Populært lige nu

Det skal du se på CPH Stage 2025

CPH Stage

ILT FESTIVAL bryder grænser ned

I næste uge præsenterer ILT Festival for niende gang international scenekunst i Aarhus. Årets program byder på ti oplevelser fra VR-opera og dukketeater til et...
Annonce

★★★★★☆ INTET – fremragende opera for unge

Fængende musik, fremragende sangtalenter og flot fortalt historie får Janne Tellers barske bestsellerroman Intet til at fungere suverænt som ungdomsopera. 

Annonce

Det summer af ungdommeligt liv i Operaen på Holmen. Og hvor er det dog en livgivende og alt for sjælden oplevelse. Nu er de her endelig – de unge – og de er mange. Mere end 100 fremragende sangtalenter i alderen 12-22 år lægger stemme og krop til fortolkningen af Janne Tellers teenagedrama Intet, mens unge musikere blander sig med Det Kongelige Kapel, og fem forrygende solister står i front i de bærende roller.  

Der er ellers ikke meget at muntres over i den barske beretning om teenagedrengen Pierre, der kryber til tops i et træ og prædiker løs om livets meningsløs. Klassekammeraterne godtager ikke hans påstand, og forsøger at modbevise hans udsagn ved at samle deres dyrebareste ejendele i en stor bunke af ’mening’. Men tiltaget løber dem af hænde og udvikler sig til en brutal magtkamp med gruppepres, ydmygelser og meningsløs vold. Her er ikke langt til Fluernes herre, når flokmentalitet og magtkampe dikterer de barske valg, der træffes. En afdød bror hentes op fra graven, mens nationalisten Karl må se sit elskede Dannebrog rives itu til tonerne af nationalsangen. Jo tak, her er handling, der rykker i følelserne på tilskuerrækkerne. 

intet janne teller opera anmeldelse
Intet, Operaen, Det Kongelige Teater. Foto: Miklos Szabo.

Karakterer med kant og personlighed

Martin Lyngbo har instrueret med blik for at få historien til at flyde og karaktererne til at fremstå med kant og særegen personlighed. Pierre (Jacob Skov Andersen) er tilpas provokerende til, at man forstår, de andre vil have ham til at forstumme. Agnes (Kari Dahl Nielsen) er sødmefuld og skrøbelig i sin ungdommelige usikkerhed, mens Tom Punkeri er uhyggelig aktuel som nationalisten Karl. 

For pokker, hvor er de dygtige deroppe på scenen, hvor de lever sig ind i deres roller med overbevisende entusiasme, troværdigt skuespil og kor, som solister synger klokkerent med smukke klangfulde sangstemmer. David Bruces stemningsskabende og rytmiske kompositioner driver fortællingen med uhygge og fængende melodier.

Annonce
intet janne teller opera anmeldelse
Intet, Operaen, Det Kongelige Teater. Foto: Miklos Szabo.

Billedflot

Steffen Aarfings billedflotte skærm-scenografi, understøtter stemninger og steder, når de blæses i op kæmpe format og dunkle farver. Her er ekspressive blå-lilla skove, close ups af ansigter og skæve indfald. Vi kan nærstudere Agnes ansigt med al hendes tvivl og sårbarhed. Vi kan blive betaget af panggule ord om Intet, der suges bort i billedfladens dybde. Og vi kan muntres over mærkelige emojis, der bevæger sig. 

Kostumedesigner Nathalie Mellbye giver os pastelfarvet teenagetøj i første akt, hvor de unge stadig er lidt fesne i deres valg af værdier, mens sorte hættetrøjer med ditto dyremasker toner frem, når de unge i andet akt træder i karakter med bat og barske krav til hinanden om værdiofring. 

Annonce

Skal der være lidt knas i begejstringen, kan man undres over, hvorfor er der ikke større diversitet i castet af de medvirkende? Det havde været spændende, hvis operaen kunne favne og spejle det eksisterende samfund med al dets mangfoldighed. Intet er dog en fremragende og billedflot opera for unge, og tilbage er bare at håbe, den kan blive genopsat, så endnu flere får mulighed for at se den.

Læs mere her.

Denne anmeldelse er en del af ISCENEs fokus på Opera med unge stemmer, der er støttet af Augustinusfonden.

Seneste

Lad os bruge fremtidstænkning til at gentænke kunstens rammer

Den 26. og 27. maj inviterer HAUT til samtale...

Skuespiller og to teaterchefer optaget i Kraks Blå Bog

Skuespiller Lars Topp Thomsen, direktør for Aalborg Teater Kjersti...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Lad os bruge fremtidstænkning til at gentænke kunstens rammer

Den 26. og 27. maj inviterer HAUT til samtale...

Skuespiller og to teaterchefer optaget i Kraks Blå Bog

Skuespiller Lars Topp Thomsen, direktør for Aalborg Teater Kjersti...
Rie Hammer
Rie Hammer
Rie Hammer, chefredaktør for udvikling og ISCENE Live. Tidligere ansvarshavende redaktør på teatermagasinet Teater1. Fra 2001-2006 anmelder og skribent på gratisavisen Urban og har sideløbende skrevet stykker for børn og unge. Rie Hammer er juryformand for Årets Reumert.

Lad os bruge fremtidstænkning til at gentænke kunstens rammer

Den 26. og 27. maj inviterer HAUT til samtale under titlen PERSPECTIVES ON: Sustainability and Equity in the Arts. HAUTS afgående lederteam Betina Rex...

Skuespiller og to teaterchefer optaget i Kraks Blå Bog

Skuespiller Lars Topp Thomsen, direktør for Aalborg Teater Kjersti Hustvedt, og direktør og kunstnerisk leder for Teatret Svalegangen Per Smedegaard er blandt de 100...