Hvordan får man flere børn til at efterspørge teateroplevelsen? Og hvordan planlægger man publikumsudvikling og kommunikative tiltag, så de også taler i børnehøjde og ikke kun til de voksne. Det undersøger Kenneth Gall fra Teater Hund & CO., Clarissa Meister-Petersen stifter af Filiorum og Ditte Felding fra Teaterhuset Filuren i Applaus-projektet ”Den Dobbelte Kommunikation.”
Dansk børneteater er i kunstnerisk topklasse og bliver ofte benyttet af skoler og institutioner. Men hvordan får man egentlig børnene til at søge oplevelsen selv og måske ligefrem bede deres forældre om at komme en tur ind i teatersalens mørke?
I projektet ”Den Dobbelte Kommunikation” ønsker de tre samarbejdspartnere Teater Hund & CO., Clarissa Meister-Petersen og Teaterhuset Filuren at undersøge, om en teatertur kan blive til ”top off mind” hos nutidens børn, så de efterspørger det på samme niveau som en tur i biografen eller i svømmehallen, forklarer Kenneth Gall, administrativ leder på Teater Hund & CO.
”Når vi kigger ud i landskabet, så har vi meget på fornemmelsen, at det der med at gå i teatret med familien, det sker næsten altid på de voksnes initiativ, og det handler nok i bund og grund også om den måde, vi kommunikerer på. Så hvordan kan vi arbejde med publikumsudvikling, og hvordan kan vi tilrettelægge vores kommunikation, så børn og unge vil vælge teatret? De spørgsmål vil vi gerne tættere på i projektet”, fortæller han.
Projektet ”Den Dobbelte Kommunikation” falder i tre faser, og først undersøger teatrene, hvordan andre brancher kommunikerer med og til børn og unge. Herefter vil teatrene overveje og diskutere, hvordan de selv kan bruge de erfaringer, og afslutningsvis er de i samarbejde med en digital spiludvikler samt udvalgte biblioteker om at prøve forskellige tiltag af.
Hvad gør andre?
Når man kigger på kommunikationen hos de danske børneteatre, så kan man måske godt forstå, at børn og unge ikke nødvendigvis lige tænker på teater, når de slår øjnene op om morgenen. Plakater, brochure, bannere eller måske en ballon med logo er blandt nogle af de tiltag, der ofte bliver tyet til. Sammenligner man med andre kommercielle spillere ser verden dog væsentligt anderledes ud. Er børn og unge interesserede i mode, kan de downloade en app, hvor de kan lære alt om catwalk eller nye modetips, mens det danske firma LEGO har opbygget et helt film, lege- og spilunivers op omkring deres originale produkt.
”Det er interessant for os at se på, om der i de digitale universer findes måder at kommunikere mere i øjenhøjde med børn og unge på,” forklarer Clarissa Meister-Petersen. Mange danske og udenlandske feriedestinationer tilbyder film og apps, der forlænger oplevelsen, og hvor stedets maskotter går igen, mens danske Jesperhus Feriepark er lykkedes med at skabe en utrolig populær YouTube-kanal for målgruppen.
Èn af de bedste på markedet til at kommunikere i øjenhøjde med børn, og som projektet også samarbejder med, må være DRs Ramasjang. Her har de et helt univers af kendte værter, der fungerer på både flow-tv, i den digitale verden, som analoge bøger, spil, tegnehæfter, tøj og med adskillige liveoptrædener i hele landet.
”Vi er meget inspireret af den måde DR kommunikerer med børnene på, fordi de er så gode til at tale direkte til børn… og ikke til deres voksne. Samtidig foregår det på en lødig måde, som vi gerne vil lægge os op af. Vores succeskriterium er ikke at finde en gylden vej, hvor vi ender med at tale til børn på legetøjsindustriens måde, lægge tv-reklamer ind og skabe et kunstigt behov,” understreger Kenneth Gall.
Endelig kan det synes svært at kopiere de nævnte modeller direkte, fordi alle eksempler kommunikerer et produkt eller nogle figurer, der er relativt konstante. Børneteatret virker på den måde som en svær og diffus størrelse at skulle kommunikere bredt, og det handler da også om at finde teatrenes egne veje i håndteringen af kommunikationen, understreger Ditte Felding, leder af Teaterhuset Filuren.
Men måske skal man spørge børnene til råds.
Når børn bestemmer
”Hos DR Ultra har de ungeredaktører, mens Nationalmuseet, som vi også samarbejder med, har familier med i et familiepanel på 100 personer. Det er inspirerende for os at høre om, at de faktisk ikke beslutter noget som helst uden at have spurgt deres målgruppe først,” forklarer Kenneth Gall.
Han understreger, at det ikke skal forstås sådan, at børn og unge skal have indflydelse på det kunstneriske indhold, men de skal spørges til råds om alle aktiviteter udenom, for det samlede univers omkring forestillingerne skal gerne justeres.
Hos Teaterhuset Filuren har de allerede indkaldt til et børnepanel, som skal inddrages i arbejdet hele resten af året, forklarer Ditte Felding:
”Vi håber, at de kan hjælpe os med at udvikle nogle spændende formater hen over året, og så håber vi faktisk også, at de kommer med noget endnu federe, end det vi selv kan finde på,” forklarer hun.
Ændringer på vej internt
Projektet ”Den Dobbelte Kommunikation” har fået bevilliget 275.000 kroner i Applaus-midler, og der er derfor mest tale om et undersøgelsesprojekt, der prøver nogle enkelte ting af i sidste fase. Er der herefter grobund for yderligere, vil teatrene overveje, om de skal gå videre med et nyt projekt, som de skal søge støtte til igen.
Vilde udfordringer og spændende muligheder er der nok af, synes de tre samarbejdspartnere at mene.
Og så handler det også om internt at tænke sine teaterforestillinger på en ny måde, og ikke blot blindt tro, at en digital app kan redde det hele, påpeger Kenneth Gall:
”Det kræver også en forandring internt i vores organisationer. Hvordan forbedrer og forlænger vi oplevelsen af at gå i teatret for børnene. Hvordan arbejder vi med hele universet, og lader universet træde ud af forestillingen. Det kan igen være hårdt, hvis man arbejder med turnerende forestillinger, så der er mange overvejelser i spil,” forklarer han.
For at det skal kunne lade sig gøre, skal kommunikationen dog med fra starten af, understreger Clarissa Meister-Petersen. For det dur ikke, at man først begynder at tænke på formidling, når forestillingen er færdigproduceret.
”Projektets største udfordring er måske bare at følge med. Vi skal tale med folk, som ved en masse om emnet, og vi skal lytte til børnene. Og så skal vi rykke på de nye idéer. Vi vil jo egentlig gerne væltes af pinden,” afslutter Ditte Felding.
Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Publikumsudviklingsprojektet
Applaus
