Nye Chefer – nye visioner. Stephanie Thomasen, Maja Bonde Holtze og Mikkel Søndergaard Kryger: Huset skal ryste, ruske, eksperimentere og vokse

Stephanie Thomasen, Maja Bonde Holtze og Mikkel Søndergaard Kryger tiltrådte 1. maj som ny ledelse af Dansekapellet. Dermed overgår det fra at være en kommunal institution under Københavns Kommune til en selvejende institution med tilskud fra kommunen i de samme lokaler på Bispebjerg Torv. Som en del af artikelserien Nye chefer – nye visioner har vi spurgt til deres visioner for Dansekapellet 2.0.

Koreograf Stephanie Thomasen har siden 2016 været kunstnerisk leder af Uppercut Danseteater, som har en tæt relation til netop Dansekapellet. Maja Bonde Holtze og Mikkel Søndergaard Kryger er medstiftere af producentfællesskabet, prfrm – produktion og formidling af scenekunst i 2021 og arbejder sammen med en række kunstnere, kompagnier, festivaler og institutioner med bånd til det frie felt.

Dansekapellets nye ledelse slår dørene op for en blød åbning på næste torsdag d. 3. september med forestillinger, work in progress-visninger og dialog om den kommende profil. Tag med på en tyvstart ind i de nye lederes visioner med ISCENEs format Nye chefer – nye visioner.

Hvad er jeres vision for teatret?

“De mursten vi omgiver os med, skal skabe de bedst tænkelige forudsætninger for, at dansen kan stortrives. At kunstnere og kompagnier har et sted at udvikle og vise deres forestillinger, at publikum har et sted at møde dansen i øjenhøjde, og at børn, unge og voksne kan danse selv – for sjov eller seriøst.

Der er behov for både scener, der viser dans, og huse, der udvikler kunstnerskaber og møder publikum. Vi ønsker at være noget både for branchen og for publikum. Visionen er, at huset skal vibrere og stråle. Det skal summe og pulsere af liv. Huset skal ryste, ruske, eksperimentere, vokse. Det skal udvikle, kvalificere, ruste. Det skal skabe fællesskab, grin, kærlighed.

Sammen skal vi danse, svede, snakke, råbe og grine. Man skal kunne møde kolleger på gangen, spise frokost med nogle, man normalt ikke arbejder sammen med i en fed, kollegial vibe, som både samarbejder, sparring og vidensdeling kan vokse ud af.”

Hvad tager I med fra før – kunstnerisk og organisatorisk?

“Vi har et indgående kendskab til huset. Uppercut Danseteaters stifter og tidligere kunstneriske leder, Cher Geurtze, var med til at etablere stedet. Da Uppercut i sin tid stod uden tag over hovedet, mobiliserede hun en masse opbakning og politiske kræfter, der etablerede Dansekapellet som kommunal institution. Uppercut blev huskompagni, og Stephanie Thomasen blev dermed en af de første til at træde sine skridt på husets scene, og hun har en levet erfaring med faciliteternes potentiale.

Desuden har vi alle i mange år arbejdet i det frie felt, og vi kender vilkårene for selvproducerende kunstnere og det kæmpe potentiale, der ligger i denne gren af branchen, hvor rigtig mange koreografer arbejder. Det ønsker vi i Dansekapellet at være med til at understøtte og indfri.”

Hvilke nye tiltag er noget af det første, I vil sætte i gang?

“Dansekapellet har, efter vores mening, Københavns bedste black-box-scene med springgulv, flyvepunkter, fleksibilitet i sit udtryk – og den bliver slet ikke brugt nok – og så har vi en lang række andre fantastiske studier. Så et af vores første tiltag er at invitere branchen ind til at se nye muligheder i stedet.

Som det første er vi begyndt at bygge en ny, fleksibel publikumsopbygning med mulighed for stoleopsætning. Vi arbejder for at Dansekapellet både skal være en åben scene og co-produktionsscene, og vi har formuleret projekter til, hvordan det kan realiseres. Vi drømmer også om at være en seriøs gæstespilsscene. Tænk hvis alle danseforestillinger produceret i Danmark lagde vej forbi og spillede i Dansekapellet. Hvor fedt ville det ikke være? Derudover er vi allerede i gang med at invitere break-miljøet tilbage i Dansekapellet.

Samtidig vil vi fortsætte det gode arbejde, der allerede sker i Dansekapellet, og har foregået i mange år. Nemlig med talentudvikling, forestillinger, den årlige koreografikonkurrence, ferieaktiviteter for de lokale børn og unge, undervisning, foreningssamarbejde, skoleforløb og Uppercut Danseteater som huskompagni.”

Hvad tager I IKKE med videre fra før?

“Det, at Dansekapellet er en selvejende institution nu frem for en kommunal institution, giver nogle muligheder. Det gav selvfølgelig sikkerhed at være en del af en stor organisation som Københavns Kommune – på den måde er vores fremtid mere usikker økonomisk. Til gengæld har vi stor frihed til at indfri husets kæmpepotentiale og kan iværksætte de tiltag, vi vil, der kan løfte og understøtte dansen. Nu skal vi overbevise omverdenen, og dem, der har økonomi til at realisere det, om potentialet.”

Hvad kan publikum glæde sig til at opleve i Dansekapellet?

“Vi drømmer om at skabe det vildeste hus for dans og scenekunst. Et hus med masser af forestillinger, masser af publikum. Et sted, hvor talenter udvikles, hvor der er krydsbestøvning mellem genrer, stilarter og kunstnere forskellige steder i karrieren. Et sted med plads til kunstneriske eksperimenter.

Dansekapellet er også et hus for undervisning i dans for børn, unge og voksne, og derfor har vi en særlig mulighed for at give mange deres første møde med scenedans. Den position som indgang til dansen skal vi værne om og dyrke, så mange har lyst til at opleve mere. Vi kan ikke tvinge danseglade unge til at gå fra studierne og ned på publikumsrækkerne, men vi kan skabe de bedste forudsætninger for at give dem lyst til det.

Vi tror på, at fokus på den sublime scenekunst højner kulturen på alle parametre, og mange flere kan komme i spil. Og så kan publikum, der følger specifikke kunstnere og kompagnier, få mulighed for nye oplevelser. Vi tror på, at nærheden mellem et bredt og alsidigt, professionelt sceneprogram og den danseinteresserede offentlighed kan være med til at styrke og udvikle begge felter – og give endnu flere glæde ved og adgang til scenekunst.”

Hvad er styrken ved, at Uppercut Danseteater har base i Dansekapellet?

“Når Uppercut Danseteater har base i huset, har vi en tro på, at kompagniets store publikum følger med. Uppercut producerer forestillinger med bred appel hos både kritikere og publikum, og det tror vi kan gavne alle, som spiller i huset.

Derudover har vi solid erfaring med at arbejde samskabende og med en stærk dramaturgisk stemme. Vi kører tætte kunstneriske parløb mellem koreograf, scenograf, komponist og dramaturg, og vi håber, det smitter af på Dansekapellet og alle, der har lyst til at være en del af det.”

Hvad ser I som de største udfordringer?

“Alle, der arbejder i det frie felt ved, at det er en hård branche med rift om både sceneplads og produktionsmidler. De sidste mange år har vi selv været aktører i det frie felt – og er det fortsat. Vi har været praktiserende kunstnere og producenter på den side af bordet, der har skullet forhandle co-produktions-, leje-, gæstespilsaftaler med stort set samtlige scenekunstaktører og festivaler i København.

Vi har gjort os erfaringer og dannet os en holdning til, hvad der er fair practice. Nu skal vi balancere mellem både at være kunstnere i det frie felt – og varetage det privilegium, det er at råde over en scene. Det skal vi gøre på en måde, så vi både kan se os selv, branchen samt vores bestyrelse og tilskudsgivere i øjnene.”

Hvad skal der stå, hvis I skal fuldende disse sætninger for jeres visioner: 

Vi er dem som…elsker dans og fysisk scenekunst, vil støtte både vækstlaget, upcoming koreografer og det frie felt, og som arbejder for bæredygtige arbejdsforhold og fair practice.

Om 10 år er Dansekapellet…et sted, hvor hele branchen og publikum føler sig hjemme. Et sted med fantastiske forestillinger, og som er med til at sende de fedeste produktioner ud i Danmark og resten af verden. Vi har stuvende fuldt og masser af aktiviteter. Og så er vi nogle, folk gerne vil samarbejde med igen og igen. Når det er sagt, vil vi helst ikke vente 10 år, før det sker – det skal vi allerede i gang med nu.

Det største aftryk, Dansekapellet fik sat var…at vi var med til at styrke dansescenen i hele landet. Den kunstneriske kvalitet af dans skabt i Danmark er så høj, at hele verden er nysgerrig på, hvad der sker på den danske dansescene. Publikum ved, at vi er garant for spændende oplevelser, og antallet af besøgende vokser og vokser og vokser. Fair practice er en integreret del af arbejdet i Dansekapellet og et naturligt samtalegrundlag for scenekunsten i hele landet. Dansekapellet er et sted med høj tilfredshed blandt de kunstnere, der er brugere af stedet. Vi har været med til at gøre høj kunstnertilfredshed til et parameter, alle scener og festivaler bliver bedømt på. Publikumstal og bæredygtigt arbejdsliv skal gå hånd i hånd.

Det bedste, vi gjorde for brugerne og publikum, var… at dans fik en betydning i deres liv. At det er noget, de praktiserer, ser på eller deltager i og får glæde af. Dans er ikke en særlig fjern og ophøjet genre, men dans er i øjenhøjde og noget, der sker mellem os. I Uppercut Danseteater bestræber vi os på at være noget for publikum, og det tager vi med ind i Dansekapellet. Vi vil favne bredt og få alle til at føle sig velkomne gennem dans i øjenhøjde. Brugere og publikum skal føle sig velkomne fra det sekund, de træder ind over dørtærsklen. Dans skal ikke få dig til at føle dig dum eller uvidende, men må gerne udfordre dig og få dig til at stille spørgsmål og få udvidet din horisont. Alt skal ikke forstås, men dans skal mærkes.