Kitt Johnson X-Act præsenterer cirkusfestivalen C!CAF 2026

C!CAF – Copenhagen Circus Arts Festival – er en samtidscirkusfestival for nysgerrige sjæle i alle aldre. I alt spilles fem forestillinger i grænselandet mellem cirkus og kunst fra 14. – 24. april 2026 i Den Grå Hal på Christiania. ISCENE har talt med Kitt Johnson X-act, der er et af de ældste og mest produktive dansekompagnier i Danmark, og som kuraterer festivalen for fjerde gang.

Samtidscirkus er en genre, der er i stor udvikling. C!CAF skriver i en pressemeddelelse, at de “ganske enkelt ikke kan lukke øjnene for genrens eksplosive udvikling fra anarkistisk undergrundsbastard til det væld af forskelligartede hybrider, der i dag tegner feltet.”

Festivalen oplever et stærkt momentum for cirkusgenren i Danmark – dels med etableringen af brancheforeningen for samtidscirkus og dels med den kommende videregående artistuddannelse. Det styrker “både branche og fødekæde – og der tegner sig en stadig større grad af politisk bevågenhed på genren,” lyder det. C!CAF bakker op om udviklingen ved at præsentere cirkuskunst af høj kvalitet.

Båret af innovation

Kitt Johnson kuraterer først og fremmest efter “stærke, originale og dybt seværdige forestillinger,” siger hun. “Forestillinger, som vi håber og tror også vil være interessante for et dansk publikum, for et dansk scenekunstmiljø, inklusive det hjemlige samtidscirkusmiljø.” Samtidig kigger hun efter værker, som har en grad af innovation, fx i forhold til et specifikt cirkusapparatus (de redskaber, der arbejdes med, red.), i forhold til fusion med andre kunstarter eller i forhold til selve den grundlæggende cirkustænkning.

Italienske Marica Marinoni og belgiske Jef Everaert spiller fx forestillingen In Difference med hver deres researchmetoder til Cyr Wheel (artisten står indeni en metalring, red.). “Når de to tilgange mødes opstår der noget helt tredje. Den ene søger balancen, den anden omfavner faldet, og det skaber en helt særegen antagonistisk tilgang til hjulet,” siger Kitt Johnson begejstret om disse nybrud for genren.

En anden måde, hun ser innovationen på, er den mere gængse, hvor artisterne blander en cirkustradition med andre kunstformer. Som et eksempel på dette nævner hun Tout I Rien af belgiske Cie Modo Grosso. “Alexis Rouvre blander det cirkusrelaterede, her ny magi (moderne fortolkning af tryllekunst, red.) – med billedkunst og en ordløs filosofisk refleksion over tyngdekraft, bevægelse og tid. Det er en ekstremt forunderlig, magisk og tankevækkende verden, han får skabt der,” fortæller Kitt Johnson.

Ekstrem originalitet

Ceramic Circus af schweiziske Julian Vogel/Cie Unlisted tager kendte cirkuselementer og udforsker dem i nye retninger. “Han gør fx lilletrommen, den ikoniske spændingsopbyggende ledsager af et traditionelt cirkusnummer, til protagonist. Han elaborerer på de traditionsrige discipliner Modificeret Cykel og Spinning Plates (tallerkener, der drejer på toppen af en lang pind, red.), i et raffineret og kontemporært scenisk sprog,” fortæller Kitt Johnson.

C!CAF byder også på en decideret børneforestilling Hvorfor bliver det nat? af danske David Tholander og franske Léna Rondé med kompagniet Korbo. De blander tryllekunst med sang, livemusik, installation og fortælling. Kitt Johnson fremhæver, at de “med deres særegne kombination af scenekunstneriske færdigheder skaber en smuk og poetisk fusion af udtryksformer”.

Muovipussi af Finske Niklas Blomberg, Heidi Finnberg og Milla Lahtinen afslutter festivalen med en performancekoncert med afsæt i cirkus: “To af spillerne er cirkusartister. De har taget deres cirkustilgang til det sceniske et skridt videre og er begyndt at lave musik og opfinde instrumenter. De øser hæmningsløst af kitchet populærkultur, samtidig med at de hylder avantgardens respektløse omgang med konventionerne. En ægte cirkusbastard!” forklarer Kitt Johnson.

LÆS OGSÅ: Gå ind i det generøse mørke med Hvorfor bliver det nat

Hyldest til klassisk cirkus

Genren er dermed meget divers i sine mange forskellige udtryk, der bygger på forskellige typer af research. En ting har Kitt Johnson dog lagt særligt mærke til: “Man er begyndt at anerkende og hylde det klassiske cirkus. Der er blevet plads til at ære forfædrene og formødrene. Nycirkus opstod som en form for revolte mod det klassiske. Men nycirkus er kommet ud af sine teenageår og er blevet voksen. Genren kalder sig heller ikke nycirkus længere, men samtidscirkus,” siger Kitt Johnson.

Hun mener dermed, genren er blevet voksen og etableret nok til faktisk at kunne anerkende og ære, hvor det kommer fra. “Den trend ser man i rigtig mange værker som fx Julian Vogels CERAMIC CIRCUS, jeg nævnte, der har nogle meget raffinerede referencer til det klassiske cirkus.”

Kitt Johnson nævner også, at gamle praksisser som fakir, klovn og escapologism også tages op igen. En af de mest kendte i sidstnævnte genre var den ungarsk-amerikanske Harry Houdini (1874–1926), der var mester i at slippe fri af håndjern, kæder og kister nedsænket i vand. “Den genre har også fået en revival sammen med fx mundbid, hvor artisten bider i en metalring beklædt med læder og bærer sin egen og andres vægt i tænderne.”

Docucirkus

Kitt Johnson har også bemærket en fremkomst af det, hun kalder dokucirkus – cirkus der har et element af noget dokumentarisk. Fx så vi det sidste år på Vendsyssel Teater, der viste Anne Svejgård Lunds spillefilm om og med Katja Schumann, En plads i manegen. Hun kunne fejre mere end 70 år i cirkusmanegen, hvor hun er verdensberømt for sit arbejde med heste. Visningen i Nordjylland var en treenighed af cirkus, teater og spillefilm.

Et andet dokumentarisk værk, Kitt Johnson nævner er det franske værk, Suzanne : une histoire (du cirque) skabt af de to artister Anna Tauber og Fragan Gehlker (Cie Le Vide). Forestillingen bygger på en overlevering fra den 90-årige Suzanne Joly, der var kendt for et særligt trapeznummer, som Le Vide skaber en reenactment af i 2024-25.

“De møder hende, tilbringer tid med hende, ser hendes kostumer, hun instruerer dem, de kigger på videoer, og så lykkedes det dem faktisk efter et par års træning, at genopføre hendes nummer,” fortæller Kitt Johnson. “Så docucirkus er en ny genre af de helt særlige. Og ofte meget rørende, særlig hvis de artister, der skabte værkerne, man arbejder med, stadig er i live.”

LÆS OGSÅ: En plads i manegen indfanger sjælen i cirkus

Bred appel

Kitt Johnson ser derfor samtidscirkus, som en genre for alle, børn som voksne: “Cirkus i sin grundform har jo en ekstrem bred appel: der er risiko, fare, spænding, tricks og selvfølgelig fysisk ekvilibrisme og humor. Alle disse elementer er stadig til stede i samtidscirkusset og i de værker man kan opleve på festivalen.”

Samtidig tilbyder festivalen et workshopprogram med gratis DEEP DIVE-programmet på AFUK. Heriblandt en børneworkshop i samarbejde med Cirkusmuseet og en branchedag koordineret af Dansk Samtids Cirkus, Dansk Artist Forbund og Copenhagen Contemporary Circus College. Det foregår i den nye cirkusuddannelses cirkushangar på Refshaleøen.

Med C!CAF kommer cirkus i den grad til byen. Med tråde der rækker både frem- og tilbage i tiden båret af innovation, der både hylder traditionen og skaber nybrud gennem “originale kunstneres krøllede hjerner.”