Anmeldelsen af Pladderhumorister på Cafe Liva har skabt debat. Flemming Jensen, som er med på scenen og forfatter bag flere af forestillingens tekster, mener, at det – ISCENEs anmelder skriver – er noget notorisk sludder.
Læs med i debatten, hvor både Flemming Jensen og anmelder Lars Wredstöm giver deres kommentar til kritikken.
DÉR FIK VI SØRME HØVL!
Vedr. Lars C. W. Wredstrøms anmeldelse af forestillingen Pladderhumorister.
Af Flemming Jensen.
Vi Pladderhumorister skal passe på ikke at blive for opblæste med lutter røde lygter og en hel del ros fra mange venlige mennesker. Derfor er det kun sundt, når en anmelder påpeger svagheder. Og vi bør sige tak for hjælpen og bruge det til eftertanke. Det plejer både vi – og jeg.
Men hvad gør man, når det, der skrives notorisk er noget sludder? Når det simpelthen er forkert? Når der misinformeres – oven i købet ret groft. Tier man og trækker på skuldrene?
Næ.
Jeg er blevet for gammel i gårde til at være taktisk. – Når anmelderen ikke har hørt efter og helt åbenlyst ikke forstår revyens væsen – hvad gør man så?
Så korrigerer man. Så også han får en chance for at lære og blive bedre til det, han gør.
Anmelderen Lars C. W. Wredstrøm, der skriver på iScene, tror, at revy/stand-up/sceneoptræden pr. definition skal være objektiv. Sådan arbejder vi ikke. Det gjorde Holberg heller ikke.
Om en forestilling er blevet sjov og/eller vægtig må hver enkelt gøre op med sig selv. Oplevelser er subjektive. Men selv en anmelder må ikke forgribe sig på faktuel sandhed.
Det rene ukvalificerede sludder bør korrigeres – det sker hermed:
Lars C. W. Wredstrøm skriver om vores Stand-up Revy: ”Intet, ud over partiet Venstre, udsættes for nogen form for politisk indsigelse eller satireangreb.” – ”I stedet koncentrerer forestillingen Pladderhumorister … sig udelukkende om at angribe oppositionspartiet Venstre.” – ”Flemming Jensen og co. går ikke i clinch med den siddende regering. Mette Frederiksen fremstår nærmest med et floromvundent skær, for intet synes at være forkert.”
Javel så – dette var et repræsentativt uddrag af, hvad Lars C.W. Wredstrøm hævder at ha’ oplevet. Resten kan findes på iScene.dk. Når ovenstående fejlagtige påstande kan bringes til torvs, skyldes det ikke forestillingens, men anmelderens politiske skyklapper.
Vi bør selvfølgelig starte med at spørge os selv: Er det rigtigt? Passer det? Så vi har lige fakta-tjekket påstanden om ensidigheden.
Det politiske indhold i årets forestilling er – opgjort i ”numre”:
1 om krænkelsesdebatten
1 om den stigende ulighed
1 om de politiske kommentatorer i TV – bakspejlskiggerne
3 numre der udelukkende drejer sig om socialdemokratiets kulturpolitik
1 nummer om Trumps argumentationsform
1 nummer om coronapressemøderne
1 om politikudvikling i Venstre
1 om politikudvikling i Dansk Folkeparti
1 om politikudvikling i Veganerpartiet
1 helt aktuelt nummer om Jeppe Kofoeds/Socialdemokratiets nye værdibaserede udenrigspolitik
1 om mediekritik (overfladisk jingle-dyrkning)
1 om satirens væsen (her kunne Wredstrøm med fordel ha’ hørt rigtigt godt efter)
Resten er det rene sjov og ballade.
Én påstand til må vi lige se på: Wredstrøms overskrift: ”Pladderhumorister er for ensidig i sin politiske kritik og savner aktualitet”. Det er simpelthen ikke rigtigt. Og lige stærkt nok at anfægte aktualiteten i en forestilling, der som den eneste i landet har FIRE numre – ”De nyeste nyheder” – der løbende udskiftes fra dag til dag.
Nå, men nu spiller vi for fulde huse videre frem til 17. oktober – og glæder os! Lars C.W. Wredstrøms anmeldelse gi’r på ingen måde anledning til ændringer. Men det gør den aktuelle politiske situation sikkert!
Kære Flemming Jensen
Svar til Flemming Jensen.
Af Lars C.W. Wredström.
Jeg er fuldstændig enig med dig i, at en revy hverken kan eller skal være objektiv. Det kan en revy heller ikke være, men det er overvægten af ensidighed i forestillingen, jeg forbavses over.
Det tillod jeg mig at skrive i min anmeldelse, fordi jeg ved, at du har en gudsbenådet revy-pen. Hvilket du gang på gang nuanceret, morsomt og reflekteret også har bevist, når du gennem årene har kastet dig over diverse emner i mange af landets revyer. Derfor brokker jeg mig i min anmeldelse over forestillingen. For jeg ved, at du er hamrende dygtig til at skrive langt mere flertydige tekster, der rammer den aktuelle samfundsdebat på kornet, end i dette tilfælde.
Netop derfor kom overvægten af ensidighed i forestillingen bag på mig. Du kan langt langt mere end det – og det ville jeg gerne have oplevet. For tro det eller ej. Det kan godt være, at du føler dig misforstået af mig i min anmeldelse, men rent faktisk har jeg altid været stor fan af dig. Derfor ved jeg også, at du kan skrive tekster, som er langt mere raffinerede end i denne omgang. Men som et gammelt ordsprog lyder: “Den man elsker (men det er vist for store ord), tugter man”.
Kære Lars!
Svar til Lars C.W. Wredström.
Af Flemming Jensen.
Tak for dit venlige svar.
Dette bør ikke udvikle sig til en føljeton – og lad os bestemt holde fast i den venlighed, der også hidtil har været os imellem. Men jeg må denne gang fastholde, at min opståede vrede – jo, faktisk – over din anmeldelse ikke gik på, om du syntes, at forestillingen var god eller dårlig, sjov eller kedelig.
Du forholder dig ikke i dit svar til, at jeg rent faktisk påviser, at din påstand om énsidighed, fredning af Socialdemokratiet og manglende aktualitet simpelthen er i strid med virkeligheden. Da din anmeldelse stort set ikke omhandler andet, må jeg altså denne gang sætte foden ned. Gennemlæs lige mit faktatjek.
Kritik er altid velkommen – og man kan bestemt sige meget – også negativt – om vores forestilling, men ensidig er den ikke, socialdemokratiet fredes ikke, og den er ikke uaktuel.
Du må bestemt skrive og synes, hvad du vil – bare det passer.
De mest godartede hilsener
Flemming
Kommentarerne er udtryk for skribenternes egne holdninger.
Indlægget opdateres løbende med nye kommentarer.
Læs anmeldelsen af Pladderhumorister her.
