Populært lige nu

Holdet er stjernen – Elisa Kragerup og Eva Præstiin takker af på Betty Nansen Teatret

Direktørduoen Elisa Kragerup og Eva Præstiin har siden 2019 arbejdet med kollektive tilgange til at skabe scenekunst på Betty Nansen Teatret under navnet BETTY...

Det skal du se på KLAP-festival 2025

KLAP-festival
Annonce

★★★★★☆ Come From Away – ensemblemusical med helt moderne udtryk

Fredericia Musicalteater leverer energisk, sjov og vedkommende underholdning med Come From Away om 9/11. Forventningerne kan roligt stige til det nye musicalteater, der atter præsenterer et moderne udtryk, man sjældent ser på musicalscenen.  

Annonce

Come From Away er en ærkeamerikansk feelgood-fortælling om styrken i det mellemmenneskelig fællesskab, som vi nogle gange finder, når katastrofen rammer. Det kan ende i sødsuppe, men på Fredericia Musicalteater får vi en moderne og vedkommende ensemblemusical, der også i sin form har fællesskabet som omdrejningspunkt.  

Come From Away
Come From Away på Fredericia Musicalteater. Foto Rumle Skafte.

Et hjørne af verdenshistorien  

Gode folk i Gander, en lille canadisk by på øen Newfoundland, er i gang med morgenrutinerne den 11. september 2001, da de pludselig afbrydes af nyhederne fra New York. Gander var engang Nordamerikas største lufthavn og nu omdirigeres fly fra hele verden til byen, hvis 9000 indbyggere uden varsel skal tage sig af de 7000 strandede flypassagerer.  

Således den autentiske baggrund. Come From Away fortæller et hjørne af historien gennem de hjælpsomme indbyggere i Gander og de rædselsslagne flypassagerer, der ikke forstår, hvad der sker og ikke kan komme i kontakt med pårørende. Nogle drikker toldfrit, andre synger karaoke og sød musik opstår, mens de venter på at blive lukket ud af de 38 fly, der stod strandede i Gander lufthavn.  

Come From Away på Fredericia Musicalteater. Foto Rumle Skafte.
Come From Away på Fredericia Musicalteater. Foto Rumle Skafte.

Fremragende ensemblemusical  

I flyet har vi Kevin og Kevin, det homoseksuelle par, der må æde deres fordomme om provinsens mangel på frisind, men også selv må tage deres forhold op til overvejelse. Vi har texaneren Diane og britten Nick, der møder kærligheden i en moden alder. Vi har Bob, der lærer at stole på andre, vi har Beverly, den første kvindelige pilot i Air America, og Hannah, hvis søn er brandmand i New York.  

Annonce

I Gander har vi dyreelskeren Bonnie, energiske Beulah, der er så fuld af dårlige jokes, at salen hulker af latter. Vi har den gemytlige, men effektive borgmester Claude, den nyudklækkede journalist Janice og den mere end romancemodne bibliotikar.   

Et udsnit af menneskeheden, der for en stund må få livet til at fungere på trods, mens håb og fortvivlelse veksler i dem. Fremragende formidlet i den bedste ensemblemusical, jeg længe har set. Her er få, men velvalgte soloer, men det er især de mange fællessange, der får os til at mærke katastrofens og den nye starts almenmenneskelige væld af følelser. Ingen nævnt, ingen glemt. Hele holdet synger fremragende og spiller musical med et helt moderne udtryk.  

Come From Away på Fredericia Musicalteater. Foto Rumle Skafte.
Come From Away på Fredericia Musicalteater. Foto Rumle Skafte.

Nerve og nærvær i Fredericia 

Come From Away balancerer afmagt, sorg, vrede, blidhed og humor nænsomt med plads til det svære og fuld smæk på “det, vi fandt” – venskaber, kærlighed, fællesskab. Fra optaktens energiske Klippen i Nord til den ikke mindre vitale Finale er der fuldt blus under det keltiskinspirerede score og Kim Aces ditto koreografi, der ikke helt ender i riverdance, men næsten. Det er enkelt, entusiastisk og med et lille svirp af vemodig længsel i de piskende toner og trin.  

Thomas Agerholm har iscenesat med perfekt balance på linen mellem det triste, det sjove og det spirende håb. Hans tempo sikrer, at vi mærker hjertets smerte uden at falde i sødsuppens gryde. Benjamin la Cours scenografi fabulerer smukt over elementer fra katastrofen og skaber også magi i de tomme, lys- og videobårne rum oppe i himlen, hvor flyene med både død og nye venner kom fra.  

Come From Away er nok temmelig amerikansk i sin tone, men det er også en moderne fortælling, de fleste kan relatere til og som med sin mangfoldighedsagenda er relevant langt ud over grundfortællingen. Det formidler holdet i Fredericia med nerve og et contemporary nærvær, man sjældent ser. Forestillingen lægger endnu en flot facet på den nye fortælling om musical i Fredericia.  

Tekst og musik: Irene Sankoff og David Hein. Original porkestrering: August Eriksmoen. Originale arrangementer: Ian Eisendrath. Instruktør: Thomas Agerholm. Scenograf: Benjamin la Cour. Koreograf: Kim Ace. Oversættelse: Mads Æbeløe Nielsen. Kostumedesign: Thilde Jensen- Lysdesign: Martin Jensen. Videodesign: Agerholm & la Cour. Lyddesign: Tim Høyer – Tone Art Aps. Rekvisitør: Jonas Vestergaard.

Medvirkende: Anne Fuglsig, Christian Damsgaard, Jacob Prüser, Jean Michel, Johanne Milland, Katrine Skovbo, Lars Mølsted, Mads Æbeløe Nielsen, Maria Skuladottir, Nicoline Siff Møller, Oliver Aagaard-Williams, Søren Bech-Madsen, Ulla Ankerstjerne, Aviaya Steinø, Mira Andrea Balloli, Rosa Kuhlmann Gehl, Tobias Arentoft Gräs og orkester: Martin Konge (kapelmester), Lars Daugaard (trommer), Casper Facius (Percussion), Jakob Rosendahl Povlsen (violin), Kara Lachridge (fløjte), Steffen schackinger (mandolin), Jens Kokholm (guitar) og Allan Nagel (bas).

Spiller på Fredericia Musicalteater 21. oktober – 6. november 2022.

Seneste

Administrativ chef – Fix+Foxy

Ansøgningsfrist: den 14. april 2025, kl. 12.00

★★★★★☆ Shroud – sorg i fysisk form

Himherandit Productions og Art & About i co-produktion med Bora Bora

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Administrativ chef – Fix+Foxy

Ansøgningsfrist: den 14. april 2025, kl. 12.00

★★★★★☆ Shroud – sorg i fysisk form

Himherandit Productions og Art & About i co-produktion med Bora Bora

Det, vi ikke taler om – ny musical sætter fokus på en hverdag, hvor alt går for stærkt

Musicalen Efterlysning på Fredericia Musicalteater sætter ord og musik...
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Journalistisk chefredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Har siden 1985 arbejdet som instruktør, forestillingsleder, PR-ansvarlig, underviser, skribent, redaktør og producent af både kulturelle og kommercielle produktioner. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.
Annonce

Administrativ chef – Fix+Foxy

Ansøgningsfrist: den 14. april 2025, kl. 12.00

★★★★★☆ Shroud – sorg i fysisk form

Himherandit Productions og Art & About i co-produktion med Bora Bora