Populært lige nu

Danmarks Teaterforeningers priser 2024 er uddelt

Danmarks Teaterforeninger uddelte i går aftes foreningens fire priser til kunstnere og kompagnier på det årlige Teaterseminar, mens Kulturkongens producentpris gik den modsatte vej...
Annonce

København Danser – ny dansefestival

Til efteråret kan man i København opleve dans i verdensklasse, når dansefestivalen København Danser løber af stablen fra den 2. september.

Annonce

København Danser er Danmarks nye store dansefestival etableret af tidligere solodanser ved Den Kongelige Ballet og San Francisco Ballet, Ulrik Birkkjær, og den erfarne teatermand Thomas Mieth, der i mange år har været tilknyttet Den Kongelige Ballet. 

”Vores mission er at give danskerne mulighed for at opleve moderne dans og ballet på højeste internationale niveau, når vi sammen skal nyde de bedste dansekompagnier i verden på københavnske scener. Hvert år vil København Danser præsentere et bredt, vedkommende og sammensat program, som henvender sig til både unge og ældre, det erfarne og uerfarne publikum. Vi tror på, at danskerne efter et kultur- og rejsefattigt år er sultne efter igen at blive berørt og bevæget af de store sceneoplevelser,” udtaler Ulrik Birkkjær og Thomas Mieth i en pressemeddelelse. 

københavn danser Pina Bausch Sacre
Pina Bausch Sacre er en del af programmet til København Danser 2021. Pressefoto

Alsidigt program

Programmet for København Danser i 2021 fokuserer på ligestilling mellem kønnene og større diversitet. Derfor vil man under dansefestivalen møde en mangfoldig gruppe af dansere, som skaber nye repræsentationer, når de indtager scenen. 

Man kan blandt andet opleve en rejse gennem ballettens historie, når elleve solodansere fra San Francisco Ballet udfolder ballettens store højdepunkter og tre helt nye værker, som er skabt i anledning af festivalen. Publikum kan komme med til en aften i den ikoniske koreograf Pina Bauschs ånd, hvor berømte ofringsritualer og fællesskab på tværs af kulturelle forskelle danner afsættet for dansernes fortællinger.  Og de får chancen for at stifte bekendtskab med danserne fra et af verdens bedste moderne kompagnier, når de præsenterer publikum for det eksperimenterende trinsprog gaga, som er udviklet af den israelske mesterkoreograf Ohad Naharin. 

Annonce

Se hele programmet her.

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Annonce

Oure Kostgymnasium introducerer Dramatik A som ny studieretning i samarbejde med BaggårdTeatret

Oure Kostgymnasium løfter nu ambitionerne for unge med en passion for teater ved at tilbyde Dramatik A som et af de få gymnasier i...