Populært lige nu

Her er de nominerede til Danmarks største scenekunstpris Årets Reumert 2026

Dansk Scenekunst, CPH STAGE og Reumertjuryen løfter i dag sløret for, hvilke kunstnere og forestillinger, der er nomineret til Danmarks største scenekunstpris. Nomineringsfeltet til...

★★★★★★ Otto er et næsehorn genfortælles virtuost

André Andersen Solo & Teaterkompagni

Toaster Performance Biennale 2026 – del 1: Fra grynt til opråb

Toasters Performance Biennale 16. april - 3. maj er et samarbejde mellem Den Frie Udstillingsbygning og Husets Teater. Biennalen tager pulsen på det aktuelle...
Annonce

★★★★★☆ Hvor er du, Rudolf? En elegant juleforestilling om mobning

Teatret OM præsenterer med Hvor er du, Rudolf? en hjertevarm og vedkommende juleforestilling, der gennem medløberens perspektiv kaster tankevækkende lys på mobning, venskab og samvittighed.

Annonce

Det begynder med lyden af en enlig bjælde, og trods mørket omkring os fornemmer vi efterhånden noget passere langsomt foran os i takt med bjældens klang. Det er ikke et menneske, for det har flere end to ben. Det trækker på en vogn. Pludselig hører vi lyden af en snude, der snuser, mens et rødt lys bevæger sig søgende langs jorden. Og så er det væk.

Ja, det røde lys er rensdyret Rudolfs velkendte tud. Men det er ikke Rudolf, vi møder, da der bliver lyst på scenen. Det er hans barndomsven, der nu går for sig selv og spekulerer, mens Rudolf rumsterer som et ekko i erindringerne. For var Rudolfs ven egentlig så god en ven, som man kunne have ønsket sig?

Annemarie Waagepetersen i Teatret Oms's Hvor er du, Rudolf? Foto: Jørn Deleuran.
Annemarie Waagepetersen i Teatret Oms’s Hvor er du, Rudolf? Foto: Jørn Deleuran.

Elegant og hyggelig

Hvor er du, Rudolf? er efter sigende den første juleforestilling nogensinde af Teatret OM, der har rødder tilbage til 1989, og som i dag er egnsteater i Ringkøbing-Skjern Kommune. Har man virkelig undgået julen i mere end 35 år?

Det var ikke spor af sjov!

Uanset er det lykkes Teatret OM at skabe en forestilling, der tematisk passer glimrende ind i hjerternes højtid, uden at der går for meget glitter og stads i den. Det bliver en både elegant og hyggelig iscenesættelse, mens historien har bid nok til at sætte aftryk. Det er ikke lutter kanelsukker.

Annonce

For vi kender alle dén om Rudolf, som så højst mærkværdig ud. De fleste af os elsker Rudolf, og sangen ender da også med, at han redder julen ved at lyse nissen igennem den tågede julenat. Men de to første strofer af sangen fortæller i virkeligheden, at Rudolf er aldeles udenfor og bliver grinet ad af de andre rensdyr. Det var ikke spor af sjov!

Annemarie Waagepetersen i Teatret Oms's Hvor er du, Rudolf? Foto: Jørn Deleuran.
Annemarie Waagepetersen i Teatret Oms’s Hvor er du, Rudolf? Foto: Jørn Deleuran.

Rensdyrets medløberperspektiv

Nu sidder vi så her med Rudolfs bedste ven, langt fra rensdyrskoletiden på den sneklædte bakke, hvor Rudolf i frikvartererne blev trængt op i en krog af en stor gruppe mobbere med renen Werner som frontbølle.

Annonce

Waagepetersen har virkelig fanget dyrenes bevægelse

Og vennen spørger sig selv, om han skulle have forsvaret Rudolf. Lod han i virkeligheden Rudolf lide for at beskytte sig selv? Vi ser altså her en mobbehistorie fra medløberens synsvinkel, hvilket bestemt er et interessant perspektiv.

Annemarie Waagepetersen er iklædt pelstøj og gevir, og med spidset mund og prustende og snusende lyde imiterer hun ganske fint en stor, gammel ren. Vognen på scenen bliver scenografien, der på den ene side rummer skolen på bakken og på den anden side Rudolfs dagligstue, hvor der rutineret dækkes op til eftermiddagste og friske æbler.

Det hele foregår i flydende, koncentrerede bevægelser, som giver en fornemmelse af langsommelighed, der understreger rensdyrets størrelse og høje alder, selvom der faktisk sker rigtig meget. Og Waagepetersen har virkelig fanget dyrenes bevægelse og skabt en dyb og blød stemme til rollen.

Annemarie Waagepetersen i Teatret Oms's Hvor er du, Rudolf? Foto: Jørn Deleuran.
Annemarie Waagepetersen i Teatret Oms’s Hvor er du, Rudolf? Foto: Jørn Deleuran.

Hjertevarmt budskab

Ved hjælp af en hob Schleich-legetøjsdyr genskabes de grufulde situationer, hvor Rudolf bliver omringet af sine mobbere. Det er nogle aldeles effektfulde scener, som selv for de heldige, der ikke har været udsat for mobning, må synes intimiderende. Det gør indtryk.

Som selv for de heldige, der ikke har været udsat for mobning, må synes intimiderende

Forestillingen slutter temmelig uforløst, hvilket formentlig også er en pointe i sig selv. Samvittigheden kan vi jo ikke så godt nulstille, og har man ladet sin bedste ven blive mobbet, uden at gribe ind, så må man jo nok leve med at have mistet sin ven.

Så der er altså ikke meget nissepjank og kanetur over Teatret OM’s juleforestilling. Men der er både snelandskab, gaver og bjældeklang nok til at skabe julehygge, og så er der et hjertevarmt budskab om at være god ved andre, uanset hvilken farve næse de har.

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Morten Hede
Morten Hede
Morten Hede driver sit eget medie, mortenhede.dk, har tidligere skrevet for Jyllands-Posten, er forperson for Danske Teaterjournalister og medlem af juryen for UP Comedy Festival

Teater Momentum søger en teatertekniker på fuldtid

Ansøgningsfrist: 1. juni 2026

Fem markante scenekunstnere hædret af Henrik Lydings Mindefond

Fem markante kunstnere modtog torsdag Henrik Lydings Mindefonds priser, som blev uddelt på Hotel Nimb i København på Henrik Lydings fødselsdag. Henrik Lyding (1956-2028) var...