Opgør med klassiske eventyrhelte og nye idealer for musicalgenren. Det er nogle af de komponenter, som otte unge komponister og sangskrivere byder ind med på Fredericia Musicalteater i børnemusicalen Den fortryllede kuffert. Musiker og komponist Kristoffer Nybye og sanger og tekstforfatter Mille Lambert er blandt de medvirkende kunstnere. De fortæller her om at gøre op med en engelsk tekstlyd og komponere for børn med blik for hverdagsliv og store følelser.
Fredericia Musicalteater har bedt otte unge komponister om at skabe tekst og musik til musicalen Den fortryllede kuffert. Nogle arbejder enkeltvis, andre i par. Musiker og komponist Kristoffer Nybye og musicalperformer Mille Lambert, der danner par både privat og på projektet, har skrevet to af numrene i musicalen.
Før projektet gik i gang, havde teatret interviewet flere børn i forskellige aldre, der fortalte om hverdagstanker og om, hvad de gerne vil se på scenen. Kunstnerne fik efterfølgende materialet til inspiration.
”De mange citater viser, at børn tydeligt fanger, hvad der sker ude i verden, og de er optaget af, hvad der sker i hverdagen. Det betød, at temaerne favner bredt fra klima og krig til superhelte og eventyr,” fortæller Mille og Kristoffer.
De nære fortællinger
Begge kunstnere er også medkomponister på musikforestillingen Efterlysning, der kredser om hverdagsting som krampe i nakken og om at fylde 30 år. De håber, at musicalgenren fremadrettet tør tage mere fat i de mindre fortællinger og udvikle sig til at favne bredere end de kæmpestore eventyrfortællinger og jukeboksmusicals, som mestendels præger landskabet.
De besluttede at gøre op med de stereotype eventyrkarakterer og de forventninger, der knytter sig til dem
I det indsamlede materiale til Den fortryllede kuffert var der et citat fra et barn, som ville ”Se en forestilling om en prinsesse, der ikke vil være prinsesse,” og det ønske greb de to som inspiration til deres sange.
De besluttede at gøre op med de stereotype eventyrkarakterer og de forventninger, der knytter sig til dem. Derfor skrev de sangen Når man er prins, der handler om en prins, som ønsker at være en ”en helt almindelig fyr,” fordi det ikke er fair at få påtvunget en prinserolle, når man ikke har lyst. Han synger blandt andet:
”For alle andre vælger selv, hvad de skal vær’,
Imens jeg skal slås mod drager, ej, det sys’ jeg ikke er fair!!
Prinsesserne får hjælp af gode feer, dyr, med mer’
Imens jeg selv skal klatre over tornehække med mit sværd.”
Tekst og musik skal møde børn i øjenhøjde
Det er første gang, Kristoffer og Mille skriver til en børneforestilling. Så et vægtigt fokuspunkt har været at skabe en tekst og musik, som undgår at tale ned til børn, samtidig med at fortællingen skal fremstå enkel og forståelig.
Vi ville gerne respektere og formidle deres tanker om angst, men vi skulle også kunne skrive en tekst, hvor hvert ord ikke skulle rime på folkemord
”Mange af de emner, børnene tog fat i, var ret store og alvorlige. Vi ville gerne respektere og formidle deres tanker om angst, men vi skulle også kunne skrive en tekst, hvor hvert ord ikke skulle rime på folkemord. Så vi spurgte os selv, hvordan vi kunne finde ind til den følelsesmæssige essens og formidle børnenes tanker uden at vinkle det igennem en voksenbrille. Det viste sig ikke at være helt så simpelt som først antaget. Flere af vores første sange handlede om at blive voksen. Men den tematik handler jo om os og ikke om børnene, så det gik vi hurtigt væk fra igen,” fortæller Mille og Kristoffer.
De valgte at gribe fat i den frygt, som de så var præsent i flere af børnenes udtalelser. Sangen Når mørket tager over tager fat i frygten for en utryg verden, og sætter den ind i en eventyrramme uden at give løfte om en konkret løsning. I stedet tilbydes et handlerum med mulighed for at håndtere frygten sammen.
”Jeg ved, at verden er et mærk’ligt sted
Og at alting godt kan virke ret uhyg’ligt
Der’ stadig mange drager, som ska’ kæmpes med
Og jeg ved, at alle eventyr ikk’ ender lyk’ligt
Så når mørket ta’r over, og du ikk’ kan finde vej
Så tar’ jeg din hånd, og lyser vejen op for dig…”
Workshop og foredrag
Fredericia Musicalteater har faciliteret vækstprocessen med workshops og foredrag, hvor de medvirkende kunstnere undersøger og udvikler materialet. Undervejs blev de undervist i sangskrivning og fik små arbejdsopgaver a la ”skriv et omkvæd”.
”Vi kommer fra forskellige baggrunde, så det er meget forskelligt, hvordan vi, der deltog, greb processen an. Vi startede for eksempel med at aflevere to hurtigt skrevne sangskitser i fuld længde, hvor andre afleverede meget mere gennemarbejdede omkvæd eller koncepter, som senere i processen voksede sig til hele sange,” fortæller Mille og Kristoffer.
Andre afleverede meget mere gennemarbejdede omkvæd eller koncepter, som senere i processen voksede sig til hele sange
Producent og instruktør Liv Stevns har efterfølgende samlet materialet, og kapelmester David Mortensen har skrevet en række musikalske arrangementer, der indgår i en fælles rammefortælling. Når forestillingen får premiere, medvirker et lille orkester med en pianist, guitarist og percussionist og på scenen står de to musicalperformere, Mira Andrea Balloli og Emil Asbjørn Madsen sammen med Sofie Heidelbach, der er dukkefører. Kristoffer og Mille har endnu ikke set forestillingen i sin hele længde, men kun den scene, hvor deres sange indgår.
Et opgør med en engelsk tekstlyd
Både Kristoffer og Mille ønsker at være med til at udvikle musicalgenren i Danmark, og de vil gerne skele til udlandet, hvor genren er langt mere bred i både musikstil, fortælling, format og tematik.
”I Danmark er det svært at udvikle musicals. Selv i små produktioner skal du både have orkester og sangere på scenen. Det er primært private aktører, som sidder på markedet og skal hente deres finansiering ind, så de er ikke så risikovillige. Der findes pt meget få støttemuligheder til at udvikle genren, så det er svært at komme i gang,” lyder det fra Mille og Kristoffer.
De peger begge på flere udfordringer ved, at musicalmarkedet er så snævert defineret i Danmark. Dels fremstår musicalgenren forsimplet i forhold til, hvor kompleks og nuanceret den kan være, og det får betydning for den opfattelse, som publikum får af genren. Dels oplever de, at mange engelsksprogede adaptioner har sat sine spor i den tekstlyd, som mange af de danske musicals har i dag.
I vores tekster forsøger vi at skrive på sprogets rytme
Begge kunstnere vil gerne gøre op med den tekstlyd, som præger mange af de musicals vi lytter til i dag.
“Mange af de musicals, vi ser i Danmark i dag er oversat fra engelsk, og derfor bliver der indgået en del kompromisser på sprogets vegne, når vi oversætter teksten til dansk. Der er fx et stort forbrug af melismer (flere toner på samme stavelse red.) og omvendte ordstillinger, så ordene kan rime. Men det betyder, at publikum hele tiden bliver mindet om, at ’nu synges der en sang’. Vi oplever, at det er sådan musicals lyder i dag. Det betyder, at sproget kommer langt væk fra vores vante talesprog, så snart der synges i forestillingerne. I vores tekster forsøger vi at skrive på sprogets rytme. Musikken skal skabes på sprogets præmisser, ikke omvendt, og vi vil gerne gøre op med den eksisterende prioritering,” lyder det fra de to kunstnere, der glæder sig til at se forestillingen i sin fulde længde.
Den fortryllede kuffert spiller på Fredericia Musicalteater 10. – 17. februar 2024. Læs mere om forestillingen her.
Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Fredericia Musicalteater med fuld redaktionel frihed for ISCENE.
