★★★★★☆ Sover du? er en kropslig fortælling om børns følelser

Sjællands Teater har med Sover du? skabt den skønneste forestilling for de 4-7-årige om alle de mange følelser, der bobler i kroppen, når de voksne siger, det er sengetid.

Iført pastelfarvede pyjamasser i lyseblå, lilla og lyserød bomuldsmuslin tager de tre spillere fra Kånstkollektivet, Mathilde Bækmark, Rune Klenø og Katrine Juliane Krone, imod publikum i gangen foran teatersalen. Her hilser de på børnene og inviterer publikum med ind i salen i mindre grupper.

Stolene på publikumspladserne er udskiftet med farvestrålende puder og hynder. På hver plads venter et tøjdyr, som vi kan se forestillingen sammen med. For når forestillingen handler om alt det, der sker om natten, når vi skal sove, så er der brug for tøjdyr.

Magisk scenografi

På gulvet foran os ligger en kæmpestor, sort bog. ”Sover du?” står der med hvid skrift på forsiden. Ved bogen venter tre brune teddybjørne, der er iført pyjamasser helt mage til dem, de tre medvirkende har på. Josephine Eusebius’ genkendelige fortælling begynder: En lys sommeraften med leg på gaden og hoppebolde, der hopper rytmisk afsted.

Med svingende arme og højt løftede ben, der blotter de bare fødder i pyjamasserne, danser de tre omkring på bogen. ”Alt det, der findes nu, det varer for evigt”. Sådan føles det nemt, når man er barn. Børnene i salen ved det. De voksne genkender følelsen. 

Men så er det pludselig sengetid. ”Det er overhovedet ikke retfærdigt,” protesterer Katrine Juliane Krone, der ser på publikum med en indforstået mine. De voksne ødelægger alting. Men de voksne er også dem, der bestemmer. Den store, sorte bog åbnes og afslører et nyt lag i Stine Stub Nielsens magiske scenografi. Nu er vi på et værelse med stribet tapet og en blød, hvid seng, der fylder hele gulvet.

Vellykket balance mellem morskab og ro

Katrine Juliane Krone står midt mellem Mathilde Bækmark og Rune Klenø, der taler fornuftens (ellers bare den voksnes) stemme. Men det er kun kortvarigt. For selvom de voksne har sagt godnat og lukket døren, så sitrer, kribler og vrider kroppene sig af indestængte følelser. Snart må de alle tre give efter og hoppe op og ned på den fjedrende madras.

”Alt dit legetøj findes også om natten. Har du nogensinde tænkt over det?” For selvom det er mørkt på værelset, er muligheder jo uendelige. Legoklodser, tegnesager eller en hyggelig hule.  Sidstnævnte er dog nok for søvndyssende og udskiftes hurtigt med en skønt koreograferet pudekamp – delvis i slowmotion – der får lette, hvide fjer til at hvirvle omkring i luften.

Josephine Eusebius’ tekst holdes på et minimum, så kroppe og mimik fortæller lige så stor en del af historien i Robert Parrs virkeligt vellykkede instruktion. Sover du? rammer en fin balance mellem det latterfremkaldende, det lidt uhyggelige mørke og de beroligende elementer. Alt sammen reflekteret i børnene på publikumsrækkerne, som følger interesserede med fra start til slut.