Påskeferien lakker mod enden, da ISCENE fanger skuespiller Anne Plauborg på telefonen til en snak om hendes arbejde med rollen som Constance i Lady Chatterleys elsker. Udover at være en særdeles sensuelt ladet klassiker, bliver forestillingen også Anne Plauborgs sidste som en del af det faste ensemble på Aarhus Teater.
“Jeg synes allerede, vi er i gang med noget super spændende, sanseligt og smukt,” siger skuespiller Anne Plauborg, der tydeligt glæder sig til at vende tilbage til arbejdet med Lady Chatterleys elsker efter en påskeferiepause med familien.
Forestillingen er stadig i sin første fase, og på den sidste dag inden ferien havde holdet den første, lange gennemspilning. Men allerede nu står det klart, at forestillingen byder på en kompleks historie, der rummer både sorg, kærlighed, kvindefrigørelse og sex i store mængder.
Frigørelse eller pornografi?
D.H. Lawrences roman Lady Chatterleys elsker udkom i 1928, men blev forbudt i både USA og Europa på grund af fortællingens såkaldt pornografiske indhold. I 1932 udkom den i en forkortet version, og først i 1960 kom den på hylderne i en ucensureret udgave.
Lady Chatterleys elsker er historien om Constance, der lever i et trist ægteskab med Clifford, som er vendt hjem fra Første Verdenskrig lammet fra livet og ned. I sin længsel efter noget udefinerbart vandrer Constance målløst omkring i naturen, hvor hun en dag møder skytten Oliver Mellors, som hun indleder et kontroversielt, seksuelt forhold til.
Med sit særlige fokus på den kvindelige hovedkarakters frigørelse fra normerne og erkendelse af sit eget seksuelle begær er fortællingen nærmest blevet et litterært symbol på kvindefrigørelsen. Men fortællingen rummer flere lag. Der er også klasseforskellen på de to elskende og ikke mindst skæbnefortællingen om Clifford, der er bundet til kørestolen for altid.
Helt ny dramatisering
På Aarhus Teater er klassikeren blevet dramatiseret af Dicte C. Houmøller, der sidste sommer blev færdiguddannet fra Den Danske Scenekunstskoles linje for dramatisk skrivekunst.
Dicte C. Houmøller skriver sindssygt lækkert og fanger både det sanselige og det rå i fortællingen
“Dicte C. Houmøller skriver sindssygt lækkert og fanger både det sanselige og det rå i fortællingen. Da jeg læste manuskriptet første gang, havde jeg det på nogle punkter sådan, at man kunne slukke lyset og bare læse den vilde tekst højt, fordi den stod så stærkt,” fortæller Anne Plauborg, der ser nogle spændende udfordringer i en så stærk tekst:
“Hvordan gør man så, når man skal stå på en scene, hvor man netop ikke slukker lyset. Når man skal stå og tale så direkte, lige på og hårdt om sex? Kræver det, at man fjerner ord og bare viser det fysisk, eller kan man bare gøre begge dele?”
Tryghed og konkrete værktøjer
Gennem de seneste otte år har Anne Plauborg spillet ikke så få både større og mindre roller på Aarhus Teater, hvor hun siden 2016 har været en fast del af teatrets ensemble. En af de seneste klassikere for hendes vedkommende var Sigrid Johannesens moderniserede udgave af Jane Eyre.
Men selvom hendes rolle dengang også var usædvanlig for en klassikeropsætning, så er arbejdet med rollen som Constance Chatterley alligevel noget helt nyt for den garvede skuespiller. Ikke mindst på grund af historiens meget eksplicitte sexscener. Som hjælp til netop dette aspekt er skuespiller Camilla Bendix, der har videreuddannet sig til intimcoach, tilknyttet produktionen.
“Først tænkte jeg, det tror jeg ikke, vi har brug for. Vi kender jo hinanden så godt. Men så kom Camilla på, og så var det bare så fedt at få en ny metode til at arbejde med sanselighed og intimitet på scenen,” siger Anne Plauborg og fortsætter:
“Det er jo primært Kjartan (skuespiller Kjartan Hansen, der spiller Oliver Mellors, red.) og jeg, der har en lang række intime scener. Selvom vi kender hinanden godt – og måske netop også derfor – var det fedt, at hun kom med så mange konkrete værktøjer til, hvordan man arbejder med sex, uden at det rækker ind over det private”.
Sex på scenen
“Jeg arbejder i dele af teksten anderledes end normalt, fordi der er så meget i fortællingen, der ikke bare projiceres, men derimod virkelig undersøger, hvad sex på scenen er. Det har været en gave, at vores instruktør Camilla Kold har taget emnet alvorligt. Hun har fra start sørget for en rum tid, hvor vi kun var Kjartan og jeg sammen med Camilla Bendix og hende selv i prøvelokalet for at få værktøjerne til et sprog for det arbejde, vi skal ind i med det erotiske materiale. Det har været med til helt uproblematisk at udvikle en ultimativ tillid til rummet, materialet og ikke mindst til hinanden – og har givet frihed til at finde plads i roller og undersøgelser,” fortæller Anne Plauborg om de indledende prøver på forestillingen.
Det har været en gave, at vores instruktør Camilla Kold har taget emnet alvorligt
“Karakterarbejde og maske er selvfølgelig altid vigtige elementer for ikke at føle, at man går på scenen som sig selv. Men at kunne mærke det menneske, der gemmer sig inde bagved, er egentlig en ret smuk ting, synes jeg. At åbne op for en intimitet, ærlighed, hudløshed, ekspressivitet og en råhed – at turde åbne op og lade det være eksplicit og stort – er meget smukt,” understreger hun.
“Vi arbejder både naturalistisk med, hvad begær er, og især også med alt det, der leder op til begærets forløsning. Men vi arbejder også med en undersøgelse af mere ekspressive og forstørrede billeder på det. Det er i mine øjne netop længslen og vejen til, at vores karakterer måske får det, de søger – opnår det, de mangler – der er det spændende arbejde som skuespiller. Jeg føler mig meget taknemmelig over at have fået præsenteret en ny metode til det arbejde. Camilla Bendix har givet os værktøjerne til at arbejde helt konkret, så det bliver simplificeret, nedskaleret og ikke føles privat – men alt sammen bliver et arbejde med karakterens nødvendighed i professionelle rammer, og samtidig kan give publikum den rigtige oplevelse. Det er som en leg med koreografiske og partituriske handlinger,” siger hun og forklarer, at det kan sammenlignes med at have en stuntkoordinator på til kampscener.
Tager tiden på sig
Selvom et tema som kærlighed altid er aktuelt, er der også dele af historien, som fx klasseskel, der nok ikke vækker genklang i 2024. Derfor er det også vigtigt for holdet bag Lady Chatterleys elsker, at de bibeholder fortællingen i den tid, hvor den er skrevet.
På den tid, hvor historien er skrevet, har det været vanvittigt banebrydende at følge sine behov som kvinde
“Scenograf og kostumedesigner Karin Gille har med hele konceptet sikret, at vi tager tiden på os, for ellers hænger historien og klasseforskellen slet ikke sammen. Alligevel synes jeg, at fortællingen er meget oversættelig til i dag. Man kan godt forstå en kvinde, der forelsker sig i én, som familien ikke kan godkende. Det er en kvinde, der tør følge sit hjerte, sin krop og sine fornemmelser. På den tid, hvor historien er skrevet, har det været vanvittigt banebrydende at følge sine behov som kvinde og stå op for dem,” siger Anne Plauborg og tilføjer:
“Jeg kommer hurtigt til at tale om hende som en følsom kvinde, og det er hun helt sikkert, men hun er også en absurd stærk kvinde, der følger sine behov og sine lyster. Det stærke ligger på en måde implicit i at være den følsomme”.
Behovet for at blive set
“Det handler jo om, hvordan mennesker møder sig selv og hinanden. Hvornår føler man sig set som menneske? Hvornår føler vi, at vi er den, vi er? Det er i hvert fald en aktuel kontekst i 2024. Det er ikke kun sex. Slet ikke. Det er også en sindssygt smuk kærlighedshistorie og en fortælling om en mand, der vender hjem fra krigen og er blevet lam, blevet frarøvet en del af sig selv. Hvem er man så, når hele ens liv ændres? Hvem er vi sammen, når vores liv ændres?. Det er jo også en aktuel fortælling, ligesom spørgsmålet om hvad vi er villige til at ofre, når vi træffer vores valg i livet”.
“Constance er et menneske, der har behov for at kræve sin egen tilfredsstillelse fuldt og helt i livet. Der er ikke så mange andre veje for hende. Hun er draget af det jordnære. Hun har brug for at blive set og mærket og kneppet godt og grundigt, som det siges direkte i replikkerne,” siger Anne Plauborg med smil i stemmen. Hun håber, at forestillingen vil kunne vække nogle følelser og tanker hos publikum om at være helt til stede i livet.
“Det handler om at turde se den person, man står foran. At turde sanse det hele menneske. Det er det, der gør historien så smuk og evig aktuel. Jeg håber, at nogen vil gå hjem og trække vejret lidt dybere ned i maven og se sig selv og måske sin partner dybt i øjnene”.
Sanseligheden som afslutning
Når spilleperioden for Lady Chatterleys elsker slutter i begyndelsen af juni måned, markerer det på samme tid også afslutningen på Anne Plauborgs tid som en fast del af ensemblet på Aarhus Teater. Heldigvis ser hun tilbage på sin sidste tid på teatret med stor glæde.
Jeg er enormt taknemmelig for at skulle undersøge dette værk sammen med skuespillere, som jeg holder enormt meget af
“Jeg kommer lige fra at have lavet Skolekomedien, som jo bare manifesterer ensemblet og ensemblets kunst. Og nu er jeg videre til denne her, som er en helt anden fortælling, hvor tilliden og trygheden til hinanden er alfa omega. Jeg er enormt taknemmelig for at skulle undersøge dette værk sammen med skuespillere, som jeg holder enormt meget af. Det betyder nok, at jeg ikke har skullet tage så langt tilløb, før jeg har kunnet kaste mig ind i opgaven,” siger Anne Plauborg.
“Det er på en eller anden måde meget smukt at skulle arbejde med sanseligheden som afslutning. Det er selvfølgelig også lidt vemodigt. Jeg ved jo godt, at herfra flyver tiden frem mod premieren og så spilleperioden, og så ser det slut. Den der taknemmelighed over alt det fede, jeg fik lov til at lave, det er den følelse, jeg flytter videre med. Som skuespiller er det en vanvittig gave at have haft så mange år, hvor nogen hele tiden har planlagt alverdens forskellige roller for mig,” afslutter hun vores samtale, før hun igen vender tilbage til familien på den sidste dag inden prøverne for alvor går løs.
Lady Chatterleys elsker spiller på Aarhus Teater fra 8. maj. Læs mere om forestillingen her.
Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Aarhus Teater med fuld redaktionel frihed for ISCENE.
