Musicalsuccesen The Book of Mormon har Danmarkspremiere sidst i januar. ISCENE har mødt instruktør Kasper Holten og hovedrolleindehaver Silas Holst til en snak om grænseoverskridende humor.
The Book of Mormon har ry for at være blandt de – hvis ikke den – sjoveste musical i nyere tid. Den er skrevet af skaberne af South Park og har samme skarpe og grænseoverskridende satiriske svirp som tegneserien. Intet er helligt – virkelig, intet! Til januar skal den første gang præsenteres for et dansk publikum.
”Forestil dig at synge en ballade om analudblokning, hvis der ikke er nogen, der griner. Det kan blive en lang sang. Tænk hvis det fungerer alle andre steder i verden og ikke gør det her. Men det tror jeg nu nok også, det gør,” siger Silas Holst.
”Jeg griner,” forsikrer instruktør Kasper Holten.
Silas Holst spiller rollen som stærkt troende mormon Price, der tager fra Salt Lake City til Uganda for at missionere og udbrede kendskabet til mormonernes hellige skrift.
”Jeg så den på Broadway i 2013 og havde fået billetterne i gave. Jeg anede faktisk ikke, hvad jeg skulle ind til. Den første halve time tænkte jeg: “nej det gør I ikke, det må man ikke, det kan man ikke”. Men så overgav jeg mig til præmissen og fik kramper i maven af grin. Da jeg kiggede mig omkring kunne jeg se, at alle i salen havde det på samme måde. Det var en vidunderlig følelse af fællesskab på trods af farve og alder og alt muligt andet. Det var skønt at sidde der og tænke: “Vi får alle sammen en tur med pisken uanset hvem og hvad, vi er”,” fortæller Silas Holst, der ud over at synge ballader om anale sager også står på scenen og råber “pik”.
”Det vil helt sikkert støde nogen, men det skal teater også. Jeg synes, at så længe man sørger for at kaste alle ned i samme gryde, kan man slippe af sted med det. Men det er en hårfin balance, fordi vi efterhånden lever i en tid, hvor der er meget, man ikke må. Hvis man ikke er bøsse, må man ikke bruge ordet bøsse, fordi det er nedsættende og så videre. Det skønne ved den her musical er, at den er så politisk ukorrekt. Lige nu prøver vi en masse ting af under prøverne for at se, hvor grænsen går.
Man skal gå langt over grænsen, men ikke så langt, at man ikke kan komme tilbage igen,” siger Silas Holst.
Skjult lidenskab
For instruktør Kasper Holten ligger kombinationen af komedie og musical en god bid vej fra den operascene, hvor han oftest slår sine folder, selv om han har sat flere musicals op – blandt andet Rent og My Fair Lady.
”Min skjulte lidenskab er at lave komedie – det er noget, jeg meget sjældent får lov til. Når man laver opera, er det mest hjerte rimer på smerte. Det er dejligt med store følelser, men der er noget meget fascinerende ved at lave komedie, og jeg kan godt selv lide genren,” fortæller Kasper Holten og tilføjer, at det er “noget med den fine-tuning af komikmekanikken, der er dragende.
”Det er meget skrøbeligt lige som at lave en souffle. Det er Den Store Bagedyst om igen. De bedste desserter ser lette, indbydende og luftige ud, men det er enormt svært at få dem til at blive sådan. Det sjove ved komedie er, at det kræver vildt meget håndværk, selvtillid, tankearbejde og pli,” fortæller instruktøren, der karakteriserer humoren i stykket som meget stram og disciplineret.
”Det, jeg allerbedst kan lide ved The Book of Mormon, er, at det er skrevet meget præcist. Det er ordknapt og uden en masse væverier. Det er som om, de har kogt det helt ind til det, der er sjovt. Og så rammer de en meget crispy contemporary tone i teksten – det er meget moderne i detoneringen af vittighederne. Det har været en af de store udfordringer for oversætteren Kenneth Thordal og mig at få den samme sprødhed og præcision ind i den danske oversættelse,” fortæller Kasper Holten, der kalder komikken for en slags lynafleder.
”Mens de store tragedier strammer op i vores følelsesliv og får vores empati til at være mere present, får komikken os til at sænke skuldrene og slappe af, når vi griner – især, hvis man også kommer til at grine af sig selv og sine egne fordomme og forventninger. Humor er et fantastisk redskab til at komme ned på jorden og se det hele lidt fra siden. Når det lykkes er det meget livsbekræftende,” siger Kasper Holten.
Mere selvkritik end religionskritik
Selv om musicalen kredser om religion, oplever Kasper Holten ikke ærindet er at kritisere religion. ”Ærindet er at kritisere folk, der tager sig selv meget højtideligt og folk, der sætter regler for andre mennesker.
Det kan til dels være religioner, der har dogmer og fortæller, hvordan man burde opføre sig og være, men det handler også om forældre og børn. Vi møder to unge mennesker, der rejser ud i verden fulde af regler og forventninger, de er blevet indpodet med af deres fædre. De er blevet opdraget til, at man skal være på en bestemt måde for at være succesrige. Og så viser det sig at være omvendt,” siger Kasper Holten, der tror skaberne af musicalen har brugt religion som et omdrejningspunkt, fordi det var et sted, hvor de kunne finde nogle groteske regler.
”De har brugt mormoners religion som et afsæt for at finde noget meget specifikt at gøre grin med. Humor er nødt til at være specifikt. Men i virkeligheden ender det med at være en hyldest til tro, til det at have en personlig tro og gennem tro også at kunne forandre verden,” siger Kasper Holten, der oplever at religion i dag er mere allestedsnærværende i den offentlige debat, end da musicalen blev skrevet i 00’erne.
”Jeg har mødt folk, der har spurgt mig, om det så ikke burde være et islamkritisk stykke. Men det er slet ikke det, stykket handler om. Andre siger, det er forkert at lave et stykke, der gør grin med religion, for så er det implicit islamkritisk. For mig bliver det et vidnesbyrd om, at alting i verden skal handle om flygtninge og islam,” siger Kasper Holten, der i langt højere grad synes, stykket handler om, hvor højtideligt, vi tager os selv.
”Jeg synes ikke stykket handler om religionskritik, men ganske enkelt om, hvad der sker, når mennesker tager sig selv for højtideligt. Og det er noget, vi har brug for at tale om,” siger instruktøren. ”The Book of Mormon har fået mig til at tænke over den sure gamle mand i mig selv, der skriver på Twitter om det i stedet for at gå hjem og sige det til min kone, hvis jeg fx har haft en dårlig kundeoplevelse. Det kan godt blive til et hav af galde, hvor vi alle sammen er sure gamle mænd i det offentlige rum.”
For Silas Holst er temaet det samme.
”Der er i den grad en mangel på tolerance i dag. Det slår The Book of Mormon et slag for gennem humor. Det, forestillingen kan, er netop at sætte det op så voldsomt og grinagtigt og ude af proportioner, at man tænker “nå ja“. Og så har det en ret fin morale om at skabe et sted med plads til alle og plads til forskellighed. Det var den følelse, jeg selv forlod teateret med, da jeg så musicalen første gang, og det er den følelse, jeg gerne vil give folk”.
