”Rent Helvede” i et gammelt cirkustelt – kom med bagom musicalen ‘Djævelens lærling’

<strong>”Rent Helvede” i et gammelt cirkustelt</strong> – kom med bagom musicalen ‘Djævelens lærling’

Djævelens lærling, 2018. Foto: Martin Mydtskov Rønne, Huset Mydtskov.

Rie Hammer:

Rie Hammer er chefredaktør af ISCENE.dk og tidligere ansvarshavende redaktør på teatermagasinet Teater1.

Billedserie

Djævelens lærling
1. nov - 25. nov 2018
Refshaleøen

Billedserie

Djævelens lærling
1. nov - 25. nov 2018
Refshaleøen

Hvordan forvandler man et gammelt cirkustelt til dét ulmende Helvedes-univers, hvor musicalen Djævelens lærling skal foregå? Det er heller ikke helt enkelt, hvis man skal tro scenograf Eilev Skinnarmo, der her løfter lidt af sløret for, hvordan forvandlingen fra bog til scene er foregået, mens forfatter bag bogen, Kenneth Bøgh Andersen giver et sjældent indblik i, hvad ondskab kan gøre af gode gerninger.

Det handler om ondskab, for Djævelens lærling er med forfatteren Kenneth Bøgh Andersens egne ord ”Et projekt der vil se ondskaben fra en anden og mere positiv vinkel. Så her er en verden hvor ingen er absolut onde hele tiden – ikke engang Djævelen – og ingen er absolut gode hele tiden – ikke engang Gud. Og da slet ikke vi menneske. Vi kan allesammen komme til at gøre ting, vi fortryder bagefter (eller endnu værre – ikke fortryder). Det er et menneskeligt livsvilkår, og vi rummer mange følelser – også de mørke.”

Djævelens lærling
Djævelens lærling, 2018. Foto: Martin Mydtskov Rønne, Huset Mydtskov.

Kenneth Bøgh Andersen, står bag bogen Djævelens lærling som er første bind i fantasy-serien Den store djævlekrig. Fortællingen, som musicalen følger tæt, handler om teenageren Filip der dræbes i en bilulykke og ender i Helvede. Drengen er påtænkt til at være Djævelens aftager – problemet er bare at den hjertegode Filip er det forkerte offer, så Lucifer må i gang med at bearbejde de mørke sider af Filip, der til gengæld oplever nye sider af sig selv og aner en verden med mere ondskab og giftige komplot end selv Djævelen er klar over eksistere.
Spørgsmålet er hvordan man gør en god dreng ond, og hvad vi skal lære af denne ondskab?

Instruktør Peter Langdal, forfatter Kenneth Bøgh Andersen og skuespiller Oscar Dietz.

Kenneth Bøgh Andersen er ikke i tvivl om at ondskab har en ligeså stor berettigelsen som godhed, ”for uden begge sider er vi ikke hele mennesker”, siger han selv og fortæller:

”Filip er en god dreng, som i starten ikke i stand til at gøre alt det onde som Lucifer forlanger af ham. Men Djævelen lurer hurtigt at vejen til Filips mørke sider er gennem kærlighed. For med kærlighed kommer de store følelser i spil, følelser der også rummer mørke sider i form af jalousi, der kan blive til vrede, som kan blive til had, der kan blive til ondskab. Filip føler en kæmpe frihed, han aldrig, har oplevet før, da han pludselig kommer i kontakt med sit onde jeg. Men han kender ikke sig selv, og kan dermed heller ikke styre ondskaben, da den først begynder at vokse i ham. Det bliver en indre kamp om at få kontrol over de mørke sider, hvilket er nødvendigt for at han kan komme ud på den anden side. Så min pointe er ikke, at det er godt at være ond. Men man kan jo også få for meget af det gode, som man siger, og begge følelser må være i balance for at man kan fungere som et helstøbt menneske. Dog skal det indskydes, at selv om det lyder som meget tunge emner, så er de formidlet fra en humoristisk synsvinkel. Det er grundlæggende et morsomt Helvedesunivers, Filip kommer til, hvor der også er plads til venskaber, kærlighed og familieliv og – for Filip – en følelse af at høre hjemme et sted.”

Djævelens lærling
Djævelens lærling, 2018. Foto: Martin Mydtskov Rønne, Huset Mydtskov.

Kenneth Bøgh Andersen har ikke haft så meget med selve forestillinger at gøre, for om han selv pointerer: ”Jeg har – efter eget ønske – ikke været så involveret i processen. Jeg ved meget lidt om teaterkunst og musical, men jeg ved til gengæld, at historien er i virkelig gode hænder, så det er jeg fuldkommen tryg ved.” Og en af de gode hænder er scenograf Eilev Skinnarmo som har skabt Helvedes univers med alt hvad det så indebærer – og hvad er det?

Eilev Skinnarmo fortæller:
” Det som, er vigtig er at jeg viser et rum der sætter fantasien i gang hos publikum. Scenografi, er for mig ret uinteressant i sig selv – det er samspillet mellem sangere, skuespillere, koreografi, lyd, lys, som skaber helheden og gør universet interessant. Store dele af forestillingen foregår jo i Helvede, så først måtte vi finde ud af hvad Helvede egentlig er og betyder for fortællingen og hovedpersonen.
Filip har mistet sin far og bliver mobbet i skolen, så da han havner i Helvede og møder Djævelen får han dels en ny faderfigur, dels nogle nye venner, som tilsammen får ham til at opleve at Helvede er langt mere spændende og farverigt end hans liv var i virkeligheden. Pludseligt behøver han ikke at være den gode dreng han hele tiden har været, hvilket er en kæmpe forløsning for ham, og sætter gang i en masse nye tanker, så måske er Helvede slet ikke så slemt et sted at være alligevel!”

Eilev Skinnarmo. Foto: Micke Sandström

En ting er tankerne bag, men de store udfordringer kommer som ofte først nå de mange visioner skal forankres i en konkret scenografi, så hvilke udfordringer førte det med sig? Skinnarmo fortæller:
”Helt konkret fik jeg ret tidligt besked på, at Djævelens lærling var en turnéscenografi og den skulle passe ind i et cirkustelt på Refshaleøen, så de ting måtte jeg have med i udviklingen af det visuelle univers.

Det at stå i et cirkustelt giver en helt anden fornemmelse end at være inde i en sal. Der er savsmuld på jorden, og har sit helt eget liv, som er meget mere i kontakt med omgivelser som vind regn og temperatur udenfor.
Det er også en scenografisk ramme som vækker erindringer. Jeg ser nærmest syner hver dag jeg går ind i teltet, og spejder efter elefanterne og løverne og alle de sjove klovne, som jeg ved har optrådt her før.
Men også en scenografi med tekniske udfordring, bl.a. er fundamentet jo en græsplæne som er ujævn, teltet buer i forskellige retninger i loftet, og der er ingen ophæng i loftet til lyset. Vi har trapper og rekvisitter på hjul som skal flyttes rundt og er skabt i flere moduler. Det er derfor en scenografi hvor jeg har tegnet alt ind i, lys, lyd, teknik, musikere, flyvninger – det hele skal indgå for at passe ind.”

Skitse til scenografien. Illustration Eilev Skinnarmo

Helt hvordan universet får form kan ses på Refshaleøen når Djævelens lærling, har premiere d. 1. nov.

Djævelens lærling
Djævelens lærling, 2018. Foto: Martin Mydtskov Rønne, Huset Mydtskov.

To korte til forfatter Kenneth Bøgh Andersen:
Hvilken forvandling er du mest spændt på at opleve?
”Om det lykkedes at få Filip til at flyve, når hans vinger er vokset ud. Det håber jeg.”

Hvad har du kæmpet mest for kom med i forhold fra bog til scene?
”Det har selvfølgelig været vigtigt for mig, at historien ikke pludselig bliver til en helt anden end den i bogen, men det gør den heller ikke. Den kommer til at følge bogen ret præcist.”

Læs mere om musicalen på: djaevelenslaerling.dk

Læs mere om Kenneth Bøgh Andersens forfatterskab på: www.kennethboeghandersen.dk

Del artiklen

'”Rent Helvede” i et gammelt cirkustelt – kom med bagom musicalen 'Djævelens lærling''

Facebook