Populært lige nu

Årets ultimative højdepunkt i TeaterVejle

Det er tid for præsentation af sæsonprogrammer og i Vejle har teaterforeningen TeaterVejle i et par år satset stort på at sende deres trykte...

HamletScenen søger produktionsansvarlig

Ansøgningsfrist: 28. april 2024.
Annoncespot_imgspot_img

★★★★☆☆ Klassiker i flotte klæder

Flot scenografi, en god historie og fart over feltet gør Narnia – Løven, heksen og garderobeskabet til en underholdende, men desværre ikke 100 procent eventyrlig oplevelse.

Det er en af de helt store klassikere, der er på plakaten som Aarhus Teaters familieforestilling i år. C.S. Lewis’ Narnia – Løven, heksen og garderobeskabet er en magisk fortælling om børnene Lucy, Edmund, Susan og Peter, der flytter ind hos en gammel professor og gennem et garderobeskab finder vej til eventyrlandet Narnia. Her har den onde isheks overtaget herredømmet og skabt evig vinter.

Scenografisk formår forestillingen at føre publikum ind i denne verden af eventyr. Børnenes værelse hos professoren forandres ved hjælp af en drejescene til landet Narnia og dets områder som Faunens hule, bævernes bo eller det landskab, hvor isheksen regerer. Også kostumerne gør sit: Isheksens sorte kjole og takkede hovedbeklædning er som taget ud af et Disney-univers, mens Narnias dyr – faun, ulve, bævere, leoparder og løven Aslan – er gjort levende med detaljer som pels og poter.

Narnia på Aarhus Teater. Foto: David Bering/Montgomery

Lys og lyd komplimenterer desuden handlingen godt. Hos ”de gode” er lyset eksempelvis gulligt og varmt, mens det i isheksens Narnia er skarpt og koldt. Lydtæppet tager på pædagogisk vis publikum i hånden og lader os blandt andet via dramatisk musik forstå, når isheksen er på vej, mens ankomsten til den gode fauns hule akkompagneres af hyggelige toner.

Desværre er de fine scenografiske rammer ikke nok til at gøre Narnia til den altopslugende eventyrlige fortælling, som den kunne være. Historien er god, og jeg er underholdt, men ikke helt overbevist. Blandt andet børnenes sprogbrug fungerer som et forstyrrende element frem for en tidsrejse. Udtryk som ”Ikke på vilkår,” ”Rend og hop” og ”Pis mig i øret” var nok normale udtryksformer for børn, da Narnia – Løven, heksen og garderobeskabet udkom som roman i 1950. Men på en teaterscene i 2017 virker de stive og fremmede og gør, at jeg som publikum snarere hives væk fra fortællingens univers end suges ind i det.

Narnia på Aarhus Teater. Foto: David Bering/Montgomery

Derudover suser den ellers fængende historie nok lidt for tjept afsted. Narnia er en omfattende fortælling, ja, men tempoet gør det vanskeligt for alvor at blive berørt af tematikken om kampen mellem det gode og det onde. Også selvom der er masser af elementer, der potentielt kunne give tilbageholdt åndedræt eller tårer i øjnene. Isheksens trusler om at slå den tilfangetagne Edmund ihjel og ikke mindst henrettelsen af løven Aslan er eksempelvis spændende, uhyggelige sekvenser, men jeg når aldrig at dvæle ved ondskaben, før den er overstået – og både forestillingen og jeg hives videre til et nyt trin i fortællingen.

Det er ærgerligt. Derudover har Aarhus Teaters Narnia ellers fint med potentiale til at være en af de magiske oplevelser, en teatersal kan byde på, når hele familien trænger til et skud eventyr.

Seneste

Årets Reumert indfører kønsneutrale priser

Fra og med i år vil der ikke længere...

KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg

Den første udgave af teaterfestivalen under navnet KLAP er...

Managing Discomfort – flot varieret festival over to måneder

Performancefestivalen med det foruroligende navn Managing Discomfort er netop...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Årets Reumert indfører kønsneutrale priser

Fra og med i år vil der ikke længere...

KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg

Den første udgave af teaterfestivalen under navnet KLAP er...

Managing Discomfort – flot varieret festival over to måneder

Performancefestivalen med det foruroligende navn Managing Discomfort er netop...

Lad sæson 25/26 blive en sæson med fokus på fairness for scenekunstnere

Produktionsselskabet prfrm opfordrer alle institutionsledere til at arbejde for,...

SWOP festival: Danseglæde og fællesskaber, som knytter bånd 

Hvilken rolle spiller dansen i vores liv, og hvordan...
Annonce
Louise Højmark
Louise Højmark
Louise Højmark er cand.public. i analytisk journalistik og arbejder blandt andet som freelancejournalist med særligt fokus på kultur.
Annonce

Årets Reumert indfører kønsneutrale priser

Fra og med i år vil der ikke længere være priskategorier, som peger på køn i Årets Reumert-show. I stedet indføres to nye kategorier,...

KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg

Den første udgave af teaterfestivalen under navnet KLAP er blevet afviklet i Esbjerg i løbet af den forgangne uge med masser af oplevelser for...

Managing Discomfort – flot varieret festival over to måneder

Performancefestivalen med det foruroligende navn Managing Discomfort er netop afsluttet efter lidt over to måneder med to forestillinger om ugen. Festivalen, der er arrangeret...