Populært lige nu

Den underfundige sønderjyske humor skal stadig mærkes i Sønderborg Sommer Revy Show

I dag overtager Jeff og Kim Ace Schjerlund officielt ledelsen af Sønderborg Sommer Revy Show. Jeff Ace Schjerlund fortæller derfor her i ISCENEs serie...

Ny undersøgelse dokumenterer, at teateroplevelser fremmer trivsel blandt børn og unge 

Børn og unge kan få bedre trivsel gennem teateroplevelser. Det dokumenteres i en ny undersøgelse, som Teatercentrum og Sjællands Teater har lavet i samarbejde...
Annonce

28 teatre og organisationer går sammen om at videreføre Årets Reumert!

Når dansk scenekunst i år fejres med prisuddelingen Årets Reumert 2020 bliver det med en storslået fest på Østre Gasværk Teater d. 7. juni, hvor branchen står sammen og viderefører Årets Reumert. 

Annonce

Årets Reumert er scenekunstens svar på filmprisen Bodil. Prisuddelingen fejrer og belønner kunstnere og forestillinger fra årets vidtfavnende udbud af nyskabende og fremragende scenekunst fra alle genre og af højeste kvalitet. I år er 28 teatre og organisationer gået sammen om at sikre det økonomiske fundament for at videreføre Årets Reumert med en prisuddeling i 2020.

Årets Reumert blev indstiftet af Bikubenfonden i 1998, der uddelte priserne årligt frem til 2018. 

Da Bikubenfonden trak sig fra Året Reumert, gik CPH STAGE, ISCENE.dk, HAVE Kommunikation, Reumert-juryen og Dansk Teater sammen om at videreføre prisen i samarbejde med teaterbranchen, indtil der kunne findes mere permanent støtte til videreførelsen af scenekunstens fineste pris. Dette er endnu ikke sket, men frivillige kræfter samt medfinansiering og stor opbakning fra branchen har gjort det muligt at hylde scenekunsten igen i 2020. 

Billedkunstner John Kørner og glaspuster Peter Kuchinke, står igen i bag udførelsen af Årets Reumert-statuetterne. 

Annonce

Prisuddelingen markerer sig samtidig som afslutningen på teaterfestivalen CPH STAGE og for festivalleder Morten Krogh er det fuldstændig afgørende, at der findes en årlig fagfunderet pris for scenekunst, som han siger: 

”Årets Reumert fremhæver de vigtigste og største kunstneriske præstationer inden for scenekunsten. Prisen hædrer kunstnere og kunstneriske nybrud og resultater, men er også med til at skabe opmærksomhed om scenekunsten hos et bredere publikum. Som stor national scenekunstpris styrker Årets Reumert en fælles national referenceramme om scenekunsten og de mange væsentlige danske scenekunstnere. Prisuddelingen fremhæver ikke bare den store kvalitet og originalitet, der findes i dansk scenekunst, men er også med til at give publikum sikre pejlemærker og understrege kunstformens relevans.” 

Om vurderingen og priserne

Prisuddelingen bygger videre på det faglige fundament, som Bikubenfonden satte i verden, hvor en jury af fagfolk og kritikere rejser rundt i landet og ser et størst muligt udsnit af årets produktioner indenfor alle genrer. Reumert-juryen 2020 består af 12 personer, der er bosat i hele landet. 

Køb billet til prisuddeling og fest

Uddelingen af Årets Reumert 2020 bliver på Østre Gasværk Teater søndag d. 7. juni kl 19.00.

Prisuddelingen er også afslutningen på teaterfestivalen CPH STAGE 2020 og publikum inviteres derfor med til Årets Reumert prisuddeling og en stor fælles afslutningsfest.  

Billetter kan købes på www.cphstage.dk  

Nomineringerne offentliggøres den 4. maj om eftermiddagen

Den 4. maj om eftermiddagen sætter Reumert-juryen sig sammen for 22. gang for at nominere de bedste præstationer fra den forgangne sæson. Offentliggørelsen kan følges via iscene.dk og ISCENE.dks facebookside.

Årets Reumert arrangeres af CPH STAGE, ISCENE.dk, Reumert-juryen, Have Kommunikation og Dansk Teater. Uddelingen støttes af teatre og organisationer fra scenekunstområdet.

Følgende 28 teatre og forbund har bidraget økonomisk til Året Reumert 2020: 

Teatre: 

Det Lille Teater/Marionetteatret
Mungo Park Kolding (pr. 1. maj TeaterTID)
BaggårdTeatret
Limfjordsteatret
Nørregaards Teater
Aarhus Teater
Teatret Møllen
Aaben dans
Teater GROB
Den Jyske Opera
Sort/Hvid
Betty Nansen Teatret
Tivoli
Teater V
Odense Teater
Vendsyssel Teater
Randers Egnsteater
Mungo Park 
Teater Hund & Co.
Odin Teatret
Det Kongelige Teater
Team Teatret
Østerbro Teater

Forbund og Organisationer:

Dansk Skuespillerforbund
Danske Dramatikere
Teknisk Landsforbund
Danske Scenografer
Udviklingsplatformen for Scenekunst

Juryens medlemmer i 2020: 

Lene Kryger (kulturjournalist og anmelder, Fyens Stiftstidende)
Tore Leifer (kulturjournalist og programvært, Kulturen på P1)
Janicke Branth (Dramaturg, cand. phil.)
Me Lund (kulturjournalist)
Monna Dithmer (anmelder, Politiken)
Anne Middelboe Christensen (anmelder, Information)
Gregers Dirckinck-Holmfeld (anmelder, gregersdh.dk) 
Ida Krøgholt (lektor, Institut for Kommunikation og Kultur – Dramaturgi i Aarhus)
Charlotte Mors (daglig leder Performing Arts Platform) 
Jakob Steen Olsen (Teaterredaktør og kulturjournalist, Berlingske)
Lene Grønborg Poulsen (anmelder, kulturjournalist, Radio4)
Rie Hammer (chefredaktør ISCENE.dk)

Seneste

★★★★★☆ POW POW POW – en nådesløs fuldtræffer fra et marginaliseret helvede

Christina Hagens pistoldigte POW POW POW skyder med ord-projektiler...

★★★★☆☆ OR – charmerende rap Shakespeare-pastiche

Det lille Københavns Shakespeare Kompagni formår med små midler...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Annonce

★★★★★☆ POW POW POW – en nådesløs fuldtræffer fra et marginaliseret helvede

Christina Hagens pistoldigte POW POW POW skyder med ord-projektiler af stærkeste kaliber på Revolverscenen på Teater Republique. Skuespiller Ida Cæcilie Rasmussen spiller svidende nådesløst...

★★★★☆☆ OR – charmerende rap Shakespeare-pastiche

Det lille Københavns Shakespeare Kompagni formår med små midler at give traditionen moderne kant i deres sprudlende udgave af intrigekomedien OR, der med afsæt...