Populært lige nu

Kaptajnen på skibet – Forenede Forestillingsledere, Regissører og Rekvisitører 

Forestillingsledere, regissører og rekvisitører er nogle af de mere usynlige faggrupper i scenekunsten, men de spiller en afgørende rolle i de fleste forestillinger. Ofte...
Annoncespot_imgspot_img

‘Gal eller Genial’ er temaet for Aalborg Operafestival 2022

Aalborg Operafestival er Danmarks ældste operafestival. I år afholdes den 21. udgave ude, inde, i og omkring Aalborg – for allerførste gang med et gennemgående tema. Overskriften Gal eller Genial vil gennemsyre programmet, som netop er offentliggjort og byder på oplevelser med blandt andet verdensstjernebesøg af sopranen Elsa Dreisig og barytonen Roderick Williams.

Aalborg Operafestival har netop offentliggjort det samlede program for deres fire dages festival, som indtager Nordjylland fra torsdag den 11. august til søndag den 14. august, hvor både internationale verdensstjerner som Elsa Dreisig og Roderick Williams, opera masterclass og årets operapris kombineres med altankoncerter, TV-bingo og et eksperimenterende lydværk.

Operafestival for alle

Festivalen påtager sig, som kulturaktør, en afgørende rolle for det musikalske og kunstneriske vækstlag i Aalborg og som social medspiller, når de muliggør kunstneriske samarbejder og skaber operaoplevelser for alle. Både for de garvede operalyttere, børnefamilier, nye spirende talenter og plejehjemsbeboere. 

”Aalborg Operafestival er et resultat af samarbejder på tværs af kulturhuse, kirker, foreninger, genrer og generationer. Festivalen har haft en imponerende udvikling de seneste år, som har skabt positive eftervirkninger i forhold til musikkulturelle aktiviteter i Nordjylland. Vi er meget stolte over at huse Aalborg Operafestival, som på mange måder er med til at kendetegne Aalborg som kulturby og samle nordjyderne hvert eneste år,” udtaler Lasse Rich Henningsen, der er direktør for Musikkens Hus, som Aalborg Operafestival er en del af.

Verdensstjerne og ny vigtig pris 

I år danner Koncertsalen i Musikkens Hus ramme for Aalborg Operafestivals officielle åbningskoncert, hvor en international operastjerne af højeste kaliber, den dansk-franske sopran Elsa Dreisig, er hovednavnet til festivalen og akkompagneres af Aalborg Symfoniorkester under ledelse af Giordano Bellincampi. Den unge sopran har en spektakulær stemme, der har bragt hende store internationale priser og optrædener på de største operascener i verden.

Aalborg Operafestival 2022
Elsa Dreisig. Foto: Simon Fowler

Til åbningskoncerten, som også transmitteres live i DR P2, afsløres desuden årets vinder af Aalborg Operapris 2022. Denne talentpris har eksisteret i 19 år og gives til en sanger, som har gjort sig særlig bemærket.

I år får operaprisen sig tilmed en lillebror, nemlig Aalborg Operapris – Juniorkategorien. En pris, der er skabt i samarbejde med Sangkraft Aalborg og Aalborg Kulturskole, som skal styrke fødekæden inden for den musikdramatiske scene, men også tilføre det ungdommelige, nordjyske element til operascenen. Prisen uddeles til en ung nordjyde under 19 år.

Gennemgående tema

For første gang indrammes Aalborg Operafestival af et tema under overskriften Gal eller Genial, som vil komme til udtryk gennem festivalens fire dages opera i og omkring Aalborg. 

Festivalleder af Aalborg Operafestival, Peter Rønn, fortæller om årets program:

”I år venter en særlig udgave af Aalborg Operafestival, som vil fylde hele byen med opera. Vi har sammensat et program med innovativ spændvidde af allerhøjeste kvalitet både med formatsucceserne fra sidste år, klassiske recitals, nyskrevne opsætninger og uropførelser. I år har vi, som noget helt nyt, indkapslet årets program med et tema, som artisterne er blevet inspireret af. Vi glæder os meget til at præsentere geniale og gale eksperimenterende oplevelser og koncerter for publikum.”

Blandt andet kan publikum om lørdagen opleve en spektakulær natkoncert i Aalborgs gamle spritfabrik med den svenske baryton Gustav Johansson og det norske sinfonietta Insimul. Her udfordres sanserne i den grad, når dirigent Bjarte Engeset leder publikum igennem hovedværket Eight Songs for a Mad King, der er fortællingen om Kong George III, der gennem sin regeringstid bliver alvorlig syg, isoleret og låst inde.

Derudover vil sopransangerinden Signe Sneh Durholm opføre vanvidsarier, når hun gæster ’Opera Skyline’ og kunstneren Ulrik Vincent vil undersøge og udfordre forskellige trosretninger i et transcenderede lydunivers i en opsat domestruktur med 16 højtalere i Vor Frelser Kirke til ’Dome of Beliefs Synthesis’.

Aalborg Operafestival 2022 afholdes 11. – 14. august. Læs mere her.

Kilde: Pressemeddelelse

Seneste

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn...

Dansehallerne søger scene-/driftstekniker

Ansøgningsfrist: 15. april 2024
Annonce
Annonce

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen i Nykøbing Falster i sidste uge for at diskutere en ny scenekunstreform. Debatten forløb roligt,...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening, der i år havde indbudt skuespiller Rasmus Krogsgaard til at præsentere næste års program...