Om få dage er der premiere på Disneys musical Tarzan. Fredericia Teater har for længst lagt sig i front som det førende danske musicalteater, der tør tage livtag med de originale forestillinger, så de får et moderne format. Læs her, hvad der er gjort for at forfine forestillingen, når teaterchef Søren Møller går i detaljer med konceptet.
Fredericia Teater har gennem årene fået mere og mere frie tøjler til at fortolke Disneys klassikere på scenen – og man forstår. For teaterchef Søren Møller har for længst bevist sit særlige talent for at twiste tegneserie-konceptet til scenen med liv og substans så ikke en følelse står uberørt tilbage. Tænk bare på den digitale rutschetur gennem Notre Dames mange etager og buede hvælvinger i Klokkeren fra Notre Dame (2017) eller kæmpetalentet Diluckshan Jeyaratnams sublime stemme i fortolkningen af Moses i musicalen Prinsens af Egypten (2017).
Nu er det tegnefilmen Tarzan (1999) som får en tur gennem musicalmøllen. Forestillingen havde urpremiere på Broadway i 2006 og er siden spillet i mere end 20 lande.
Vi spurgte teaterchef Søren Møller, hvad der gør Tarzan spændende i dag og hvad det særlige er, som publikum kan forvente sig i Fredericia-versionen?
Hvad kan Tarzan fortælle os i dag?
”Det vigtigste er familierelationen, og spørgsmålet om, hvordan vi er knyttet sammen på kryds og tværs som familie. Så vores fokus er at spørge ind til: Hvem er vi sammen og som familie? Tarzan er en mand i konflikt med sig selv og sit familiære ophav. I udgangspunktet hører Tarzan til i junglen, det er her han er vokset op, men da han møder sin menneskelige slægt trækkes han mod egne artsfæller. Han hører til i begge verdener og drivet i forestillingen er den konflikt og de eksistentielle overvejelser, der opstår i forlængelse af splittelsen mellem de to familier.”
Hvad kan publikum glæder sig til hos jer, og hvad har udfordringen været?
”Det er den vildeste tekniske produktion, vi hidtil har lavet, og der er så meget akrobatik og timing, som skal spille perfekt sammen for at forestillingen lykkes. Den helt store udfordring har derfor været ikke at miste fokus fra historien og fortabe sig i teknik. Men jeg har set den så mange gange i udlandet og ved, hvor faldgruberne er, så det tror jeg, vi får navigeret uden om.”
Hvordan adskiller jeres opsætning sig fra originalen?
”Vores scenedesign er mere rundet, organisk og asymmetrisk i forhold originalen. Vi har arbejdet med at hele rummet skal give publikum en oplevelse af, at de sidder midt i junglen, og derfor har vi arbejdet med at nedbryde de former som kan virke menneskeskabte – altså dem med kanter. Derudover har vi arbejdet med, at den digitale flade skal fremstå som en integreret del af universet. Vi har en 24 millioner pixels kæmpe-skærm med LED-pærer, som vi har lagt bag et net af lianer, så den ikke stikker ud af landskabet, men derimod er en del af universet og kan skabe et forsvindingspunkt, som kan synes uendeligt.
Vi har også moderniseret sproget og trukket de percussive elementer frem i musikken. Phil Collins er en gudsbenådet popsmed, og en fantastisk trommeslager, så percussionen får stor plads i hans musik, og det trækker vi frem i lydbilledet, så musikken får mere rytmisk kant. Der er sket en del på lydfronten de sidste årtier og det udnytter vi maksimalt. Lyden kan udvide fortællingen og universet, og modsat originalen så er leoparden, som slår Tarzans forældre ihjel, kun en lyd hos os. I originalen blev den personificeret af en danser, men vi mener, den bliver mere effektfuld ved kun at optræde som en lyd, der kan bevæge sig rundt i hele rummet i kraft af vores topmoderne surround-lydsystem.”
Hvordan fortællingen om Tarzan og hans konflikter om at finde det sted, man hører til, forløses, er der mulighed for at få selvsyn med fra på fredag d. 5. oktober, hvor der er Danmarkspremiere på musicalen Tarzan på Fredericia Teater.
