★★★★☆☆ Ned på jorden – finurligt dukketeater om forandring og venskab

Ned på jorden er Teater Patraskets nyeste forestilling, hvor de med vanlig sans for æstetik i scenografien, nærværende fortællere og usædvanligt livagtige dukker leverer en sød historie om en rig piges ufrivillige men lærerige fald fra tinderne og helt ned på jorden.

Som en kæmpe lirekasse midt på scenen står scenografien skabt af Giacomo Ravicchio og Teater Patrasket. Den ene af forestillingens to skuespillere, Dirck Backer, står krumrygget og drejer på aftagelige håndsving i den ene side, mens hans makker Maria Myrgård tager sin cirkusinspirerede billetkontrollørjakke af og forvandler sig til den aldrende tjenestepige Martha.

Dirck Backer er hendes jævnaldrende mand og medtjener Arthur. Sammen vil de to nu fortælle publikum historien om den rige pige Constance, og hendes uventede rejse ud i verden. Håndsvingede åbner en luge forrest, som på en gammeldags iskiosk, og de to træder ind i kassen og begynder deres fortælling.

Så meget elegance i en lille dukke

Constances forældre var “meget rige,” fortæller de to tjenestefolk og viser os billeder af slottet, parken, tennisbanen, poolen og hestene. Lugen til kassens åbning forvandles til Constances værelse med en lille forgyldt seng og en bunke af “lørdagspakker” til den forkælede pige.

Hun er lille, noget så yndig og med så meget elegance i den spinkle dukkekrop, som de to styrer på skift med en hånd bag hendes hoved og via små stænger på hendes hænder. Hun er iført hvid blondenatkjole og matchende hvid kyse over de lyserøde, krøllede lokker. Hun er tydeligvis en dukke, men hun vækkes til live i det øjeblik, de to dukkeførere og fortællere begynder at bevæge hendes krop.

LÆS OGSÅ: Tandfeen er en forrygende teateroplevelse for hele familien

En uventet rejse

Et så forkælet barn som Constance skal man lede længe efter. Så naturligvis sker der noget. Constance gemmer sig for sine forældre i en enorm kasse med the, som hun netop har forkastet som én af sine lørdagsgaver, da hun nu foretrækker papayajuice. Hun falder i dyb søvn og vågner ikke engang, da kassen sendes retur til den fjerntliggende ø, den kom fra.

Den uventede rejse sætter gang i fortællingen for alvor. Siderne på scenografiens kasse foldes ud, så vi ser de smukke, gyldne mønstre i art deco stil, og den nu i stedet fremstår som en lang afskærmning midt på scenen. Som på en enorm julekalender åbnes den ene låge efter den anden og afslører hver gang et nyt sceneri bag.

Vi ser kassens rejse henover smukke, gamle landkort. Bag den ene låge på ladet af en rød bil. Bag den næste på en færge over et brusende, bølgende hav – vist med smukke papfigurer. Videre går det med fly, før kassen til sidst på den “lange, lange, lange rejse” kastes ned med faldskærm i junglen på den øde ø.

Venskab og et liv med mening

Den forkælede Constance må naturligvis grueligt meget igennem. “Hun var sulten, hun var bange og hun var helt alene”. Men heldigvis møder hun drengen Milo – endnu en livagtig lille dukke på størrelse med hende selv.

På den øde ø lærer Constance at arbejde for føden. Bag de små låger ser vi hende plukke the, bære tunge sække, vaske op og fodre svin. Hun må ændre sig selv og sit livssyn for at overleve, men hun klarer at tilpasse sig med Milos hjælp. Hun bliver voksen.

Ned på jorden er jo en fortælling for børn fra 4 år og op, så naturligvis bliver Constance genforenet med sine forældre. Men hun viser også, at hun er blevet forvandlet til et selvstændigt, modigt væsen, der ikke lader sine venner i stikken. En virkelig fin dukkefortælling sat i de allerfineste rammer.