★★★☆☆☆ Ulige uger sætter spot på barnet i skilsmissen

I et samarbejde med Himmerlands Teater turnerer Mit Teater de kommende sæsoner med skilsmisseforestillingen Ulige uger. Temaet er aktuelt, selvom de voksne i fortællingen er noget karikerede.

Ulige uger sætter spot på et emne, der er relevant for rigtig mange. Rundt regnet hvert tredje danske barn oplever, at forældrene bliver skilt. De bliver – ligesom pigen i Vilja i forestillingen – en del af ”den usynlige hær af børn”, der flytter frem og tilbage mellem to forældre.

Spejler målgruppen

I Hans Nørregaards iscenesættelse for Mit Teater og Himmerlands Teater spilles barnet af en dukke. Men en særdeles livagtig én skabt af dukkemager Katrine Karlsen. Dukkepigen Vilja med de store, klare øjne og det lange, brune hår samlet i rottehaler ser ud og opfører sig som et barm i indskolingsalderen. Således spejler hun fint forestillingens målgruppe på de 8-12-årige.

Viljas forældre er blevet skilt og sommerhuset, hvorfra Vilja har så mange gode minder, er blevet solgt. I stedet bor hun og far nu i en lejlighed, hvor fars nye kæreste Liv kommer og agerer barnepige, når far er på nattevagt. 

Vilja er tilfreds med løsningen. Og hun lader også til at acceptere Liv, selvom hun portrætteres temmelig fjollet og overdrevent læspende af Rasmus Reiersen iført langhåret, blond paryk. Måske et forsøg på at understrege, at Liv er ”12 år yngre” end Viljas mor. Men faktisk er det netop den læspende 34-årige, der som den eneste lytter til Vilja.

Tænk at flytte hver eneste uge

Iført pudderrosa tørklæde er Tine Grauengaard Viljas viljefaste mor, der tilsyneladende har tilbragt tiden efter skilsmissen i Frankrig. Nu er hun tilbage i Danmark og klar til at være sammen med sin datter. Først på deres årlige Tivoli-tur, hvor hun – nærmest ud af det blå – præsenterer mor Vilja for sin nye kæreste, Gregers. 

I stedet for den planlagte mor-datter-hygge, som Vilja har set frem til, har de nu en ”sådan helt gammel” mand med som tredje hjul. Og det bliver ikke bedre af, at mor erklærer, at Vilja fremover skal bo hver anden uge hos hende og Gregers i deres nye, store hus tæt på skolen.

”Har du tænkt dig, at jeg skal flytte hver eneste uge?” spørger Vilja vantro. Hun slår således hovedet på sømmet i skilsmissetematikken. For hvorfor har forældrene ikke talt med deres barn, før de lagde hele hendes liv i nye, faste rammer?

Oplagt samtalestarter

Ulige uger er på mange punkter en noget karikeret fremstilling af en skilsmissefamilie. Det giver mening at skabe en smule humoristisk distance for at undgå, at tematikken bliver for hårdtslående for de børn blandt publikum, som genkender situationer i iscenesættelsen. Mindre kunne nok også have gjort det.

Det sagt, så er forestillingen oplagt som samtalestarter. Det kunne være en vej ind til at tale med børn om, hvordan det føles at blive rykket op med rode og få hele sit liv vendt op og ned. Både for snakke med skilsmissebørn og de børn, der bor sammen med begge forældre.