★★★★☆☆ Den eneste ene giver os kalorielet candyflosskærlighed

Den eneste ene- the musical er stadig helt igennem skøn, når den hylder kærligheden med fed musik, danseglæde og gode skuespillere. Genopsætningen af musicalversionen lider dog lidt under, at karaktererne i vidt omfang copypastes 1:1 fra filmen.

Kim Fupz Aakerson og Susanne Biers ikoniske kærlighedskomedie Den Eneste Ene gik sin sejrsgang i de danske biografer i 1999, og vandt en Reumert i sin første musicalversion i 2005. Nu er musicalen genoplivet i et samarbejde mellem One & Only Musicals og Hele Danmarks Musikteater.   

Et kæmpekøkken i pastel

“Min sædkvalitet er helt i bund,” lyder det fra køkkenmontøren Niller. Manden, der ser verden gennem køkkenmetaforer, spilles af Magnus Haugaard med sødme og smil, så vi forstår, at han kan knuse ethvert kvindehjerte.

Niller og hans overspændte kone Lizzi, spillet af Lise Lauenblad, søger om adoption i Camilla Bjørnvads omflyttelige scenografi, der også mimer Nillers køkkenunivers. Parret sidder plantet på to flyttekasser i et kæmpekøkken med pastelfarvet inventar i X-large. Skuffer trækkes ud til trapper, skabslåger åbner til nye lokationer og lysstofrør kridter rummet op til bryllup, cafe og kosmetologsalon.

Merete Mærkedahls kosmetolog Sus smelter som Niller vores hjerter med sødme og satirisk tæft. Hun stiller sig an i akavet femme-fatale positur for at vinde sin utro Sonny, spillet af Stanley Bakar, tilbage, men udveksler troværdige kys med Niller. Stanley Bakars utro italiener er skøn i sin karikatur med ekstra plads til at folde sig ud i eget rocknummer med letpåklædte damer, der smyger sig for hans fod. 

Karaktergalleri en tro kopi af filmen

Ulla Vejlby er Mulle, og spiller hende som en tro kopi af Sofie Gråbøls filmfigur. Med tykke briller og bryster, der dingler i navlehøjde, når hun febrilsk tumler ned af trappen for at få et kram af Niller. Sjov i sin kluntede klovnekomik, men også bedaget med den frithængende kæmpebarm som satiremarkør.  

Sofie Jo Kaufman er knuselskende sød som Stella, Sus’ drømmende veninde i lyserødt. Med himmelvendte øjne og Paprika Steensk luft på stemmen, når hun står alene og synger om at finde en mand med et fedt efternavn. Man forstår, hvorfor Nicklas Vesel Kølpins bøvede håndværker Knud forelsker sig hovedkulds i hende.

Lige lovlig 1:1 copypaste

Fortællingen følger filmmanuskriptet i korte scener med hurtige skift. Der er skruet op for tempoet, så det til tider grænser til stress, men er dog fermt skruet sammen af instruktør Silas Holst, der lader de dygtige dansere suse rundt under både sange og dialogsekvenser. Muntre kvinder i pastelfarvede kjoler og cool håndværkermænd i sorte overalls med deres seje sækkevognskoreografi. Det hele effektfuldt koreograferet til kapelmester Joakim Pedersens velsvingende poparrangementer.

Skuespillernes 1:1 copypaste af filmens karakterer bliver lidt besynderligt i længden, hvor den fastlåste form synes at begrænse deres interaktion. Det skærper oplevelsen, når Merete Mærkedahl og Magnus Haugaard afviger fra filmoriginalen og træder til med egne karakterbud, troværdige kys, kram og varme blikke. Her kan vi tro på kærligheden og mærke, at der er noget på spil i nuet. Den eneste ene er en sød oplevelse med fed musik, skønne skuespillere, danseglæde og hjertevarm candyflosskærlighed.