Hører du til typen, der skriver en fem meter lang ønskeseddel, fordi det ligeså meget handler om forventningerne og alt det, der er at vælge imellem? Eller er du mere kontroltypen, der med et fast blik ryster op med max. tre ønsker? For så er du sikker på at få dem, som den ene af personerne i Til dig fra mig siger.
Selv som voksen sidder man på den smalle bænk på Det Lille Teater og rødmer en anelse. For der er vist egenskaber, der ikke ændrer sig radikalt, uanset hvor gammel man bliver. Det gælder ikke mindst den egenskab, der står særlig centralt i Lærke Sanderhoffs juleforestilling: At modtage noget, man ikke har ønsket sig og faktisk slet ikke ved, om man vil have. Men som bagefter tit viser sig, virkelig at være lige dét man ønskede sig. Helt uden at vide det. Måske især fordi den egentlige gave er at være blevet set. Og forstået af en anden.
Til dig fra mig på Det Lille Teater 2018. Foto: Natascha Thiara Rydvald
I Julie Forchhammers enkle, næsten sterile rørscenografi trylles julestemningen langsomt, men uomtvisteligt, frem af Filippa Suenson og Folmer Kristensen. Med grønne blingbling-guirlander der modtages med et begejstret “Nu’ det rigtig jul!” fra en lille dreng i salen. Ligesom det giver megen kriblen i de små kroppe på bænkene, når gaverne vælter ud af rørene.
Lærke Sanderhoffs tekst er en enkel, men sødt poetisk ordleg om især gaver, om at give og modtage. Hvor de voksne vil genkende flere af de – nå ja, lad os være ærlige: hule klicheer, vi har det med at strø rundt om os med især i julen. Mest for vores egen skyld, for at dæmpe forventningspresset og tage toppen af julestressen. Som det med, at det ikke kun handler om at få, men ligeså meget om at give.
Til dig fra mig på Det Lille Teater 2018. Foto: Natascha Thiara Rydvald
Der bliver både modtaget og givet gaver, pakket ind og pakket ud, inden den lille, dejligt stramt skårne forestilling slutter med en gimmick, der fremkalder overraskede udbrud fra de små, konstant godt underholdt og medlevende tilskuere. De forstår budskabet og glæder sig på de medvirkendes vegne over alt, hvad der dukker op og det, der bliver talt om.
Måske skal hverken forældre eller bedsteforældre håbe på, at det betyder, de juleaften er i zen og husker, at en god gave sagtens kan være en, man ikke vidste, man ønskede sig. Men lige denne søndag eftermiddag går det hele lige ind.
