Populært lige nu

ISCENE anbefaler teateroplevelser for børn i vinterferien

Teateroplevelser for børn i vinterferien

Nye tider på ISCENE – reorganisering skal styrke formidlingen af dansk scenekunst

Nichemediet ISCENE har i syv år dækket den danske scenekunst journalistisk gennem skrevne formater. Nye samarbejder og den moderne medievirkelighed kræver en kontinuerlig udvikling,...
Annonce

Aalborg Teater får ny ledelse

Aalborg Teater meddeler i dag, at to nye direktører er fundet og fastansat. Claus Nørgaard Poulsen, der har været midlertidig direktør siden februar, bliver fast direktør for organisationen og administrationen, og den konstituerede kunstneriske direktør, Kjersti Hustvedt, bliver fast teaterdirektør og ansvarlig for den kunstneriske del.

Annonce

Med de to fastansættelser er teatrets nye ledelse på plads – en ledelse, der som noget nyt siden årsskiftet bliver delt mellem det kunstneriske og det administrative, som det også er tilfældet på Aarhus Teater.

Claus Nørgaard Poulsen har tidligere været direktør i DGI-Huset i Aabybro og har haft en karriere som landstræner i badminton og som sportschef i flere nationer i samme sportsgren. Den nye teaterdirektør har desuden arbejdet som selvstændig. Det gælder på områder som lederudvikling, organisationskultur, teamprocesser, coaching og mentaltræning.

”Vi har været meget glade for Claus Nørgaard Poulsen i de tre måneder, vi har kendt ham her i huset. Det gælder både for medarbejderne og bestyrelsen. Han gør det godt og er fra første øjeblik trådt ind i den her stilling, som om han var hjemme på teatret. Samtidig kan vi især glæde os over, at samarbejdet med den kunstneriske leder har fungeret supergodt,” lyder det fra bestyrelsen i dagens pressemeddelelse.

Kjersti Hustvedt bliver teaterdirektør for Aalborg Teater. Pressefoto
Kjersti Hustvedt bliver teaterdirektør for Aalborg Teater. Pressefoto

Teaterdirektøren, Kjersti Hustvedt, er et kendt ansigt på stedet. Hun har været ansat på Aalborg Teater i 11 år som dramaturg og de seneste syv år også som planlægningschef. En diplomuddannelse i producentvirksomhed og kulturledelse udgør blot en del af en bemærkelsesværdig baggrund, som også tæller en Ph.d. i dramaturgi fra Aarhus Universitet, produktionsdramaturg på det tyske teater, Hans Otto Theater, i Potsdam, underviser på Dramatikeruddannelsen på Den Danske Scenekunstskole og dramaturg og projektudvikler på Teatret Svalegangen – det hele før hun i 2013 kom til Aalborg Teater.

Annonce

Kilde: Aalborg Teater

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Annonce