★★★★☆☆ Publikum bidrager aktivt til The Lion Who Roared All Night

The Lion Who Roared All Night er en forestilling, som kræver aktiv involvering fra publikum til at skabe fortællingens lydside. Det er noget af en opgave at holde styr på en børnefloks entusiasme, når de først får lov at råbe, men de tre medvirkende fra Frank and Wild Productions klarer opgaven på imponerende vis.

“Hvis du aldrig har været bange, hvordan skal du så lære at være modig?” spørger krabben, med Ana Luisa Ulsigs overdrevent hæse stemme, sin ængstelige ven.

Ana Luisa Ulsig og Zoe Mills bringer de to små dyr til live på scenen foran flokken af børn, der er placeret på runde, røde puder på gulvet. Det ene dyr, krabben, er med egne ord det modigste dyr i havet. Det andet dyr, erimitkrebsen med den spinkle stemme, er derimod meget nervøst anlagt. Sammen vil de to fortælle historien om The Lion Who Roared All Night.

Maritim stemning

Et skibsvrag, der er knækket over på midten, udgør det primære element i Christian Froms scenografi til The Lion Who Roared All Night. Den ene ende er delvist dækket af noget, der kunne være sand og klippe, som skaber en fornemmelse af en lille strandverden, hvor de to små dyr kan bevæge sig omkring. Foran vraget sidder musiker og komponist Susanne Skov med sine instrumenter. Hun er medfortæller på historien og leverer også den musikalske lydside, som flere steder har en skøn vibe af sømandsvise. Men hvordan passer en løve ind i det univers?

De to små dyr på stranden taler med hinanden og til børnene i salen. De taler om mod og frygt. Vi er alle bange for noget. Og den mest skræmmende oplevelse, den lille erimitkrebs nogensinde har haft, var netop, da en løve dukkede op på stranden og brølede, så jorden skælvede. Således kan historien begynde.

I en redningskrans på gulvet foran skibsvraget er teknikpulten placeret. Via knapperne på denne kan performerne optage og afspille lyde, som publikum er med til at skabe. For børnene (og de voksne) opfordres til at bidrage til lydsiden. Kan vi brøle som en løve? Eller måske råbe som fortvivlede søstjerner om havets undergang?

Kontrolleret kaos

De mange lyde optages og afspilles i loop bag fortællingen. For løven sidder på stranden og brøler natten lang. Den brøler så højt, at alle havdyrene tror, det er verdens undergang. Ja, den brøler faktisk så højt, at lyden ruller helt ud til månen, som tænker, det må være en meteorstorm.

Børnene i salen, der på premieredagen hos Teaterhuset Filuren er fra Aarhus’ internationale skole, er helt med på legen. De kommer med tilråb og slår sig løs som skildpadder og søstjerner, så det hele – set fra tilskuerrækkerne bag dem – ligner det rene kaos. Alligevel formår de tre performere på scenen også at genskabe stilheden, så fortællingen kan fortsætte. Og det er faktisk lidt af en bedrift.

The Lion Who Roared All Night er en underholdende oplevelse. Historien tenderer måske nok til at være en anelse langtrukken med de mange gentagelser, men det opvejes af de stærke præstationer på scenen. Forestillingen spilles – ifølge teatret – på “letforståeligt engelsk”. Her vil jeg mene, at historien og sproget er temmeligt kompliceret for en almindelig, dansk seks-årig, der endnu ikke har engelsk i skolen. Så vil den nok fungere langt bedre hos de større indskolingsbørn, der således kan øve sig på fremmedsproget.