★★★★★☆ Quacksalver – latterfremkaldende dukketeater for hele familien

Den muntre charlatan Mr. Q i Sofie Krog Teaters Quacksalver fortæller historien om sin mirakelmikstur med både egen krop og en lille hånddukkeudgave af sig selv. Historien er sjov, velfremført og fuld af latterfremkaldende påfund.

“An easy way to the perfect life” er undertitlen på Sofie Krog Teaters Quacksalver, der – som titlen afslører – handler om en vaskeægte kvaksalver. En charlatan, en storcharmør, en fidusmager. Kært barn har mange navne, men David Faraco, der er ene mand på scenen i rollen som Mr. Q, lever uden besvær op til dem alle.

Annonce

Iført hvid skjorte og bukser med seler i oldschool stil, triller han sit mærkværdige køretøj ind foran publikum. Det ligner understellet fra en barnevogn med en stor kasse ovenpå. Frem fra kassen drager han ved hjælp af knapper og håndsving alskens fortælleelementer – fra den føromtalte mirakelmikstur til et helt udklappeligt dukketeater.

Mikstur mod luft i maven

Quacksalver er skabt til at blive fremført udendørs for alle fra 3 år og op. Præcis som fortidens omrejsende medicinmænd leverede deres shows foran folkemængder på markeder og deslige. Historien fortælles på engelsk, men selvom salen på Aprilfestival var fuld af mindre, dansktalende børn, lod de ikke til at have svært ved at følge med i fortællingen.

David Faraco fortæller historien om, hvordan han fandt den hemmelige ingrediens til sin mirakelmikstur. Den mikstur, vi nu er så heldige, at vi får lov at købe. “You can consider yourself the luckiest people in the world,” erklærer han. For miksturen er efter sigende god mod både luft i maven, søvnbesvær og dårlig ånde.

Til lyden af bølgebrus, mågeskrig og tordenbrag får vi baggrundshistorien om fundet af den hemmelige ingrediens, hvor et forulykket skib, en drukneulykke, to magikyndige indfødte og et mystisk murænelignende væsen ved navn Zargan udgør de væsentligste elementer.

Sjove, veludførte detaljer

Historien vises med små, morsomme hånddukker, som han styrer fra sin placering bag vognen. Her er en vellignende miniudgave af ham selv, her er de to halvnøgne kannibaler – både én med lys og én med mørk hud, så der ikke gøres forskel – og så er der munken Juan, som kvaksalveren demonstrerer effekten af sin mikstur på.

Det er især de mange sjove og veludførte detaljer, der gør Quacksalver så seværdig. Som fx. når den usynlige måge, som David Faraco følger med blikket, sender en fugleklat i hans retning, og der i samme sekund dukker en hvid plamage op på hans venstre sele, som han må tørre væk med sit lommetørklæde. Eller når han mod slut er løbet tør for mirakelmikstur og selv begynder at lide af diverse skavanker, som at hans tunge konstant falder ud af munden og hænger ned over hans hage. Det er enkelt, men ekstremt virkningsfuld og ikke mindst særdeles latterfremkaldende.