Kompagniet Convoi Exceptionnel måtte på grund af Covid-19 udskyde den trilogi, de havde arbejdet på i årevis. I stedet viser de nu en optakt til første del, som er blevet udviklet på falderebet til PASSAGE Festival. Hvilke praktiske og kunstneriske udfordringer har det givet at skulle omstille sig så hurtigt? ISCENE talte med kompagniet, der har premiere på Ved ribbevæggen – ekko fra en skole om en måned.
Det har rykket mig ud af min komfortzone
“At skulle speede den kunstneriske proces så meget op har rykket mig ud af min komfortzone på godt og ondt”, siger Jon Skulberg over telefonen en lille måned før premieren på Ved ribbevæggen – ekko fra en skole på dette års PASSAGE Festival.
ISCENE har sat scenografen og koreografen stævne for at få et indblik i en helt særlig, kunstnerisk arbejdsproces. Nordmanden, som leder produktionsplatformen Convoi Exceptionnel, skulle denne sommer have præsenteret første del af sin stort anlagte Trilogi for læringsrum på gadeteaterfestivalen. Nedlukningen af samfund verden over satte dog en stopper for den plan, og de tre forestillinger er nu udskudt til henholdsvis 2021, 22 og 23.
Men som PASSAGE Festival understreger på sin hjemmeside, er en gadeteaterfestivals styrke jo netop, at den ikke er bundet af institutionelle rammer, men tværtimod har muligheden for at udvikle og bevæge sig i takt med de forandringer, det offentlige rum undergår. Derfor har holdet bag festivalen valgt at se Covid-19 som en kunstnerisk udfordring med alle de forbud og restriktioner, der følger med.
Minder fra gymnastiksalen
Med den nyoprettede platform bypass har scenekunstnere mulighed for at prøve kræfter med eksperimenterende formater i det offentlige rum. Convoi Exceptionnel er blevet særligt inviteret til at udvikle et prelude til Trilogi for læringsrum – dvs. et selvstændigt værk, der leder op til trilogien, og som kompagniet har haft ganske kort tid til at udvikle. En udfordring, som Jon Skulberg, der normalt arbejder to år på et værk, ikke desto mindre tog imod med åbne hænder.
“Jeg gik i tænkeboks og funderede over, hvad der kunne være kunstnerisk interessant, og hvordan vi stadig kunne bruge nogle af elementerne fra Moving a Memory (første del af trilogien.red.). Men jeg gik hurtigt væk fra at ville lave en light-version af værket og tænkte i stedet: Hvordan kan jeg skabe et rum, hvor vi kan reflektere fysisk og visuelt over trilogien som helhed”, siger Jon Skulberg.
Første del var klar da Covid-19 brød ud
Moving a Memory, der skal foregå i en gymnastiksal, var klar til prøvelokalet, da Covid-19 brød ud og lagde verden brak. Første del af trilogien, der undersøger de læringsrum og uddannelsesinstitutioner, som præger de fleste af os gennem vores opvækst, er et akustisk-koregrafisk værk, der skal vække kroppens minder til live. Hvilke erfaringer ligger latent i os i kraft af de rum, vi som børn og unge har opholdt os i, og hvordan har de formet os? Det er nogle af de spørgsmål, Trilogi for læringsrum stiller. Trilogiens anden og tredje del skal foregå i henholdsvis en svømmehal og et klasseværelse, og publikum inviteres til at aktivere deres sanser, krop og hukommelse i mødet med dansere, musikere og videokunst.
“De her institutionelle læringsrum griber ind i vores kroppe og former os, og så er de også æstetisk interessante, fordi de har en bestemt funktion. For et voksenpublikum er det rum, som går langt tilbage tiden, men for et yngre publikum er de en del af deres realtid”, siger Jon Skulberg om sin motivation for at arbejde med den fællesmenneskelige erfaring, uddannelsesinstitutionernes rum er for mange mennesker i Norden.
En lækker forret
Ved ribbevæggen – ekko fra en skole, som scenografen har udviklet på rekordtid, bliver en forsmag på det univers af videoprojektioner, dagslys, røg og koreografiske bevægelser, som Moving a Memory også gør brug af. Optakten til de tre hovedværker skal opleves som en slags ekstra refleksionsrum både for Jon som kunstner og for publikum – en “lækker forret”, som producent på trilogien, Lene Bang, udtrykker det.
“Med denne ekstra forestilling får Jon mulighed for at synliggøre nogle af sine tanker i forbindelse med trilogien, og den får tid til at modne. Det var vigtigt for mig, at Jon følte sig kunstnerisk tilpas i det, selvom det ikke nødvendigvis skal være et kæmpeværk, som alle anmelderne skal ind og se. Vi ville sikre en høj, kunstnerisk kvalitet, og det gode er, at vi er så meget på bølgelængde i forhold til trilogien og dens ærinde. Vi føler os meget trygge i den ramme, PASSAGE Festival har sat op”, siger hun.
Ikke desto mindre medgiver Lene Bang, at der har været – og er – betydelige praktiske udfordringer forbundet med at få udskudt tre forestillinger og samtidig udvikle en ny så kort tid før premieren. Ikke mindst fordi Convoi Exceptionnel i Moving a Memory arbejder sammen med kunstnere fra Hong Kong, hvor forestillingen også skulle have spillet otte gange denne sommer. Da Covid-19 brød ud, fulgte Lene Bang nyhederne tæt og holdt kontakt med sit globale netværk for at blive klar over, om de var nødt til at afblæse sommerens forestillinger.
“Hele foråret har været en test i at finde løsninger, og det har været vigtigt at have en tæt og åben dialog. Samarbejdet med PASSAGE Festival, som har så lang en historik og er vant til at producere internationalt, var med til at skabe ro for os. Vi var aldrig i tvivl om, at Trilogi for læringsrum havde en fremtid, selvom vi stod i en krisesituation”, siger Lene Bang.
Privilegeret position
At afvikle Moving a Memory uden danserne og den eftertragtede koreograf, Wayson Poon, fra Hong Kong var ikke en mulighed. Derfor valgte Convoi Exceptionnel at se situationen som en mulighed for at arbejde med en udvidet tidshorisont og takke ja til tilbuddet om at udvikle en optakt til trilogien.
“Vi har overlevet den første etape, men vi kender jo ikke de fulde konsekvenser, fordi hele det internationale marked er blevet rystet, også økonomisk. Vi ved ikke, hvordan situationen er om et halvt eller helt år”, siger Lene Bang og tilføjer, at en udsættelse af en forestilling på halvandet eller to år er meget i en ung karriere, når man som kunstner er i gang med at etablere sig”.
