Populært lige nu

Kirsten Dehlholm er død

Instruktør og kunstnerisk leder Kirsten Dehlholm er gået bort, 79 år gammel. Det skriver Hotel Pro Forma i dag i en pressemeddelelse. Kirsten Dehlholm...

Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg møder kritik efter uddeling af ny scenekunstpakke

Da Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune for nylig udmøntede en ny scenekunstpakke, lød der kritik fra branchen om, at kommunen løb fra sine...

Roskilde 2024 Art & Activism – minianmeldelser af danseperformances

Roskildes Art & Activism-program bød blandt meget andet på en række danseperformances, som vi løbende giver minianmeldelser under festivalen. Under programmets tematiske overligger Utopia...
Annoncespot_imgspot_img

★★★☆☆☆ Romeo og Julie – stram og flot version uden en klassikers dybde

Ingen klassiker er hellig, men Martin Lyngbos ‘cut-to-the-chase’-version af Shakespeares Romeo og Julie ved Odense Teater virker så stresset, at man kan undre sig over, hvorfor man overhovedet har valgt at tage udgangspunkt i netop denne tekst.

Omgivelserne er særdeles indbydende, og Kongens Have ved Odense Teater er velvalgt som scene til Shakespeares monumentale kærlighedstragedie.

Frederikke Dalums scenografi er ren og enkel og flugter fint med de pittoreske omgivelser. Kostumerne er skabt i en sprød, italiensk stil, der skal lede os i retningen af “det mafiaplagede Verona i 1946”, som det hedder i pressematerialet. Det er elegant, og de røde og grønne nuancer indikerer tydeligt, hvem der er på hvilken side af stykkets konflikt.

Musikken er en blanding af italienske viser og nykomponerede værker i samme stil med tekst fra forestillingen. Sidstnævnte fungerer klart bedst, hvor fx Julies jordefærd runger melankolsk og smukt i den milde forsommerluft, mens viserne nemt fremstår som lidt pjattede og forcerede fremmedlegemer.

romeo og julie odense teater
Romeo og Julie, Kongens Have ved Odense Teater. Foto: Emilia Therese

Den der løber, snubler let

“Den kærlighed, der rammer dem så hårdt
Og deres fædres vrede som alene
De unges bitre død kan jage bort
Har vi to timer til på denne scene.”

Således lyder en del af stykkets legendariske prolog i Niels Brunses fremragende oversættelse. To timer er ikke meget til at afvikle historien om de unge elskende, så når Martin Lyngbos version når ned på halvanden time, er der virkeligt skåret i teksten, og det er et af forestillingens hovedproblemer.

romeo og julie odense teater
Romeo og Julie, Kongens Have ved Odense Teater. Foto: Emilia Therese

Poesien savnes

Intentionen med denne bearbejdelse har tilsyneladende været at fokusere benhårdt på fortællingens plot, hvilket sjældent – hvis nogensinde – er Shakespeares styrke. De drømmende og lyriske passager er stort set fraværende, og spillerne har næsten aldrig tid til at tage ordentligt fat i forlæggets fortryllende poesi. Scenerne pisker af sted, og tempoet er simpelthen højere, end teksten kan kapere.

Strygningerne betyder også, at flere af karaktererne mister så mange replikker, at de reduceres til funktioner i plottet snarere end selvstændige roller. Det går i særdeleshed ud over Mercutio og Julies amme, men også Romeo fremstår usammenhængende, og flere gange undervejs har man fornemmelsen af, at spillerne ikke kan finde sig til rette i egne replikker.

romeo og julie odense teater
Romeo og Julie, Kongens Have ved Odense Teater. Foto: Emilia Therese

Hun lyser klarere end fakkelskin

En blændende undtagelse fra dette er Lea Baastrup Rønne, der i den ene titelrolle er både indtagende, intelligent, modig og sjov – præcis som Julie selv.

Anders Gjellerup Koch formidler ligeledes Lorenzos varme autoritet på glimrende vis, og også Lars Simonsen efterlader et gedigent indtryk i rollen som den koleriske Capulet.

Som let udendørsteater er der ikke meget at udsætte på Odense Teaters Romeo og Julie. Det smukke visuelle udtryk, den velklingende musik og det store og dygtige ensemble er rigeligt til at sikre den gode underholdning, men forestillingen virker underligt uinteresseret i tekstens potentiale.

Seneste

★★★★★☆ Et skærsommernats drøn – dekonstrueret woke-schwung galore

Et skærsommernats drøn på Teatret Slotsgaarden er et intelligent,...

Hand to hand – europæisk samtidscirkus-projekt på PASSAGE Festival 2024

Hvordan kan samtidscirkus i offentlige rum bidrage til en...

Ny forskning om scenekunstnere og arkiver

Hvordan skal scenekunsten bevares, hvis det skal give mening...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

★★★★★☆ Et skærsommernats drøn – dekonstrueret woke-schwung galore

Et skærsommernats drøn på Teatret Slotsgaarden er et intelligent,...

Hand to hand – europæisk samtidscirkus-projekt på PASSAGE Festival 2024

Hvordan kan samtidscirkus i offentlige rum bidrage til en...

Ny forskning om scenekunstnere og arkiver

Hvordan skal scenekunsten bevares, hvis det skal give mening...

Kirsten Dehlholm er død

Instruktør og kunstnerisk leder Kirsten Dehlholm er gået bort,...

Her er de nominerede til Revyernes Revy 2024

I dag kan Skuespillerforeningen af 1879 og Revyernes Revys...
Annonce
Emil Amby
Emil Amby
Cand.mag i klassisk filologi og litteraturvidenskab, samt mangeårig teaterblæksprutte med forkærlighed for klassikere.
Annonce

★★★★★☆ Et skærsommernats drøn – dekonstrueret woke-schwung galore

Et skærsommernats drøn på Teatret Slotsgaarden er et intelligent, stringent mashup af blankvers, shakespearesk seriøsitet, rablende farcetempo, balstyriske karakterer og samtidssatire, der svider, forløst...

Hand to hand – europæisk samtidscirkus-projekt på PASSAGE Festival 2024

Hvordan kan samtidscirkus i offentlige rum bidrage til en bæredygtig udvikling af cirkusdisciplinerne – og samtidig skabe lokalt forankrede forbindelser på tværs af erhverv...

Ny forskning om scenekunstnere og arkiver

Hvordan skal scenekunsten bevares, hvis det skal give mening i et kunstnerisk kredsløb? Og hvad gemmer kunstnerne selv? Den digitale bevægelse i samfundet har...