Populært lige nu

Annoncespot_imgspot_img

★★★★★☆ Ett Drömspel i bjergtagende smuk cirkusteatralsk fortolkning

Katrine Wiedemann og Thilde Björfors giver August Strindbergs mørke, ekspressive fantasi Ett Drömspel en tur i cirkusmaskinen på Malmö Stadsteater. Det er et virksomt greb, der understreger tekstens drømmende præg af tilfældighed i en svimlende smuk forestilling, der tør sætte ordene fri og lade kroppene tale med.

Ud af vindens susen kommer hun gående. Guden Indras datter, der vil stige ned til menneskene. Hun trodser gudens advarsler om menneskenes klagesange, for hvorfor skulle livet ikke være lige så smukt som den jord, de bor på. Snart bliver Agnes, som hun kaldes, dog klogere og gentager sit “Det er synd for menneskene”.

Annonce
Sarah Lett, Erik Borgeke, Hamada Khemiri og Karin Lithman i Ett Drömspel på Malmö Stadsteater. Foto Emmalisa Pauly.

En tiltet verden

Instruktør Katrine Wiedemann og scenograf Maja Ravn lavede tilbage i 2007 en meget rost udgave af August Strindbergs Ett Drömspel på Betty Nansen Teatret og grebet med at tilte verden går igen i Maja Ravns svimlende smukke scenografi, hvor også lys og især video rykker os med drømmens logik fra Himmel til Helvede, fra brostenslagt torv til rullende skibsdørk.

Tilfører en magisk fysikaltet og et drys grotesk komik til historiens fragmenterede og ofte depressive tale

Denne gang har parret allieret sig med den legendariske cirkusinstruktør Tilde Björfors, hvilket tilfører en magisk fysikaltet og et drys grotesk komik til historiens fragmenterede og ofte depressive tale. Holdet er sammensat af artister og skuespillere, der fungerer som et hele, og det er imponerende, hvordan de gensidigt bevæger sig ud og ind af hinandens fagfelter.

Ett Drömspel
Ensemblet i Ett Drömspel på Malmö Stadsteater. Foto Emmalisa Pauly.

Det drømmende præg af tilfældighed

Grebet er virksomt og understreger tekstens drømmende præg af tilfældighed og dermed naturligvis også livets smerte og uretfærdighed, som her får lov at fylde på en ganske moderne måde, når menneskene ikke griber eller kan være i den kærlighed, der besynges som det uopnåelige svar.

Hamadi Khemiris Officer venter længselsfuldt uden for sin elskede Victorias dør, mens roserne visner og håret gråner. Da døren endelig går op, er der intet bag den, og tid og rum opsluges atter i hinanden og blomstrer i nye scener og karakterer, der flyder ud og ind af hinanden uden andet narrativ end Agnes’ evige “Det er synd for menneskene”.

Livets smerte og uretfærdighed, som her får lov at fylde på en ganske moderne måde

Karin Lithmans Agnes går tillidsfuldt og empatisk, men ikke naivt til menneskene, og når selv sin grænse i ægteskabets helt bogstaveligt klaustrofobiske fængsel. Først stønner hun lidenskabeligt i Erik Borgekekes advokats arme, men pligten bliver for stor og siden den dårlige samvittighed, og skrigende bryder hun ud som endnu en jammerkommode blandt de andre.

Ett Drömspel
Ensemblet på vej ned i helvedet i Ett Drömspel på Malmö Stadsteater. Foto Emmalisa Pauly.

Groteske forstørrelser og ordløs poesi

De øvrige indtager et væld af roller og forenes i forrygende ensembleoptrin som de diskuterende dekaner og som skolebørnene, der kæmper med logikkens ulogiske love under Johannes Wanselows bandsat spruttende magister.

Men skønnest er det cirkusteatralske spil, der doseres fra det helt små, når de hænger på bagvæggen, når de løber nonchalant op ad de to lofthøje poles, når skraldemænd må krabbe sig frem på siden, fordi gaden står ret op i luften, til de store fejende optrin, hvor cyr-hjul og luftakrobatik kombineres med piruetter, balancer og jonglering.

Allersmukkest, når anden del åbner med Sarah Letts næsten smerteligt smukke, cirklende svæv i sine baner af stof i en lyssætning som morgenrøden

Det cirkusteatralske sniger sig ind i karaktererne som groteske forstørrelser og ordløs poesi, der høres i vores tilbageholdte åndedrag, når Mikkel Hobitz langsomt bevæger sig over linen højt deroppe, i vores gispende fascination, når Sarah Lett lader cyr-hjulet piske, og måske allersmukkest, når anden del åbner med Sarah Letts næsten smerteligt smukke, cirklende svæv i sine baner af stof i en lyssætning som morgenrøden, der sender tanken tilbage til første dels slutning med nedstigning til helvedets flammer.

Ett Drömspel
Ensemblet i Ett Drömspel på Malmö Stadsteater. Foto Emmalisa Pauly.

Bjergtagende smuk

Der er fart over feltet, måske endda lidt for meget i første del, der af og til virker forceret, men det falder på plads efter pausen i en ganske vellykket kropslig og visuel fortolkning af Ett Drömspel, der for min smag godt kunne have ladet kroppene tale endog mere, omend det for andre måske giver god mening med den afsluttende lange dialog mellem Agnes og Digteren, før hun desillusioneret returnerer til sin gudefar.

Ett Drömspel er en fuldstændig bjergtagende smuk forestilling, der suger os ind i drømmesprogets præmisser med et tæt sammenspillet hold i et ganske unikt udtryk, der tør sætte ordene fri og lade kroppene tale med.

Se forestillingstrailer her.

Seneste

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Annonce
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Kritik- og debatredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Har siden 1985 arbejdet som instruktør, forestillingsleder, PR-ansvarlig, underviser, skribent, redaktør og producent af både kulturelle og kommercielle produktioner. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.
Annonce