Aaben Dans´ internationale dansefestival for børn og unge, SWOP, handler om at udveksle ideer og inspirere hinanden med dansen som ramme. Værtskab er en vigtig del af projektet og har altid ligget i festivalens DNA. I år er det også omdrejningspunkt for festivalens brancheseminar, der har afsæt i Emma Holtens oplæg om værdien af netop værtskab med omsorg som perspektiv.
“Værtskab er en kerneværdi for os,” slår egnsteatret Aaben Dans’ udviklingschef Pernille Møller Taasinge straks fast, da jeg taler med hende og teatrets kunstneriske leder Thomas Eisenhardt om årets udgave af SWOP nogle uger før festivalstart. Festivalen har været afholdt hvert andet år siden 2012, og målet er fortsat at åbne feltet.
”Vores vision var at vise potentialet i dans for børn og unge, og det er det stadig. Det er en langsigtet strategi, og vi kan jo se, at den er lykkedes, for der er en fortsat tilgang af unge koreografer med interesse i at skabe dans til børn og unge, modsat de øvrige genrer inden for børne-ungeteatret, der har svært ved at tiltrække nye aktører,” fortsætter Pernille. Thomas nikker og peger på, at Aaben Dans var pionerer på feltet, da de blev et egnsteater centreret om dans, der åbnede dørene for et bredere publikum.
Han fortæller videre, at SWOP først og fremmest “er en fest for dansen og kroppen i dens mange udtryk, hvor alle er inviterede.” Festivalen tilbyder samtidig et internationalt mødested for danske og udenlandske producenter, organizers og kunstnere, der kan udveksle ideer og viden – og opleve dans. Festivalen foregår i Roskilde, hvor Aaben Dans er forankret og fysisk placeret i Musicon. ”Jo dybere rødderne er, jo bredere rækker grenene ud,” siger Thomas om teatrets mangeårige forankring i lokalområdet.

Omsorg og empowerment
”Vi er superglade for at kunne præsentere Emma Holten på vores seminar, for hendes tankegang om omsorg taler lige ind i vores arbejde med værtskab,” siger Pernille med synlig stolthed over seminarprogrammet. Emma Holtens perspektiv på omsorg, som hun beskriver i sin bog af samme navn, bliver rammen for en dag, der også byder på workshops, gruppediskussioner og en arbejdsvisning af Ellen Kilsgaard med 12-årige Otto Wolff Ørnsbo og 79-årige Jakob Haahr Andersen.
SWOP-dansen er en form for empowerment til de unge medvirkende, fordi de selv har skabt et værk
”Vi har kurateret seminaret sammen med Micaela, der blandt andet underviser på Den Danske Scenekunstskole i kunstnerisk-pædagogisk praksis, og hendes kunstneriske partner, den italienske performer Alfredo Zinola. Han står for en workshop på seminaret, og han er ligesom os nysgerrige på hele uddannelsesaspektet og på at udvikle nye formater. Vores arbejde med at åbne dansen til børn og unge er blandt andet forankret i samarbejde med lokale skoler og klubber, og det kan man også opleve på festivalen,” fortæller Pernille.
Det bliver i form af en slags ungestafet, hvor unge fra Klub Poplen har skabt en koreografi, som de andre unge i skoler og klubber bliver undervist i, så de til sidst kan samle det hele og vise det på gaden under SWOP. ”Det bliver nok overraskende for dem, hvor stort det bliver, for det er også lokale unge fra klubberne, bandet Pæl, der har komponeret musikken til SWOP-dansen,” fortæller Pernille. Hun peger på, at oplevelsen er en form for empowerment til de unge medvirkende, fordi de selv har skabt et værk, som de nu skal dele med andre.

Små børn kan også rocke
Når det kommer til det kunstneriske program, har Thomas og Pernille svært ved at pege særlige højdepunkter ud. De synes nemlig, der er mange højdepunkter, og festivalen byder da også på mange forskellige forestillinger i mange stilarter, som appellerer til forskellige målgrupper.
”Det handler, som vi talte om i starten, om at stille en masse frem, så dansen bliver synlig. Jeg vil fx godt slå et slag for den norske Rock Me Baby, for vi synes også, at små børn skal have lov at opleve noget med masser af gang i – især her i Roskilde Festival-byen,” siger Pernille. Thomas peger på den belgiske forestilling Simple Machines:
Forskellige forestillinger i mange stilarter, som appellerer til forskellige målgrupper
”Det er en slags robotter, der danser. Ugo Dehaes har bygget robotterne i sin egen kælder, og de er simpelthen helt specielle. De ligner levende væsner, men vi ved ikke, hvad det er for nogle væsner. Derfor bliver man nysgerrig på dem, og vi havde nok ikke taget dem, hvis de lignede mennesker,” fortæller han om de små mekaniske skabninger, der danser i den belgiske forestilling.

Genreswop og en elefant i rummet
”Så er der også elefanten i rummet,” bryder Pernille leende ind. ”Det er helt bogstaveligt en elefant i rummet. Vi ved ikke, hvor den er, men så dukker den op rundt omkring og får os måske til at tænke,” forklarer hun. Aaben Dans har co-produceret That Made My Day-oplevelse sammen med belgiske Geert Belpaeme. Forestillingen strækker sig over fem dage med en række scener og uventede pop-ups, så ingen kommer til at opleve hele forløbet.
Elefanten er blot et eksempel på, at udvekslingen – swoppet – også sker mellem genrer. Det gælder også for både den skotske The Swings og den italienske Hit Out, der begge har et element af cirkus i sig og tager udgangspunkt i den fysiske leg, som også er et omdrejningspunkt for festivalen og Aaben Dans’ praksis. Hit Out er koreograferet sjipning, mens The Swings er akrobatik på store gynger, og publikum kan selv få lov at prøve gyngerne eller sjippe med i en workshop.
Dansen giver dem fællesskaber og en oplevelse af at kunne noget med sin egen krop
Forestillingerne spiller alle på hver deres måde ind i festivalens fokus på inklusion og fællesskab. ”Det ligger i forlængelse af vores daglige arbejde med børn og unge, hvor vi arbejder med både vuggestuer, børnehaver, skoler, SFO’er, klubber, ungdomsuddannelser og specialskoler. Dansen giver dem fællesskaber og en oplevelse af at kunne noget med sin egen krop. De unge søger det, fordi det er noget andet end at sidde alene med en skærm,” slår Thomas fast og Pernille tager over:
”Vi skal også nævne Repeat Club, der netop haft premiere i Belgien. Vi har samarbejdet med gruppen fABULEUS igennem mange år, fordi de laver dans med børn og unge på meget højt niveau”. Thomas nævner, at forestillingen egentlig ikke skulle turnere, ”men netop på grund af det mangeårige samarbejde stoler vi på hinanden og kan strække os for at få det til at ske. De unge, der medvirker, kommer med forskellig baggrund og forskellige fysikaliteter, uden at forestillingen gør det til at tema. Der er bare sådan,” siger han.

Værtskab handler også om bæredygtighed
Festivalprogrammet rummer mange flere forestillinger og aktiviteter. Det er kurateret i samarbejde med Aaben Dans’ belgiske partner Gino Cooman. ”Tiderne har ændret sig. Vi kan ikke længere rejse så meget ud og se forestillinger, hvis vi skal arbejde bæredygtigt. Derfor tager vi mest til festivaler, hvor vi kan se meget på én gang, og så samarbejder vi med en partner, som vi har et fælles blik med,” fortæller Thomas og fortsætter:
”Vi har også mest forestillinger fra Europa nu, da vi er nødt til at tænke meget over belastningen ved at rejse over lange stræk. Og så bidrager vi selv til en bæredygtig udvikling. Andre steder er man ikke nær så langt med LED-lys, som vi er her i Danmark, så vi uddanner de internationale deltagere ved at lave lysplaner baseret på LED, når de besøger os,” forklarer han om en af sidegevinsterne ved at udveksle på tværs af grænser.
Vi kan ikke længere rejse så meget ud og se forestillinger, hvis vi skal arbejde bæredygtigt
SWOP-festival byder i år på 12 forestillinger, der spiller mere end 45 gange, og en masse sideaktiviteter. ”Det hele lever herude, så man kan komme som familie og deltage i forskellige ting, eller komme alene og opleve hele det festfyrværkeri, vi har arrangeret,” siger Pernille, og Thomas supplerer:
”Vi gør meget ud af at kuratere forestillinger, som er for alle, for det intergenerationelle er vigtigt for os. Dansen kan opleves på tværs, og den opleves forskelligt, fordi den er båret af det sanselige og den måde, kroppen relaterer til værkerne på.”

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med SWOP Festival med fuld redaktionel frihed for ISCENE.




