Sommer er festivaltid, og i år starter sommeren i april med fire af slagsen. Vi har lavet et overblik, der løbende opdateres med interviews og mere information, når festivalerne annoncerer program. Så find din festival her, hvad enten du er til børneteater, performance, musikdramatik eller cirkus og gadegøgl.
Cirkusbiennalen C!CAF er allerede i gang og kører frem til 24. april. Keramisk cirkus, Cyr-hjul, magi, poesi og punk er blandt ingredienserne i biennalens fjerde udgave, der byder på en håndfuld gode internationale samtidscirkusforestillinger i Den Grå Hal på Christiania.
LÆS OGSÅ: Interview med Kitt Johnson X-act, der præsenterer C!CAF

April
Toaster Performance Biennale er en ny festival, der vil tegne et billede af den danske og internationale performancescene i krydsfeltet mellem billed- og scenekunst netop nu. Biennalen byder på over 20 performances, de 10 er spritnye, skabt til festivalen. Der er krop, bevægelse, ord, orker og andre væsner på spil, når festivalen ruller sig ud over tre uger fra 16. april – 3. maj på Husets Teater og i Den Frie Udstillingsbygning i København.
LÆS OGSÅ: Interview med Rahib Mroué og Lina Majdalanie, der er aktuelle på Toaster Performance Biennale

SPOR festival præsenterer ny musik og lydkunst, der ofte har performative aspekter. På en række venues i Aarhus kan man fra 22.-26. april opleve både etablerede, internationale komponister/værker/musikere og unge talenter.
LÆS OGSÅ: SPOR festival 2026 – Lyden af nysgerrighed

KLAP – teaterfestival for små og store løber af stablen i Kolding 23.-26. april. Festivalen har 55 års fødselsdag og knap 100 teatre viser i år over 140 forskellige teaterforestillinger for børn, unge og
voksne.
LÆS OGSÅ: Snart er der KLAP-teaterfestival i Kolding – her er inspiration til, hvad du skal se.

Maj
Gruppe 38’s internationale showcase DANISH+ foregår i år 4.-6. maj i teatrets lokaler på Aarhus Havn. Festivalen henvender sig både til branche og publikum.
Se hele programmet her: TIME TABLE | DANISH+ 2024.

Hvidovre Teaterfestival for børn løber 5-10. maj og byder på forestillinger og fælleskab for både familier og skoleklasser.
Se festivaltrailer her og programmet her

SWOP er en international dansefestival for børn og unge, der udfolder sig i Roskilde 7.-11. maj. SWOP handler om at udveksle forestillinger, ideer og viden på tværs af regionale og nationale grænser, når den byder indenfor til dansemoves og danseglæde.
Se hele programmet her: Aaben Dans – Teater med dans for børn, unge og voksne.

Metropolis kører igen i år maratonprogrammet Performing Landscapes henover sommeren. Det starter med to programmer i weekenderne 8.-10. og 15.-17. maj på Refshaleøen i København, og fortsætter siden på andre lokationer.
Se de første programmer her: Performing Landscapes København 2026 – Metropolis

CPH Stage løber i år fra 27. maj – 6. juni på spillesteder og i byrum over hele København. Dette års festival har i år blandt andet forestillinger under temaerne AI, Det (u)perfekte menneske, Internationale forestillinger, Totaloplevelser og CPH Stage Udvalgte.
Se hele programmet her: CPH STAGE – Programside.

På Fanø kan man 29.-30. maj atter opleve TeaterBLIKs lille SIFF – Scenekunstens Internationale Familiefestival.
Læs mere her: SIFF – TeaterBLIK

HaveSpektakel i Vanløse foregår i år 30. maj, hvor der bydes på 11 forestillinger og koncerter på 6 scener rundt omkring i bydelens baghaver.
Se mere her: Sales – HaveSpektakel i Vanløse 2026.

Juni
Roskilde Festival præsenterer igen i år et omfattende Kunst & Aktivisme-program, der præsenterer musik, performances, billedkunst og tværæstetiske værker både på og udenfor festivalpladsen. Programmet kører fra 27. juni – 4. juli
Tidsplanen er endnu ikke klar, men mange af navnene kan ses her: Kunst & Aktivisme | Roskilde Festival.

Juli
Forestillingen Silke. Sukker. Sand af det nye kompagni Marie Dahl Assembly har premiere på årets Passage Festival. Festivalen byder som vanligt på et hav af forestillinger i offentlige rum, ikke mindst i byens gader og forstæder fra 27. juli – 1. august.

August
Fanø Gadeteaterfestival er på banen 6-8. august med blandt andet Dansk Rakkerpak på plakaten.
Dansk Rakkerpaks egen Street Cut Festival foregår i år 7.-9. august på Grønnegades Kaserne Kulturcenter, hvor man kan opleve dansk og internationalt gadeteater og artisteri med både humor, akrobatik og visuelle oplevelser.
Weekenden efter, 12.-15. august, er der for anden gang Guldkorn hos Teatret Masken i Nykøbing Falster. Programmet er endnu ikke offentliggjort.

Copenhagen Operafestival fylder København med toner 13.-23. august. Programmet består som altid af både nyskrevne og lidt ældre værker for både børn og voksne.
LÆS OGSÅ: Ringen – genial gendigtning af Wagner for børn og nye operafans

September
Live Art for Børn 2026 foregår på DOKK1 d. 2.-5. september under Aarhus Festuge. Temaet er Aarhus kommunes “Vilde Problemer”, dvs. komplekse samfundsudfordringer, og byder blandt andet på “klassebytningen”, hvor to 5. klasser bytter liv for en dag.




