København Danser Studios – inkluderende center for dans efter internationale standarder

København Danser flytter 1. maj til nye lokaler på Østerbro, hvor der, udover kontorer, bliver plads til endnu mere dans for alle. De to entreprenante og passionerede ledere, Thomas Mieth og Ulrik Birkkjær, fortæller ISCENE om visionerne for at skabe et inkluderende dansested for voksne. Det sker sideløbende med deres populære festival – i år med forestillinger fra 21. maj.

København Danser har siden november 2023 holdt til på Bryggervangen på Østerbro, hvor de udover at kuratere internationale gæstespil til festivalen, har skabt det åbne dansested, Danze Maze. Der har 4.500 mennesker allerede danset ballet og contemporary. Nu skal bygningen rives ned og give plads til boliger, og de energiske festivalledere, Thomas Mieth og Ulrik Birkkjær, har derfor fundet nye lokaler på Østerbro, nemlig på Nygårdsvej 5.

Det nye sted er under ombygning, og 1. september åbnes der igen for dans for alle under navnet København Danser Studios. Det bliver et åbent dansested, et Residency Center, en bacheloruddannelse i dans under Statens Scenekunstskole, fysioterapi, kontorer og café. De to handlekraftige ledere ønsker nemlig at redde verden med dans – og de har i den grad lagt i støbeskeen.

Inspiration fra New York

Thomas Mieth og Ulrik Birkkjær tager imod i det gamle kontor, da det er for farligt at besøge byggepladsen. Vi går ad snørklede gange afsted for at se den sal, de nu forlader. De har elsket stedets “Berliner-vibe” og “gode vibrationer” og håber, at den stemning, de har skabt sammen med brugerne, flytter med. Det nye sted er ligesom det gamle en tidligere bilforretning, så mens ombygningen står på i maj og juni, benyttes Østre Gasværk Teaters nye prøvesal. Intet står stille hos København Danser.

De to ildsjæle har høje visioner og klare ideer om, hvad København mangler på danseområdet. For de har begge tidligere rejst verden rundt med Den Kongelige Ballet og mange andre og set, hvad åbne scener og træningssteder kan. Ulrik Birkkjær fortæller, at han allerede som 14-15 årig dansede på STEPS on Broadway. Et åbent dansested for både professionelle og andre voksne med dans som hobby:

“Det har længe været en tradition i New York, at selvom man dansede i de store kompagnier, trænede man også andre steder med de store lærere, der var i byen – det var en fed energi. Der sker noget, når man danser for sjov, og jeg oplevede glæden ved selv at vælge en træningstime sammen med andre. Det manglede i København, indtil vi skabte vores drop-in-studie, hvor man kan holde sig i form som freelance danser eller danse som hobby. Her skaber vi møder mellem borgerne og de professionelle.”

Et nyt center for dans

København Danser tilbyder undervisning på fire forskellige niveauer og fortæller, at 50 % af brugerne er internationale, fx expats og universitetsstuderende, så undervisningen foregår på engelsk. Ulrik Birkkjær fortæller:

“Vi prøver hele tiden at finde løsninger på de udfordringer, der nu er. Vi synes fx, at der manglede international inspiration. Først skabte vi adgang til forestillinger, som vi kuraterer på højeste niveau, men vi syntes også, der manglede et sted for freelancedansere og andre at træne. Resten af dagtimerne tilbyder vi et sted, hvor professionelle kan øve deres forestillinger.”

København Danser er også rigtig glade for, at de til de nye lokaler har fået penge til et Residency Center fra Statens Kunstfond. Op til 40 koreografer eller grupper kan tilbydes tre ugers gratis studietid over en sæson. Men der sker mere endnu. Thomas Mieth supplerer:

“Scenekunstskolens danseuddannelse blev flyttet til Holstebro i 2022. Nu har de fået flere penge til at fortsætte bacheloruddannelsen i dans i København, men de har ikke længere deres lokaler. Derfor flytter Scenekunstskolen også ind hos os i de nye lokaler.”

Desuden kommer der pilatesstudio, fysioterapeuter og behandlerrum. Derudover vil otte forskellige udbydere af fx ballet, latin, tango, salsa og girly-pop have deres gang i centeret – ligesom der bliver udlejet kontorplads til folk i branchen. Samlingspunktet bliver en cafe, hvor folk kan møde hinanden på tværs og netværke.

Kommercielle vilkår løfter dansen

De to festivalledere skal drive stedet på kommercielle vilkår og synes selv, det har en forkert klang. Men som erhvervsdrivende fond oplever de en frihed til at rykke på nogle ting. Aage og Johanne Louis-Hansens Fond støtter ombygningen af det nye studie, ikke mindst til dansegulv, vinyl og spejle. Ulrik Birkkjær uddyber:

“Der var en fortid, hvor staten og kommunen gik ind og tog et større ansvar, men den tid er forbi, eller også kommer det med ret store krav. Vi prøver at dække nogle behov på markedsvilkår, så vi ikke nødvendigvis er afhængige af politiske stemninger. Vi vil enormt gerne have, at staten og kommunen synes, det er en god ide, det vi laver. Men en af styrkerne er, at vi kan betale huslejen selv ved at leje ud 24/7.

Verden går i en freelance retning. Vi prøver at tage en vis del af ansvaret for, at freelancere har steder at træne og arbejde. Lige nu er København ikke et superstærkt sted at bo som freelance koreograf eller danser. Når du bliver uddannet er det nemmere at tage til Belgien eller Holland og skabe et liv der. Vi har en gruppe unge contemporary dansere, der ikke føler, de har haft et professionelt miljø at være i. Vi har mulighed for at arbejde ud fra en 10 årsplan og håber, vi kan være med til at fremme dans i Danmark,” siger Ulrik Birkkjær.

Dans for inklusion

Samtidig er det ikke hverdagskost som privatperson at kunne få direkte adgang til nogle af de bedste undervisere indenfor et felt og i så inkluderende et miljø. Thomas Mieth siger:

“Jeg kan jo sammenligne det med fodbold, fordi jeg er vild med det. Hvis du gerne vil gå til fodbold, så bliver du jo ikke trænet af landstræneren – det er jo næsten det, du gør her. Vi kan tilbyde alle top træning på alle niveauer – samtidig med, at de kan finde hinanden og gå ud og drikke kaffe sammen bagefter på tværs af genrer og niveau. Det er inklusion og topmålet af succes.” Ulrik Birkkjær glæder sig også over udviklingen:

“Det er fedt at mikse alle genrerne i et hus, hvor det hele kan eksistere sammen. Der vil hver dag være åbne klasser, tre studier med hver deres residency, scenekunstskole og behandlere. Et hus, hvor det hele sameksisterer – det kan jeg godt lide.”

København Danser føler stor taknemmelighed over, hvad brugerne har lært dem om, hvad dansen kan og for den store opbakning, deres projekt har fået: “Det myldrer jo bare ind, og holdene fylder op,” som Ulrik Birkkjær siger. Thomas Mieth stemmer i:

“Vi går tit ned i salen bare for at mærke den – og folk er helt vildt glade. Der er mange, der har gået og ventet på, at nogen skabte et sted som det her. De havde ikke noget sted at gå hen. Alle er så søde ved hinanden, og det sker, når de har respekt for stedet og føler, de er del af noget fedt. Der var en fra Spanien som sagde: “Okay fedt, så har jeg lyst til at blive boende i København.” For nu havde hun et sted at dyrke sin dans, og det savnede hun virkelig i Danmark. Jeg havde ikke forventet så stor effekt på en gruppe.”

Dansens helende kraft

København Danser ønsker imidlertid at tage yderligere ansvar for, hvad dans kan gøre for endnu flere mennesker. Thomas Mieth fortæller om de helt nye projekter, der er i støbeskeen:

“Økonomien skal være på plads, men kun for at kunne udfolde den egentlige værdi: at fremme dansen og samtidig se dans som ressource ved fysiske og mentale udfordringer.” Ulrik Birkkjær har også set de sociale virkninger af det, de har sat i gang:

“Vores undervisning gør også noget ved vores folkesundhed. Når der kommer 40 mennesker og danser ballet sammen, gør det noget godt for deres krop og sjæl, og det skal udfoldes yderligere. Vi vil gerne have kontakt med fx Hjerteforeningen, Røde Kors og Ældresagen – foreninger, der kan hjælpe os med at hjælpe dem. Det at være sammen om noget fysisk – det er rigtig stærkt. Dansens kraft om du vil.”

Der er forskellige samarbejder i gang, fx med akutmodtagelsen på Herlev Hospital, hvor de gerne vil forsøge at sænke stress, når man sidder og venter på at blive udredt. Thomas Mieth fortæller:

“Vi er en del af et ambitiøst partnerskab med Rum for Resonans, som Priscilla S. Lind Rasmussen står bag. De øvrige partnere er Det Kongelige Akademi samt Akutmodtagelsen på Herlev og Gentofte Hospital. Sammen udvikler vi nye løsninger til Akutmodtagelsen med afsæt i sanser, relationer og rum. Projektet er støttet af Bikubenfonden og bygger bro mellem sundhedsvidenskab og scenekunst.”

Vi skal vide, hvad scenekunst kan 

København Danser mener, at branchen skal være bedre til at vide, hvad det er, scenekunsten kan. Selv vil de intet mindre end at redde verden med dans. Ulrik Birkkjær forklarer:

“Vi betaler jo moms, men jeg tror faktisk, at vi giver staten flere penge, end vi tager. Der er noget med værdien i det, kunstbranchen skaber. Der burde være noget forskning i, hvad det betyder at være publikum til god scenekunst. Vi bliver mere og mere ensomme. Sociale medier og skærme har virkelig ødelagt meget. 

Scenekunsten skaber en form for refugium, hvor man kommer ind i et fællesskab og bliver bombarderet live med indtryk. Du bliver ikke hele tiden bedt om at købe noget, og du kan ikke flygte eller trykke på morfinknappen. Jeg tror kun, det bliver vigtigere med live kunst – og så bliver kvaliteten også vigtigere. Jeg tror, dansen bliver større, hvis man mærker den på egen krop og ser en forestilling bagefter.”

De to festivalledere udvikler også festivalen med gæstespil fra hele verden ved at øge antallet af titler fra tre i år til fire næste år – og måske fem året efter. København Danser ønsker som altid, at publikum er helt trygge ved, at de forestillinger, festivalen kuraterer, er det bedste af det bedste, og at det bliver en fantastisk oplevelse. Ulrik Birkkjær uddyber:

“I dag får du rigtig mange tilbud på din telefon, og man kan se folk fx gerne betaler 7.000 kr. for at tage til Stockholm og se Taylor Swift, fordi de vil have det bedste. Vi prøver at hjælpe folk med at vælge, så de ikke selv behøver at vide, hvem der er den nyeste koreograf eller følge med i den centraleuropæiske dansescene.”

Scenekunstens svære vilkår

Ulrik Birkkjær mener, det generelt er svært at lave teater, fordi der skal løbes rigtig stærkt for ingen midler. Derfor er det nemt for især de større institutioner at tænke i salgstal:

“Det er sådan en slags stof og verdens nemmeste grøft at falde i. Mange forestillinger bliver allerede i den kreative proces skabt ud fra et økonomisk hensyn. Det er bare ikke en god måde at skabe kunst eller kvalitet på. Kvalitet får du fra folk, der brænder for noget, der bliver skabt i deres eget kunstneriske univers.” Thomas Mieth uddyber:

“Det du siger, gælder alle genrer – ikke kun dans. Og der er masser af dans i det frie felt, der ikke er der for at tjene penge – det skal man have med i det.” Ulrik Birkkjær nikker og mener, at en anden grøft er at tale ned til sit publikum:

“Publikum kan lugte kvalitet, uanset deres baggrund. Jeg kigger tit på folk, når de har set en forestilling, særligt hvis jeg synes, den var dårlig. Ofte ser de ud som om, de ikke har oplevet noget vigtigt og går bare videre. Det var sjovt, der var måske rødt plys, guld og lysekroner, og man sad med sine veninde og tog nogle selfies. Men de havde ikke fået en oplevelse, som gjorde indtryk. Det synes jeg gør en stor forskel.”

Festival med tyngde

I år præsenterer København Danser tre titler med stor kunstnerisk tyngde. To forestillinger på Østre Gasværk Teater og en på Det Kongelige Teaters Gl. Scene. Allerede den 21. maj går det løs med den første forestilling Sutra af den prisvindende belgiske koreograf, Sidi Larbi Cherkaoui. Han har arbejdet med 17 kinesiske munke fra Shaolintemplet i Kina. Det er Kung Fu’s arnested og en stor inspirationskilde for koreografen, som præsenterer en magisk forestilling kun med mænd i en minimalistisk scenografi af billedhuggeren Antony Gormley.

Til gengæld danses spanske Sonoma, instrueret af Marcos Morau, kun af kvinder fra kompagniet La Veronal. Den fascinerende forestilling er en blanding af fysisk kontrolleret styrke, rytme og refleksion. Endelig kommer det legendariske Tanztheater Wupperthal til Gl. Scene med værket, Kontakthof. Kompagniet fører den ikoniske arv efter Pina Bausch videre under ledelse af Boris Charmatz.

København Dansers ledere glæder sig til at vise Kontakthof på Gl. Scene og i Musikhuset, Aarhus i juni måned. “Kompagniet har ikke været i Danmark siden Kulturby 96,” fortæller Thomas Mieth: “Det er en gåde, at ingen af de store teatre har inviteret dem før, men vi havde stor succes med Le Sacre du Printemps, der solgte 10.000 billetter. Det var en heldig måde at starte på for os – og grunden til, at vi er her i dag”.

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med København Danser med fuld redaktionel frihed for ISCENE.