★★★★☆☆ I Zombiejæger giver venskab mod

Teater Vestvolden lykkes med at blande gru, gys og uhygge med humor og en positiv fortælling om at blive venner. Zombiejæger fra den populære bogserie er her bragt på scenen i et spændende animeret univers.

”Vi var 10 år, da Zombie-verden brød ud, og de døde kom op fra havet”, lyder speaken inden skateren Viktor får en SMS fra sin mor: ”Bliv hvor du er, jeg kommer og henter dig,” alt imens faretruende, animerede zombier viser sig på et transparent bagtæppe, der også fungerer som film-skærm, et String Curtain.

Viktor er en 12-årig skater, og han spørger appen Zombiejæger til råds. Finurligt svarer Sara (alias Siri) ud i rummet med sin metalliske stewardesse-stemme: ”Myndighederne beder dig pakke telt, vand, kiks, og varmt tøj. Du bør flygte til Camp V, hvor din mor befinder sig.”

String Curtain-tæppet åbenbarer nu et opfindsomt Google-map-landskab, der veksler mellem skove, landeveje, storbyer og forladte boligområder, og det bliver Viktors vejviser på flugt fra zombierne.

Apokalyptisk zombie-univers

Tegner Bodil Bang Heinemeier og animationsdesigner Frederik Lindgren har en stor del af æren for, at det apokalyptiske zombie-univers bliver tilpas troværdigt faretruende. Vi bæver, når de tegnede hvide spøgelsesagtige zombie-figurer glider sidelæns hen over landskabet og truer med at bryde ud af bagtæppet og spise os. Det sker da også, at Anikka Nilssons menneskehøje, ulækre zombie-dukke kommer helt ud til publikum på første række og spreder gru og rædsel.

Den fra Forfatterskolen for Børnelitteratur-uddannede Nicole Boyle Rødtnes har skrevet den populære, letlæste-serie Zombiejæger, og Gunvor Reynberg har skrevet manuskript til netop denne Zombie-historie. Hendes tekst er klar med hverdagsagtige replikker brudt af appens kolde maskinagtige ordrer om, hvad regeringen har bestemt for borgerne. Nogle app-remser som Viktor irriteret affærdiger med: ”Så lukker vi ned.”

Tør nakke en zombie

Den noget fortabte Viktor opsøges af den jævnaldrende pige Liv, der leder efter sin far, der også befinder sig i en beskyttet camp. Liv er insisterende, ligefrem og overtaler ham til, at de skal følges ad for sammen at kunne slå zombierne ned.

Instruktionen af Mette Ovesen giver de to unge en stærk kropslighed. De ”ballet-skater” sammen på et bræt, de slår zombier ned med et baseballbat og replikkerne bliver afleveret rapt og præcist. Evi Arnsbjerg Brygmann har godt tag om Liv, og hun bevæger sig livligt som en aktiv, handlende og ligefrem 12-årige pige, der tør nakke en zombie. Som Viktor dækker Andreas Forné fint skismaet mellem at være en stor dreng, der kan klare skærere og alligevel savne sin mor.

Dramaet udvikler sig, da Liv får et sår på armen. Hun er måske-måske-ikke blevet bidt af en zombie, og det er derfor dødsensfarligt. Det bliver lakmusprøven for Viktor. Vil han svigte hende og overlade hende til zombierne, eller stoler han på hende?

Venskab contra apps og mobiler

Forestillingen balancerer fint mellem uhygge og humor, 5.klasse-publikummet gøs over de slibrige zombier, men morede sig også, når de kom svævende uden hoveder – fint ledsaget af Mathias Nielsens uhyggelige musik.

Teater Vestvolden når aldersgruppen 10-18 år med zombie-universet her op til Halloween, men forestillingen slutter en anelse uforløst. Lykkes det Liv og Viktor endeligt at bekæmpe zombierne? De har ikke mere elektricitet til mobil og app og finder et papir-kort frem for deres videre rejse.

Teater Vestvolden kritiserer vores afhængighed af mobiler og apps i et dyptopisk univers og slår til lyd for, at det er relationer og venskaber, der får os til at overleve og som er vigtige for de to unge. Men forestillingens slutning står ikke helt klart og kalder på en fortsættelse følger. Zombier, gys og gru er skønt, men et tydeligere iscenesat alternativ til apps og mobiler ville klæde forestillingen.