Live Art Danmark fejrer 10-årsjubilæum for forestillingen 50 farlige ting (alle børn bør prøve). Siden premieren på Teater Nordkraft i 2016 er forestillingen blevet opført 242 gange, primært i Danmark, men også i Italien, England, på Færøerne og Island. Det skriver Live Art Danmark til ISCENE.
Søndag den 18. oktober kl. 14 fejres jubilæet med en opførelse af 50 farlige ting (alle børn bør prøve) på Live Art Zine. Forestillingen har indtil nu spillet for omkring 20.000 børn og voksne.
I forestillingen genopfører børnene blandt andet Yoko Onos Lighting Piece fra 1955, der består af den enkle instruktion: “Tænd en tændstik og kig på den, til den går ud,” fortæller kunstnerisk leder Henrik Vestergaard og fortsætter:
“Selvom jeg har set mere end 200 børn tænde deres første tændstik, er det stadig unikt at overvære. Det er måske også utroligt, at det aldrig er gået galt. Én enkelt gang havde vi brug for vores brandsalve, fordi ilden havde slikket på en finger, og den hjalp. Der var ingen brandsår – vi har aldrig sat ild til noget, der ikke var hensigten.”
Opfindsom publikumsinddragelse
Live Art Danmark blev grundlagt i 2004 af Henrik Vestergaard og Ellen Friis med det formål at udbrede live art i Danmark. Organisationen beskriver live art som “et skatkammer af opfindsomme tilgange og nyskabende strategier til publikumsinvolvering, formidling og dokumentation. Intet er givet – ud over det fælles, levende øjeblik med andre.”
At 50 farlige ting (alle børn bør prøve) har spillet i ti år, betyder ikke, at forestillingen har været uforandret. Ved premieren blev den blandt andet afbrudt af en brandalarm.
“Til premieren havde vi stillet vores videolamper lige under brandsensorerne på Nordkraft, så forestillingen blev afbrudt af alarm og brandmænd i fuldt udstyr. Hvis sensorerne var blevet bare lidt varmere, var sprinkleranlægget gået i gang på alle etager af Nordkraft, og det var blevet dyrt,” fortæller Henrik Vestergaard.
En forestilling i forandring
Siden premieren er forestillingens teknik blevet nedskaleret. Videoprojektioner, scenelys og musik er forsvundet – dog ikke på grund af episoden med brandalarmen.
“Forestillingen har ikke brug for det. Forestillingen lever af nærvær og børnenes genskabelser af klassiske performancekunst-scores og værker,” siger Henrik Vestergaard, der også selv medvirker.
Også indholdet har ændret sig gennem årene. Nogle af de farlige ting er blevet skiftet ud, efterhånden som forestillingen er blevet tilpasset de børn og steder, den møder.
“Tidligere har børn blandt andet siddet i mørke i længere tid og holdt is i hænderne, men vi skifter løbende farlige ting ud, og vi fortsætter med at tilpasse forestillingen til tiden og de steder, den spiller. Den skulle gerne kunne spille yderligere ti år,” afslutter Henrik Vestergaard.
