★★★★★☆ Gå ind i det generøse mørke med Hvorfor bliver det nat

Ærøske Korbo kom denne weekend forbi DYNAMO i Odense på sin lille turné med deres visuelt-magiske skabelsesmyte Hvorfor bliver det nat. Fortællingen vokser frem i en fuldendt balance mellem det intime i mørket og det storslåede i kunstens forvandlinger af naturen. Det er scenekunst, der tror på sit publikum, og giver det adgang til en sanselig og kunstnerisk forståelse af fortællingerne om den verden, vi lever i.

Hvor er det en fornøjelse at opleve børneteater, der i stedet for kulørte kulisser og iørefaldende sange byder på totalt mørke og et foruroligende lyddesign. Det lille teater Korbo fra Ærø, der har visuelt teater og magi som signatur, gør netop det i deres poetiske skabelsesfortælling Hvorfor bliver det nat.

Det sanselige mørke

Historien kommer fra Haida-folkets myte Ravn stjæler lyset, og kan dermed knyttes til British Colombia i Canada. Det behøver man ikke at vide for at nyde de fine små sætstykker med graner, bjerge, floder og en enkelt lille træhytte, der er stillet an på den store kiste midt i den mørke dom.

Magi, myte og mørke forbindes i dette isolerede rum, hvor vi er bænket i den ene halvdel, og jævnligt berøves synet helt. Det er en anelse udfordrende for et enkelt barn, men med bedsteforældrenes hviskende hjælp lader også dette barn sig falde ind i det sanselige mørke, hvor spillernes stemmer og toner står frem og vugger os mod næste lysglimt.

Lyset er nemlig fanget i den lille træhytte. I en æske indeni en æske indeni en æske, så længe man kan forestille sig. Bondemanden har gemt lyset der. Også selvom han derfor aldrig har set sin datter. Ravnen jager lyset, men kan ikke komme ind i hytten. Men heldigvis er fuglen både opfindsom og god til magi, for den lever i en tid, hvor mennesker og dyr er de samme.

Som alle bedsteforældre gav morfar efter

I en poetisk transformation fra fjer over æg, ring, mønt og sten bliver ravnen til sidst til den yderste spids på en grannål. I den gestalt lykkes den med at blive drukket af bondens datter i et glas vand og genfødt som hendes søn i en mageløs rødtlysende abstraktion.

Der er til gengæld intet abstrakt ved det lidt større barns plagerier, der med komisk genkendelig kraft rammer morfar. Ungen vil have æsken. Ungen vil have lyset, og “som alle bedsteforældre gav morfar efter igen og igen”. Det er en virkelig knuselskelig lille sekvens i mørket, som alle tilstedeværende kan spejle sig i.

Så gryr det og lyset flyver frit med ravnen over de høje bjerge, før det splintres i alle himlens planeter og stjerner og lyser over det gudesmukke landskabsmaleri, der changerende i rødlige mod blålige toner omslutter os, da det åbenbares på domens vægge. Vi sidder i verden – og vi kan se den.

Den verden, vi lever i

Hvorfor bliver det nat er egentlig en meget lille historie, et eventyr, men fordi Korbo hele tiden åbner nye verdener i verden med kunsten og magien, bliver det en både dyb og sanselig oplevelse.

Der er David Tholanders trylletricks, der får objekter til at leve og forandres. Der er Léna Rondés markante vemodige sang og hendes drilske ihærdighed som plagemonster. Der er Claus Kaarsgaards eminent medlevende musikalske stemme, der tap for tap, basgang for basgang får fantasien til at blomstre.

I et helt eget miks af tricks, objektmanipulation og greb fra dukketeatrets verden vokser fortællingen frem i en fuldendt balance mellem det intime i mørket og det storslåede i kunstens forvandlinger af naturen. Det er scenekunst, der tror på sit publikum, og giver det adgang til en sanselig og kunstnerisk forståelse af fortællingerne om den verden, vi lever i.