Populært lige nu

Danmarks Teaterforeningers priser 2024 er uddelt

Danmarks Teaterforeninger uddelte i går aftes foreningens fire priser til kunstnere og kompagnier på det årlige Teaterseminar, mens Kulturkongens producentpris gik den modsatte vej...
Annonce

What is love – ny 90’er-musical på Fredericia Musicalteater

Fredericia Musicalteater og AHA Creations har indgået et samarbejde med skaberne af Vi Elsker-fænomenet, Riffi og Chief1. Sammen har de udviklet et musicalkoncept, der skal være en totaloplevelse for publikum. What is love skal være en immersiv og festlig rejse tilbage til 1990’ernes musikverden, hvor de største hits fra årtiet hyldes. Musicalens fiktive plot udforsker musikbranchen i 90’erne og er løst baseret på Chief1’s egne erfaringer.

Annonce

Pump up the Jam, Sing Hallelujah og What is Love – lyden af 90’erne er større end nogensinde før, og nu kan nostalgikere og festelskende 90’er-fans forvente en totaloplevelse, når WHAT IS LOVE – En Vi Elsker 90’erne musical rykker ind på Fredericia Musicalteater den 20. september 2025. 

Musicalen er skabt i et samarbejde mellem Fredericia Musicalteater, produktionsselskabet AHA Creations, producer, artist og sangskriver Chief1 samt Riffi Haddaoui, der er iværksætter og manden bag Vi Elsker-konceptet, der år efter år skruer op for en fest med ungdommens største stjerner i en kæmpe nostalgi turné i Danmark og Sverige.

Som den første af sin slags dykker musicalen ned i 90’ernes musikbranche og fortæller historien om en tid, hvor ungdommen startede en musikrevolution og satte sit præg på fremtiden. Forestillingen bliver en spektakulær fejring af 90’ernes største hits og en mulighed for at genopleve musikkens guldalder – med kærlighed til musikken og hinanden i centrum. 

Musicalens fortælling er fiktion, og er inspireret af Chief1’s oplevelser fra musikbranchen, hvor et ungt band går naivt til pladeselskaber og bliver konfronteret med valget mellem fame & fortune eller kærlighed og passionen for musikken – en fortælling om ungdom, oprør, kærlighed og den evige balancegang mellem succes og kunstnerisk integritet. 

Annonce

Planlægger en totaloplevelse

Publikum skal forberede sig på en unik musicaloplevelse, hvor grænserne mellem scene og publikum smelter sammen. I WHAT IS LOVE – En Vi Elsker 90’erne musical bliver teatret vendt på hovedet – bogstaveligt talt. Publikum inviteres helt tæt på handlingen, hvor de sidder rundt om scenen midt i rummet, som var de til en intim- og stadionkoncert på samme tid.

Skærme og lys omslutter rummet og transmitterer forestillingen live, hvilket gør, at publikum kan opleve skuespillernes mindste bevægelser og følelser i intense nærbilleder og varierede visuelle udtryk. Denne immersive oplevelse skaber en unik nærhed, der bringer hver eneste følelse i stykket helt ind under huden på publikum – både i de intime øjeblikke og til den mest episke fest. 

Fortsat samarbejde

WHAT IS LOVE – En Vi Elsker 90’erne musical bliver den anden musical, som Fredericia Musicalteater og AHA Creations skaber sammen. I september i år fik partnerne sin ilddåb med Wicked med Johanne Milland og Nanna Rossen i hovedrollerne.

Teaterchef på Fredericia Musicalteater, Thomas Bay, og Martin Palme Skriver, kunstnerisk direktør i AHA Creations, udtaler sammen: 

“Ovenpå Wicked er vi topmotiverede for at tage vores samarbejde til et endnu højere niveau og sammen skabe en helt original musicaloplevelse – og vi kunne ikke ønske os bedre samarbejdspartnere end Vi Elsker-holdet, som om nogen ved, hvad 90’erne står for. WHAT IS LOVE bliver en kodyl fed totaloplevelse, der hylder årtiets ikoniske musik og kultur. Vi tror på, at kombinationen af Fredericia Musicalteater og AHA Creations ekspertise i musicals sammen med Chief1 og Vi Elskers indsigt i 90’ernes ånd og evne til at starte en fest, kommer til at forløse sig i en musical, som vi aldrig har set før. 

Riffi, Thomas Bay fra Fredericia Musicalteater, XX fra AHA Creations og Chief1. Pr-foto
Riffi, Thomas Bay fra Fredericia Musicalteater, Martin Palme Skriver fra AHA Creations og Chief1. Pr-foto

Fra musikfest til musical 

Producer, artist og sangskriver Chief1 har siden slut 80’erne haft stor indflydelse på den danske musikbranche, og er i tæt samarbejde med iværksætter og skaberen af Vi Elsker-konceptet, Riffi Haddaoui, hvor Chief1 selv er artist. Vi Elsker er en serie af turnerende koncertoplevelser, der hvert år samler tusindvis af festglade mennesker til en musikalsk tidsrejse tilbage til 90’erne og 00’erne. 

Chief1 og Riffi har længe gået med tanker om at fortælle historien om 90’erne og udvide konceptet, og da mødet med Fredericia Musicalteater og AHA Creations kom i stand stod det klart, at musicalgenren var den helt rigtige vej at gå: 

“Vi har oplevet, hvordan 90’ernes musik kan samle folk fra hele landet til en kæmpe fest og en musikalsk tidsrejse. Med WHAT IS LOVE kan vi tage det skridtet videre og skabe en intens fortælling, der fanger den passion, som 90’erne står for. Fredericia Musicalteater og AHA Creations er de perfekte partnere til at løfte denne vision og skabe en oplevelse, hvor publikum bliver en del af en unik historie, fuld af kærlighed til musikken og en tid, der stadig betyder meget for mange”. 

Handlingen i What is love

På teenageværelset mødes Peter og Amir for at arbejde på deres nyeste beat. De vil være musikstjerner. Toppen af hitlisterne og førstevalget hos alle DJs. De fanger den nye lyd – 90’ernes lyd – og sammen med gruppens nye forsanger, Lisa, lægger de natklubber ned og bliver tilbudt en pladekontrakt hos Mega Hit Records. 

Drømmen om at forandre verden gennem musikken er inden for rækkevidde, men det er ikke gratis. Penge, passion og producere forvikler hurtigt tingene mellem de tre bandmedlemmer, der kæmper for deres kærlighed til musikken. 

Holdet bag 

Til at skabe følelsen og festen af 90’erne kommer Anna Schulin-Zeuthen til at indtage instruktørrollen. Anna Schulin-Zeuthen er uddannet sceneinstruktør fra Stockholm University of the Arts (2015) og har siden da stået bag klassiske og eksperimenterende forestillinger som Det Øjeblik var det som om alt dettes skulle forsvinde (Den Frie) og Karantæne (Det Kongelige Teater). Dertil har Anna Shulin-Zeuthen også en baggrund inden for film og TV.

Bag den omfattende scenograf og kostumer er Eilev Skinnarmo. Eilev Skinnarmo har stor erfaring med store koncepter og festlige formater, herunder i samarbejde med dansetruppen Don Gnu, på Christian Lollikes Kagefabrikken (Aarhus Teater), Røde Orm (Ulvedalene) og Per Gynt (Folketeateret). 

Nellie Bethel, som har danset for store internationale stjerner som Jennifer Lopez og Lil Wayne, skal sætte gang i dansen som koreograf. Nellie Bethel har bl.a. arbejdet på store musicals som The Bodyguard – the musical og Grease – the musical. Magnus Luel Berg er forestillingens dramatiker, og Peter Løvenhardt står for lyddesign. 

Kilde: Pressemeddelelse

Seneste

Oure Kostgymnasium introducerer Dramatik A som ny studieretning i samarbejde med BaggårdTeatret

Oure Kostgymnasium løfter nu ambitionerne for unge med en...

Republique/Revolver vil lytte til de unge – og give dem medbestemmelse i et ungepanel

Gennem hele 2025 vil de to københavnske teaterscener Republique/Revolver...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Oure Kostgymnasium introducerer Dramatik A som ny studieretning i samarbejde med BaggårdTeatret

Oure Kostgymnasium løfter nu ambitionerne for unge med en...

Republique/Revolver vil lytte til de unge – og give dem medbestemmelse i et ungepanel

Gennem hele 2025 vil de to københavnske teaterscener Republique/Revolver...

Skab dig! Live Art for børn har fokus på identitet

Live Art for børn er en festival for alle aldre...
Annonce

Oure Kostgymnasium introducerer Dramatik A som ny studieretning i samarbejde med BaggårdTeatret

Oure Kostgymnasium løfter nu ambitionerne for unge med en passion for teater ved at tilbyde Dramatik A som et af de få gymnasier i...

Republique/Revolver vil lytte til de unge – og give dem medbestemmelse i et ungepanel

Gennem hele 2025 vil de to københavnske teaterscener Republique/Revolver engagere et særligt ungepanel, der aktivt skal være med til at udvikle det københavnske teater...