaterjournalister. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.