Black Box Dance Company fejrer fem års jubilæum som Danmarks yngste og stædigste dansekompagni – i Holstebro, der har en helt særlig dansefødekæde.
Energien gnistrede, da Black Box Dance Company fejrede sin femårs fødselsdag med en gallaforestilling i Musikteatret Holstebro. Som dansekompagni i Danmark med de nuværende støttemuligheder er det faktisk i sig selv en dåd at holde sig i live i fem år. Men det særlige ved Black Box Dance Company er, at kompagniet ikke bare har holdt fast i sin egen profil som et kompagni af helt nyuddannede dansere. Kompagniet har også udviklet et turnékoncept og en formidlingsstrategi, som på de fem år har forankret det både lokalt og nationalt. Og så har det ikke mindst skabt et repertoire af danseværker, så kompagniet er i stand til at danse alle sine værker sæson efter sæson – i modsætning til alle de andre dansekompagnier i Danmark, som reelt kun har tre-fire værker i repertoiret, hvorefter kostumerne lægges på lageret, og danserne forlader kompagniet – og værket reelt forsvinder.
Livet med likes
Ved gallaforestillingen optrådte de fleste af de 18 dansere, der gennem de sidste fem år har danset med i kompagniet. De indledte med en scene fra forestillingen Viva! Vive!, som var kompagniets første forestilling i 2013. Her hvirvlede danserne hen over scenen i sydamerikanske rytmer og med tunge stamp i fodsålerne. Og så kom en scene fra forestillingen 100 likes, der er blevet en turnésucces uden lige, fordi dansen mellem en pige og en fyr viser, hvordan ærgerrigheden efter at få likes på de sociale medier kan komme til at styre ens liv fuldstændig. Og så væltede scenerne ellers frem som et overflødighedshorn.
Benhård træning
Black Box Dance Company er resultatet af Marie Brolin-Tanis vision. Den nu 60-årige svenske danser og koreograf har skabt kompagniet ud fra sine særlige erfaringer med moderne dansekompagnier. I 1992 skabte hun MBT Danseteater i Aarhus. I 2001-08 var hun leder af Skånes Danseteater, hvorefter hun i 2008-10 stiftede Det Unge Dansekompagni i Ørestadsregionen – og i 2011-12 var hun leder af Young Fuse Dance Company i Jönköping.
Det er erfaringer herfra, hun har lagt i arbejdet med Black Box Dance Company. Princippet har været enkelt: Hun har hyret nyuddannede dansere til sit kompagni og ladet dem træne på højeste, professionelle niveau. Det vil sige daglig, benhård træning i både klassisk ballet og moderne dans, akkurat lige som danserne hos Dansk Danseteater, sådan at danserne er blevet parate til at kunne fungere som redskaber for gæstekoreografer fra mange forskellige stilarter – fra brasilianske Alessandro Perreira i Rites i Viva, Vive! til cypriotiske Fotis Nikolaou i dødssyndsforestillingen 7EVEN og danske Tina Tarpgaard i X-Mythologies.
Anderledes kroppe
Hos Marie Brolin-Tani er idealerne for en moderne danser tydelige: en danser, der har maksimal styrke, hurtighed og smidighed – og linjeklarhed. Derfor tiltrækker hun netop dansere, der har en klassisk balletbaggrund suppleret med diverse moderne danseteknikker og et strejf af ’urban’ dans, altså forskellige slags street dance. Flere af dem føler sig også hjemme i hiphop og jazz – eller ballroom. Det er alsidige, moderne kropskunstnere, disse Black Box-dansere.
For Marie Brolin-Tanis repertoire forsøger tydeligvis at ramme et danseudtryk, som umiddelbart opfattes af de unge som sejt og trendy – og af de ældre tilskuere som veltrænet og teknisk avanceret. Uden at danserne ligner klassiske balletdansere af den grund. Tværtimod har hun netop valgt dansere, hvis kroppe ikke hører hjemme i de traditionelle klassiske balletkompagnier. Her er både høje og lave og brede kroppe, hvis fælles egenskab er, at de forstår at bevæge sig, så man som tilskuer ikke kan slippe dem med øjnene. Der er dog kun en eneste dansk danser i kompagniet, nemlig den unge Anna Stamp Møller, der er uddannet i Berlin.
Dansens by
Holstebro har gjort sig selv til en kulturby, lige siden borgmesteren i 1966 både indkøbte Giacomettis kvindeskulptur Maren å æ Woun og lod Odin Teatret flytte til byen. Da Det Kongelige Teaters Balletskole i 1996 åbnede en jysk filial i byen, og Peter Schaufuss i 1997 åbnede sit eget balletkompagni, blev Holstebro også dansens by. Schaufuss-eventyret varede dog kun til 2009, men da var borgerne i byen blevet vant til at opleve dans. Desuden har balletskolen også en linje for moderne dans, og der er en danselinje på byens hastigt voksende Dansk Talentakademi, (svarende til MGK og BGK) – ud over at byen har dansebørnehaven Mo2rikken. Der er altså en ægte dansefødekæde i Holstebro.
Det skønne er, at Black Box Dance Company tydeligvis har fundet sin plads i byen, ikke mindst ved at samarbejde med de andre danseinstitutioner. Men også ved bevidst at opsøge byens store arbejdspladser med dans i frokostpausen, sådan som ti minutters dans mellem håndmadderne i kantinerne rundt omkring. Det har skabt respekt.
Drøm om uddannelse
Hvad der skal ske i kompagniets næste fem år, vides selvfølgelig ikke. Kun at der sidste år var næsten 1000 dansere fra hele verden, der søgte om at komme til audition på kompagniets syv danserjobs. Men Marie Brolin-Tani er lige så stolt, som hun er stædig. Hun vil gerne skabe en egentlig bacheloruddannelse til moderne dansere i Holstebro – som en parallel til uddannelsen som danser og koreograf på Den Danske Scenekunstskole i København; i hovedstaden er er der kun optag hvert andet år, hvilket får mange til at søge danseruddannelser i udlandet, så behovet er indlysende hos de unge, for hvem hvert eneste ventet år er et spildår i en danserkarriere, der typisk kun varer 7-15 år, inden det er nødvendigt at skifte fra udøvende danser til noget andet. Hvis en uddannelse i Holstebro ikke kan etableres i samarbejdsregi med københavneruddannelsen, så er der tilsyneladende stor velvilje hos det lokale VIA University College, der i forvejen uddanner sygeplejersker, fysioterapeuter og pædagoger, altså faggrupper, der har en del til fælles med kommende dansere og dansepædagoger.
At en karriere som danser kan føre til mange ting, er Marie Brolin-Tani selv et levende bevis på – som danser, koreograf, pædagog, kunstnerisk chef, fundraiser og formidler. Ved femårs gallaen holdt hun en stolt og taknemmelig tale. Men det var vel at mærke først, da hun selv havde optrådt på scenen med fejende smukke armbevægelser med sit karakteristiske røde hår over en ildrød kjole.
Herefter kunne hun så ellers som koreograf stolt byde på en scene fra sin egen succesdanseversion af Susanne Biers kærlighedsfilm Elsker dig for evigt til Pernille Rosendals musik – og med en lille balletpige som lysende symbol på dansedrømmene. Her rullede og og sparkede og gled danserne rundt i lynhurtige drej – disciplinerede og toptrænede som udsøgte Black Box Dance Company-kunstnere. På vej ind i fremtiden.
