Han har netop corona-aflyst et udsolgt one-man-show, er blevet gift med sin store kærlighed, planlagde og aflyste sin egen begravelse og vil være trommeslager i et big band i sit næste liv. Når coronaepidemien er under kontrol, vil Tommy Kenter fejre sin runde fødselsdag på en tømmerflåde og spille Molieres ‘Tartuffe’.
Der er som altid gadedrengs-spilopper i de lidt tunge øjne, og hvis man kan sige om en skuespiller, at han ligner sig selv, så er det det Tommy Kenter gør, som han sidder der i sin stue med lidt for stor habitjakke, hvid halvkrøllet skjorte, pjusket hår og et blank flygel i baggrunden.
En erfaren herre i sin bedste alder.
“Min erfaring kan jeg ikke bruge til en skid. Det går så hurtigt. Den eneste erfaring, jeg virkelig gør nytte af er, at jeg har øvet mig i at forberede mig. Det har jeg fundet ud af i løbet af årene, hvordan man gør. Jeg er ikke method-actor. Jeg lærer teksten, og bruger min fantasi. En stor hemmelighed er at blive god til teksten.”
På trods af den bombastiske udmelding falder ordene stille og med en rolig, småhæs stemme, der har fulgt hans roller på film, teater og tv i årtier.
For få uger siden var det mælkemanden Tevye i Spillemand på en tagryg, der blev inkarneret med Tommy Kenters krop og lyd. Det var i Det Ny Teaters opsætning.
“Den rolle var en af de største oplevelser i min karriere. Den gav et kæmpe kunstnerisk kick. Jeg kan dog mærke, at det nok er en af de sidste gange, jeg har de kæmpestore roller, der bærer hele stykker. Både fordi der er færre roller til mig i min alder, og fordi det er et kæmpe arbejde,” siger han med et skævt smil.
Stykket blev omtalt som hans afskedsforestilling, men det er ikke helt rigtigt. Han bliver ved med at arbejde, så længe han kan, og hvis det ikke var for corona-virussen, der har lagt landet øde de seneste uger, ville han i disse dage stå hver aften med et udsolgt one-man show i kælderen på Det Ny Teater.
Det er nu udsat på ubestemt tid.
“Vi skulle have haft premiere den 15. marts, og vi øvede på livet løs. Så kom corona og lukkede det ned, og jeg kan faktisk ikke overskue at sætte en ny dato lige nu. Til gengæld er det planlagt at genopsætte Spillemand på en tagryg i januar 2021,” siger han fortrøstningsfuld.
Teatret er i centrum
Når Tommy Kenter snakker, er det tydeligt at hjertet banker for den levende teaterscene. Mens han gentagne gange nusser en hårtot ved venstre øre med højre pege- og tommelfinger, fortæller han anekdoter om kollegaer, roller, stykker, scenografer og om en trang til at ‘råbe folk ned i hovedet’.
Noget han har gjort i mere end 40 år.
“Jeg tvivler på, at jeg kunne være blevet andet end skuespiller. Før teaterskolen havde jeg mange forskellige jobs, og man bliver altså kun skuespiller, hvis man ikke kan blive andet,” siger han og fortsætter: “Meeeeeen i mit næste liv vil jeg være trommeslager i et big band! Kunne det ikke være fedt at styre sådan et?,” spørger han retorisk med et smil.
I den store, gamle lejlighed i København K hænger teaterplakater og fotos fra en lang karriere.
De lidt ældre kender ham fra underholdningsprogrammet Dansk Naturgas og folkekomedier som Familien Gyldenkål fra 70erne. Dem under 50 år husker ham som Fætter Sigurd Kæphøj fra børneprogrammet Ude på noget med Palle, Polle og Ruth, der kørte bus og kunne komme hen hvor de ville ved hjælp af et magisk kamera. Andre kender ham måske fra film som Fuksvansen og Lad isbjørnene danse. Begge roller indbragte Robert-priser.
Og så er der de roller, som ingen andre kan spille nemlig hans egne karakterer, der stadig i dag dukker op i hans egne Kentex-shows.
“Mine egne figurer er ofte hårdt optrukne karikaturer af forskellige sider af det mandlige væsen. For eksempel den generte og altid bedrøvede Alf Vælling og brallerrøven Rudi Kleutzner. Det er en type jeg gik og lavede sjov med allerede som ung. Det er arketypiske sider hos de fleste mænd, og derfor henvender jeg mig også til deres koner. Men de er alle lavet med kærlighed, og helt ærligt, så er de karakterer kommet til uden nogen form for dybere intellektuel refleksion.”
Gift og renset
Tommy Kenter er i dag gift med grafikeren Janne Hiort. Det blev han sidste år efter de to havde været kærester i tre år.
“Det er første gang jeg er blevet gift og dagen var helt fantastisk. Det er det største. Vi havde lavet vores egen ceremoni, og min datter viede os i det smukke rum under Det Ny Teater. Musikken var med Beach Boys og Procol Harem.”
Med vielselsen fulgte også en renselsesproces. Ikke i overført betydning, men derimod helt konkret.
“Vi flyttede sammen i år, og jeg solgte mit hus igennem 12 år, hvilket betød, at der skulle sorteres og smides ud fra et langt liv Og det er sgu hårdt, men også en stor tilfredsstillelse, når det er ovre.”
Molieres ‘Tartuffe’ mangler
Da Tommy Kenter kom ud af Statens Teaterskole i 1973 havde han ‘med sin ringe viden om teater’ tre mål i sin karrierer: 1) At spille Lenny i Mus og mænd; 2) At være stjerne i Cirkusrevyen; 3) At spille Den grønne Elevator.
De tre ambitioner er blevet opfyldt og to af dem for længst. Han spillede Lenny på Amagerscenen i 1980 og blev stjerne i Cirkusrevyen i 1979.
Den grønne elevator lod dog vente på sig, men ankom og åbnede dørene i Glassalen i Tivoli i 2014.
“Forestil dig at være på verdens største druktur med Bodil Jørgensen! Det var skide skægt!,” siger han om oplevelsen med klassikeren inden for morskabsteater, der fik gode anmeldelser.
Der er dog én komedie, som Tommy Kenter sukker efter at nå i sin karriere nu, hvor han ved mere end en nyudlært skuespiller: Hovedrollen i Molieres stykke om verdens største hykler Tartuffe.
“Min gode ven og læremester Morten Grunwald. der har betydet alverden for mig, har sagt til mig, at jeg ikke må gå i graven uden at have spillet Tartuffe,”. Han holder en pause og giver hårtotten et ekstra tvist: ”Så den mangler jeg. Den kan heldigvis spilles af en mand på min alder eller en på 50, så der er håb endnu.”
Akupunktur og aflyst begravelse
Når man spørger til svære tider i det lange liv, er der én krise der træder frem.
Omkring millennium havde Tommy Kenter fået celleforandringer på stemmebåndet, og gik uger uden at han vidste, om det var en regular dødsdom.
“Jeg planlagde min egen begravelse, og var sikker på, at jeg skulle dø. Heldigvis viste det sig, at celleforandringerne var godartede, men jeg skulle stadig opereres. Desværre blev den hårde hud på stemmen ved med at komme igen efter operationerne.”
I perioden lagde han et stort one-man-show ned, og satte sig for at gøre noget selv, så han begyndte at gå til akupunktur. Da lægerne for fjerde gang lagde ham i fuld narkose for at fjerne død hud fra stemmebåndet, vågnede han op uden, at de have skåret i ham.
“Det var væk. Og har aldrig været der siden. Lægen var lige så forundret som mig, men han ville hverken af- eller bekræfte, at akupunkturen havde gjort forskellen.
Læger – hvad enten de praktiserer moderne kirurgi eller kinesisk medicin – har tilsyneladende en plads i hjertet hos Tommy Kenter. Ihvertfald donerede han og Lise Baastrup i 2016 én million kroner til organisationen Læger uden grænser, da de sammen vandt millionen i programmet Hvem vil være millionær.
“Jeg beundrer dybt de mennesker, der rejser rundt for Læger uden grænser. Det synes jeg er helt fantastisk.”
Fest på tømmerflåde
Danmark er stadig lukket ned, når Tommy Kenter den 15. april fylder 70 år, så der ikke lagt store planer på selve dagen. Der er dog ikke tale om en aflysning, men blot en udsætning.
Faktisk er udsætning planlagt som en søsætning, for han har opdaget en Festtømmerflåde, der har kajplads på Gammel Strand. Han har allerede talt med gutterne, der ejer den.
“Den vil jeg gerne ud på og fejre min fødselsdag. Man får Gin & Tonic – de kalder det Gin & Taitonic!,” slutter Tommy Kenter med lige dele anerkendelse og misundelse over ikke selv at have fundet på ordspillet, der er Rudy Kleutzner værdigt.
