Det, vi ikke taler om – ny musical sætter fokus på en hverdag, hvor alt går for stærkt

Musicalen Efterlysning på Fredericia Musicalteater sætter ord og musik til det moderne menneskes hverdagsfrustration. Musicalperformerne Søren Torpegaard Lund, Johanne Milland og Diluckshan Jeyaratnam står på scenen og fortæller her om at møde sig selv i sangene og bruge af egne følelser for at forløse universet.

Musicalperformer Søren Torpegaard Lund har kastet sig ud i et projekt, han ikke har prøvet før. Efterlysning hedder musicalen, som er premiereaktuel på Fredericia Musicalteater. Det er en nykomponeret poetisk sangcyklus af musicalperformer Mille Lambert og musiker Kristoffer Nybye, der handler om at finde sig selv i en hverdag, hvor alt går for stærkt.

Det banale som bliver for meget

Efterlysning har været fire år undervejs, og Søren Torpegaard Lund har været med fra begyndelsen. Der er ingen dialog, men en masse musik og rammende hverdagspoesi og ”fordi dialogen er fuldstændig fjernet, møder publikum et helt andet fortællerunivers, end vi ellers ser på de danske musicalscener,” fortæller Søren Torpegaard Lund.

Han står på scenen sammen med Johanne Milland og Diluckshan Jeyaratnam. De er skiftende karakterer i et univers uden en lineær fortælling. Karakterne kender ikke nødvendigvis hinanden og ”hver sang er en afrundet historie, der bæres frem af musikkens stemning og teksternes poetiske hverdagsrealisme,” forklarer Søren Torpegaard Lund.

De mange små sangfortællinger, handler om hverdagsbegivenheder, som umiddelbart kan synes banale, men hurtigt bliver for meget og overtager kontrollen.

Der er fx manden med hold i nakken. ”Jeg har krampe i nakken”, lyder første strofe og det er ikke ment ironisk, men helt konkret. Manden har nakkesmerterne, mens han synger sig gennem brug af Panodil og kritisk selvransagelse. ”Hvis bare jeg havde beholdt mit hævesænkebord, gået 10.000 skridt om dagen, været en bedre kæreste…”. Siden ændrer teksten stil og får en mere eksistentiel bundklang: ”Hvis bare jeg følte, jeg levede, var elsket, var go’ nok – bare følte noget”. Hverdagens melankoli og smerte sitrer i de fleste af sangene, også selvom satiren og latteren står forrest.

Det, vi ikke taler om

Efterlysning er en form for fælles bevidsthed. Et universelt rum, hvor en række mennesker rammes af en hverdag, som bliver for voldsom. De forsøger at finde svar, men farer vild i livet, ofte fordi de ikke taler med hinanden om det. ”Vi prøver ikke at vise, hvordan folk skal tackle livet. Vi stiller spørgsmål, og skaber et rum for vores følelser og hvorfor vi ikke taler mere med hinanden om, hvordan vi har det,” lyder det fra Søren Torpegaard Lund.

Han blev selv overmandet af sine følelser undervejs i prøveforløbet, da han gik i gang med sangen Helt principielt. ”Den handler om altid at stille sig i midten, og hvorfor man skal stå til ansvar overfor dem, som har holdninger? Jeg er selv midterbarn, og er vokset op med at forstå alles synspunkter. Jeg syntes, det var ok, og blev vred, når andre afkrævede mig et svar. Jeg kan godt se nu, at det var fordi, jeg ikke vidste, hvad jeg skulle svare, så da jeg gik i gang med teksten, ramte sangen mig lige i maven,” fortæller Søren Torpegaard Lund.

Når hadet vokser sig for stort

Flere af sangene handler om, hvad der sker, og hvem vi bliver, når følelserne tager over.

I sangen Det du gør ved mig synger Søren Torpegaard Lund om de mennesker, han ikke kan holde ud. Der, hvor hadet vokser sig så stort, at det skader ens eget liv. Der, hvor det er helt ude af kontrol, men vi ikke kan slippe dem, som han synger: ”Du er det værste menneske på jorden, eller i alt fald her i Norden. Der er hungersnød, tsunami og krisen er på vej, og alligevel er alt, du snakker om, dig.”

”Vi er ikke gode til at sige de ting, vi tænker – i hvert fald ikke til hvem som helst. Vi lukker os om os selv som danskere. Det gør os ensomme og frustrerede, og kan få følelserne til at stikke helt af. Jeg kender selv til at gemme mine følelser og sårbarhed væk. Men det er en kæmpe styrke at kunne lade sig berøre af noget, man fortæller og ser. Følelser behøver ikke være så tabubelagte, hverken de pæne eller mindre pæne. De knytter os jo sammen som mennesker, og det er også noget af det, vi gerne vil fortælle med musicalen,” forklarer han.  

Ord kan reducere

Johanne Milland kan godt føle en form for klaustrofobi, når hun performer sangen Tre ord. En sang, som handler om, hvordan vi har brug for at beskrive os selv og definere hinanden med få ord, fx til en jobsamtale, et interview eller en relation. Beskrivelser, der definerer en person indenfor normen, spørgsmålet er så hvad normen er? 

“Jeg føler, at jeg formindsker min eksistens, når den skal beskrives med få ord. Jeg vil gerne bevare en tro på, at jeg er et menneske i konstant udvikling. Men jeg ved også, at dobbeltmoralen er stor. Jeg holder helt sikkert også selv mine relationer fast i de få ord, som jeg har defineret dem ved,” forklarer Johanne Milland.

Diluckshan Jeyaratnam kan også genkende meget af sig selv i musicalen. I sangen Mandag fortæller han om en mand, der prøver at berolige sin kæreste. Alting går for stærkt, og måske er de også ved at vokse fra hinanden. ”Man prøver at være den skulder, som partneren kan læne sig op ad. Men det slider og selvom man er på randen til at brænde ud, tør man ikke give slip,” forklarer Diluckshan Jeyaratnam.

Han er særlig glad for den måde, Efterlysning tager hverdagen og dens temaer tilbage til fortællingen. ”Der er brug for hverdagspoesien. Vi lever i en verden, hvor alting går rigtig stærkt. En verden, hvor vi er optaget af de store spørgsmål. Klima, krig og et politisk kaos. Jeg bliver selv fyldt de store spørgsmål og glemmer det, som foregår lige foran mig. Men vi skal være tilstede der, hvor vi er. Meget af det, som vi tager for givet, er med til at gøre os til dem, vi er,” reflekterer Diluckshan Jeyaratnam.

Fedt at synge på dansk

Efterlysning er skrevet af musicalperformer Mille Lambert og rytmisk musiker Kristoffer Nybye. De arbejder målrettet med at få det danske sprogs egenart til at blive en bærende styrke i musicalen.

”Mange af de musicals, vi ser i Danmark, er oversat fra engelsk, og derfor bliver der indgået en del kompromisser på sprogets vegne, når vi oversætter teksten til dansk. Der er fx et stort forbrug af melismer (flere toner på samme stavelse. red) og omvendte ordstillinger, så ordene kan rime. Men det betyder, at publikum hele tiden bliver mindet om, at nu synges der en sang.

Vi oplever, at det er sådan musicals lyder i dag. Det betyder, at sproget kommer langt væk fra vores vante talesprog, så snart der synges i forestillingerne. I vores tekster forsøger vi at skrive på sprogets rytme. Musikken skal skabes på sprogets præmisser, ikke omvendt, og vi vil gerne gøre op med den eksisterende prioritering,” fortalte de i et interview til ISCENE.

I Efterlysning har begge kunstnere fra begyndelsen arbejdet målrettet på at få rytme i sproget, og Mille Lambert har hjulpet med sprogligheden i prøveprocessen. ”Fordi teksten er så god og fra begyndelsen skrevet på dansk, giver ordene mig langt flere muligheder for at dykke ned i karakteren og universets sårbarhed og humor. På dansk siger vi tingene på en måde, som kan virke akavet på engelsk og omvendt. Det kræver fx langt mere at sige “Jeg elsker dig” på dansk end “I Love You” på engelsk – og så er det fedt at synge noget så dansk som “Jeg synes, du er træls”, lyder det lattermildt fra Søren Torpegaard. Lund.

Spiller på egne følelser

Materialets personlige karakter har givet en anderledes arbejdsproces, end Søren Torpegaard Lund er vant til fra de klassiske musicalopsætninger. Her er sange, arrangementer og fortælling typisk løftet ind i et etableret univers og fastlagt udtryk fra begyndelsen.

I Efterlysning blev undersøgelsen af fortælling og karakterer holdt åben så længe som muligt, og performerne digtede selv med: ”Vi har lagt meget af os selv i arbejdet. Jeg stiller mig til rådighed for materialet og lader mig opsluge af en følelse i musikken eller teksten. Følelsen er ikke bundet op på et konkret minde, men kommer fra mit eget indre. Det er med til at give forestillingen en særlig sårbarhed, som publikum uden tvivl kan mærke,” forklarer Søren Torpegaard Lund.

Der mangler plads til nye fortællinger

Efterlysning adskiller sig fra flere aktuelle musicalopsætninger, fordi den ikke er baseret på et kendt oplæg som et verdenskendt poprepertoire, en tv-serier eller et eventyr.  

”Efterlysning er et nyt format, jeg hungrer efter at se mere af. Vi er en yngre generation af musicalperformere, som ved, at genren kan bære langt mere end det, vi ser herhjemme.

Der mangler plads til de små fortællinger og mod til at tage chancer. Der tages for mange sikre valg, fordi producenterne er nervøse for, om publikum kan kapere andet, men det kan de godt. Klassikerne og nye værker styrker hinandens værdi, fordi de viser, hvad musicalen kommer fra, og hvor den er på vej hen. Men den værdi mister vi, hvis der er en overvægt af sikre valg.

Efterlysning er fanebærer for noget nyt. Og den vej skal vi fortsætte med at gå, hvis musicalgenren skal udvikles, og publikum skal fastholde interessen,” lyder det til slut fra Søren Torpegaard Lund.

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Fredericia Musicalteater med fuld redaktionel frihed for ISCENE.