Hæng ud på Marmorbroen med Grevinde Danner. Teatergrad byder på lydrumsteater, der åbner både byen og historien for os i endnu et velforløst kunstnerisk udtryk, der er født af restriktioner, men sagtens kan stå i egen ret.
Kvindernes Kampdag 8. marts kom og gik, mens restriktionerne bestod. Teatergrad skulle netop den dag have spillet Det Flydende Teaters 2019-forestilling Danner i Dannerhuset på hjørnet af Nansensgade og H. C. Andersens Boulevard. I stedet har de omskabt forestillingen til en audiowalk gennem Københavns indre by. Eller en lydrumsforestilling, som de selv kalder det, hvilket jo også passer som fod i hose til teatret skarpe profil som byrumsteater.
Mangt et byrum har lagt vej, gulv, badekar eller butikslokale til Teatergrads publikumsinvolverende forestillinger, og denne gang får vi virkelig noget for indsatsen med en slentrende tur gennem de gamle gader i iskolde København. Ruten er omkring fem kilometer lang, men med indlagte ophold på nogle af destinationerne, så tykke sokker og ørevarmere er gode at have på.
LÆS OGSÅ: Pilou Asbæk og de sydfynske alper lokker med vellykket lydteater
Fra rendestenen med blikket rettet stift mod hoffet
Med ryggen til Nationalmuseet i Ny Vestergade kigger vi først på huset, hvor Louise Christine Rasmussen, den senere Grevinde Danner, blev født. ”Tiden var en anden,” starter fortællingen, for siden at få variationen; ”Nu er tiden en anden”. Til endelig; ”Nu er tiden vores”. Men inden vi når dertil, undrer vi os sammen med guidefortæller Christine Worre Kann over, at huset ikke bærer en mindeplade eller bare en lille indskrift for sin siden så mægtige beboer.
Fortidens kvinder fylder ikke meget i nutidens byrum, hvilket vi jævnligt mindes om på turen gennem byen, hvor veje og pladser ligesom de fleste statuer bærer navne på mænd. Nogle længst glemt, andre stadig husket – men kvinderne, dem er der langt imellem. Louise var heller ikke skabt til noget stort, født i rendestenen som en horeunge, som hun var. Nu om stunder er gaden ganske ren, men hurtigt spindes vi ind i fortællingen om den unge pige, der via teatret skaffer sig adgang til først borgerskabet og siden hoffet.
Se din by
Fra ridebaner og Hofteatret ved Christiansborg bevæger Louise sig op ad samfundsstigen, mens vi går mod havnefronten, krydser over til Christianshavn og retur mod Holmens Kirke, inden vi via endnu en tur mod Christiansborg bevæger os tværs gennem byen mod Ørstedsparken og Dannerhuset, som er det varige minde om Grevinde Danners sociale indsats for de svageste i samfundet. Et mærke, hun kunne sætte i tiden, da både Frederik d. 7, som hun giftede sig med, og Carl Berling, som hun elskede, var døde og borte.
LÆS OGSÅ: Rørende og stærkt Danner-portræt
Line Mørkebys tekst er meget nutidig, hvilket i nogle munde næsten bliver for stort et sammenstød med de historiske kulisser, vi vandrer i. Men de fleste stemmer lykkes med at koble det moderne sprog med det svage – men aldeles dynamiske – pust af fortid. Kombinationen af fortæller og dramatiske passager fungerer glimrende, og Marie Louise von Bülows kompositioner rammer som altid rent på tid og følelse. Scoopet er dog helt klart, at fortællingen flettes så fint ind i byen selv. Hvor tit hænger man lige på Marmorbroen og tager sig tid til at se en due kravle ind og ud af murværket? Hvor tit hviler man på en bænk ved Holmens Kirke (det gjorde jeg så heller ikke, da det var for koldt, så jeg tog et par englehop i stedet)? Men hvor tit husker man at kigge sig omkring, tage byen ind og flyde tilbage i tiden med dens spir, tårne og gyder?
Danner er indlysende rigtig som lydrumsteater, og bliver endnu et velforløst kunstnerisk udtryk, der er født af restriktioner, men sagtens kan stå i egen ret.
Læs mere her.